...af nogen der smiler.
Det ser jo ud som om min elskling og jeg har været på en lille hyggetur i skoven. Og jo - vi har været i skoven. Men en hyggetur??? Næææææææh - det kan man vist ikke kalde det.
Der var vintercup i Brejning i søndags - og de perverse personer i Vejle Cykleklub havde udset sig området omkring Brejning og Munkebjerg at lægge bane i.
Hvis du ikke ved det - er det kuperet. Meget MEGET kuperet. På et tidspunkt kæmpede jeg mig op af bakke med maxpuls og brækfornemmelser og blodsmag - og jeg trak altså cyklen.
Jeg synes, det er sjovt nok med lidt bakker. Men der må altså også gerne være lidt fladt. Altså.
Det gik ellers rimeligt, syntes vi da vi kom ind. Vi havde hentet 7 poster - men det viste sig, at fejlklip og forkerte svar reducerede en del i de håbede points.
Heldigvis havde Leo og Anne-Marie fra vores klub en lige så dårlig dag. Og Anne-Marie led vist lige så meget som jeg gjorde i bakkerne.
Hold kæææææft det er godt at det er Bruno, og ikke mig, der skal køre over alperne til august......
(Billede: Helle)
5 kommentarer:
Hver gang jeg er på Munkebjerg tænker jeg over, at det vel nok er godt, jeg ikke er på cykel!
Så jeg forstår til fulde blodsmag og det hele!
Godt gået (kørt), Lizelotte!
Man kan slet ikke se strabadserne - du ser superenergisk og frisk ud..
Ja jeg synes også du ser frisk og dejlig ud :-)
He-he, så var der en her der fingerede en defekt (ombyttede sin duelig cykel med en uduelig, som måtte trækkes hjem, du ved).
He-he ... sådan kan man også slippe udenom bakkerne ;-)
Mona - eller godt trukket, kunne man også sige :-)
Bodil og Lene - det er rent synsbedrag - det, der ligner et smil er i virkeligheden en forpint grimasse... ;-)
Helle, jeg overvejede faktisk også, om ikke det var den dag Bruno burde ha' kørt solo...
Send en kommentar