Rejsen er begyndt

Så fik vi sendt Andreas afsted.

De sidste dage har været travle for ham. Han har skullet have masser af ting på plads, de sidste vaccinationer skulle ind i systemet, og værelset skulle pakkes helt færdigt.



Disse kasser indeholder nu Andreas' liv...

Rygsækken skulle pakkes. Kristina og Andreas rejser med de rygsække, som Bruno og jeg købte, da vi skulle på rygsækferie til Grækenland i 2005. Den ene af rygsækkene har været med Christina i Kina, så de kommer vidt omkring. Bruno hjalp med de sidste justeringer, så den kunne passe bedst muligt.



Igår kom min mor herned. Vi holdt en afskedsmiddag for Andreas, med flæskesteg og hele dynen. Vi hyggede igennem. Michael kom forbi for at sige farvel til ham - de andre venner fik han taget afsked med tidligere på ugen. Og så var det pludselig i dag - den sidste dag hjemme i 4½ måned. Tiden tikkede ned til timer og minutter, og lige med et sagde Andreas et sidste farvel til sit værelse, gik ned af trappen for allersidste gang, og måtte vinke farvel til vores hus - som han ikke skal se igen.

Vi kørte ham til toget og vinkede farvel, sammen med Kristinas far, lillebror og mor, som også var mødt op for at sige farvel til de unge mennesker.

Toget var godt fyldt op - men de havde heldigvis pladsbilletter. Nu er de i København, hos noget af Kristinas familie, og i morgen skal de med flyet - først til Atlanta, Georgia, og derfra til San Jose. De skal en uge ud i noget, der hedder "Mikes Lodge" - langt ude i junglen. Først næste lørdag kan vi forvente livstegn fra dem.

Og min unge kommer ikke hjem før 15. juni.

Det er højst besynderligt, at han ikke er her med sine lyse smil, høje udbrud, sit rod på afsatsen og sin varme tilstedeværelse. Han har været en fast bestanddel af mit liv i snart 21 år og jeg kommer til at savne ham meget.

Men jeg under ham en fantastisk og eventyrlig tur, og en dejlig, mindeværdig tid med sin søde kæreste.