Andreas og Kristina rejser jo til Costa Rica - ja, lige om lidt!
Allerede den 2. februar drager de af til mellemamerika, hvor de skal drikke Piña Coladas og lære spansk ...
De unge mennesker har i den anledning lavet en blog hvor vi kan følge dem, mens de opholder sig i varmen dernede. De skal være 3½ måned i Costa Rica, og derefter en måned i USA, hvor de besøger Andreas' amerikanske far og hans familie.
Blogadressen kan du se i min blogroll ovre i sidebaren. Jeg glæder mig til at læse en meget velopdateret (husk det, søde børn!) blog mens de er væk...
6 kommentarer:
Jeg håber, du har det godt, med at de tager af sted. I det mindste er de to. Min ældste tog alene af sted (til Bolivia og omegn) - og startede også på sprogskole. Det var en stor oplevelse, som hun lærte meget af.
Du var selv kun 18 år, da du alene rejste til Chichago og var der i næsten 1 år. Da var der ingen mulighed for e-mail eller blogland, men der var et par meget bekymrede forældre herhjemme. Men du klarede det og fik mange gode oplevelser. Jeg tror også, at Andreas og Kristina får nogle gode oplevelser, selvom jeg stadig bekymrer mig!
Mor
Åhh Lizelottes mor, sådan var det jo, og det prøver jeg at huske på, når jeg lige er ved at sende en sms om de unge har det godt, når de er i byen :-)
Jeg var i England i et halvt år og breve tog lang tid om at komme frem og tilbage.
held og lykke med turen Andreas og Kristina, husk nu den opdatering :-)
Det lyder utroligt spændende for Andreas og Kristina! Og dejligt at de har hinanden derude. Jeg er sikker på, at man vokser ½ 'meter' af at få lov til at opleve den slags.
Det er din dotter nog man som skal till Costa Rica? Å jeg håpere det blir en spennende rejse.
Jeg kan förstå om du er litt spent- hur skal det gå...
Jeg kommer å lese på den bloggen...
Conny, jeg har det fint med det - Andreas var aldrig kommet afsted hvis ikke han havde haft en lidt mere eventyrlysten kæreste :-)
Mor, du kan tro jeg kan huske det! Jeg syntes jeg var så voksen og selvstændig - og det må jeg jo egentlig også have været. Ellers blev jeg det ihvertfald ;-)
Madame, jeg tror det bliver fantastisk! Og jeg er glad for de har hinanden at støtte sig til.
Inkan, det er min søn på 20 år og hans kæreste. Det bliver meget spændende at følge dem på deres blog, og jeg synes det er så dejligt for dem, at de får den oplevelse.
Send en kommentar