I dag vandrede jeg ind til byen for at ordne en sidste julegave.
På vejen så jeg et skilt i vinduet på den butik, hvor jeg havde købt det mega-dyre D&G undertøj, som min yndige datter i år skulle jule-begaves med: ALT UNDERTØJ 50% stod der.
Følte jeg mig snydt? Blev jeg knotten? Gæt selv!!
På vej tilbage fra mit ærinde gik jeg derfor ind og fortalte, at jeg for en uge siden havde givet fuld pris for sættet, som nu pludselig var faldet med 50% - og spurgte, om jeg ved fremvisning af undertøj og bon kunne få tilgodeseddel eller pengene tilbage?
"Du kommer bare med bon'en, så får du halvdelen af pengene igen," sagde pigen bag disken - og der var da heller ikke nogen slinger i valsen, da jeg et par timer senere kom ind og havde det omtalte stykke papir med. Oven i købet undskyldte hun, at de havde sat sættet ned, og sagde, at de ikke for en uge siden vidste, at de ville sætte det ned .. om det passer ved jeg ikke, men det var da et pænt træk.
Det kalder jeg god service.
Senere i dag skulle jeg smutte mine unger og alt deres pikpak ud til deres far, som bor 7 km herfra. Fik stavlet unger og gaver og baggage i bilen, og så kørte vi.
Ca. 1 km herfra fik jeg øje på vores nabo, som kørte ved siden af os og viftede med arme og ben, mens han pegede på bagenden af vores bil. "Jeg tror bagsmækken står åben," sagde jeg til Bodil, og så holdt vi ind.
Men det gjorde den ikke. Så jeg kikkede nærmere - og så viste det sig at mit højre baghjul var fladt som en pandekage. Øvs. Bruno var naturligvis på arbejde, og tror I jeg ved hvordan man skifter et hjul? Jooh teoretisk, men jeg ville sq ikke turde putte min unger i den bil, når jeg skulle køre prøvetur...
Så vi ringede til børnenes far, som i løbet af 10 minutter stod inde hos os - og han vidste godt hvordan man skifter hjul. I mellemtiden var naboen også dukket op - han havde haft et haste-ærinde, men da det var overstået var de kørt tilbage for at hjælpe.
Så lige pludselig havde jeg masser af hjælp - det kalder jeg også rigtig god service :)
Det viste sig at der ikke var ret meget luft i mit reservehjul, så vi listede til den nærmeste tank, hvor min rare ex hjalp med at få lidt mere luft i den - og så læssede vi ungerne i hans bil og sagde glædelig jul til hinanden.
Når Bruno kommer hjem, får han overdraget logistikken med at få lappet mit baghjul - han er nemlig også en særdeles serviceminded mand! OG behøver jeg at sige - at han altid yder den fineste service?
I aften står den på min livret: NEM MAD! Vi har nemlig rester fra igår. Denne gode service kan jeg dog primært takke mig selv for :)
God service ... øøøøh JUL, allesammen!
2 kommentarer:
Lige en dag efter mit eget hjerte. Jeg hader daarlig service, men saetter til gengaeld rigtig meget pris paa god service.
Mht hjulskift, saa har jeg en mand der kan saadan ngoet og som Bruno er han paa pletten, naar det gaelder. Jeg skifter sgi da ikke hjul paa en bil som folk skal koere i - det ville vaere livsfarligt, med mine spaghettiarme!
Tina, jeg er faktisk stor og stærk og kunne sikkert sagtens ... men øvelsen bliver jo lidt rusten ...
Så det var godt at min rare exmand var i nærheden, når nu Bruno var på job :) Ellers var han såmænd også kommet, det havde bare taget lidt længere tid.
Send en kommentar