torsdag, september 04, 2008

Pyyyyyyh.....

Det går lidt hurtigt lige nu - på arbejde.

Så når jeg kommer hjem er mit hoved liiiidt mast. Eller rettere: spørg mig om noget mere komplekst end hvor min næse befinder sig, og du vil få svaret: "HUH?"

Men hvor er det sjovt! Når jeg går ned af trappen, på vej ud til cyklen efter en endt arbejdsdag, er det med en følelse af at have udrettet en hel masse. Og med glæden ved at have kolleger, jeg kan lide at være sammen med.

Min hjerne føles dog lidt som om den har fået tæv med et baseball-bat.

På mandag skulle det gerne løsne lidt op. Jeg har en deadline mandag middag, som trænger sig på lige nu, men når den er overstået burde tingene se fornuftige ud.
Heldigvis er vores projektleder tilbage fra orlov (pyyyyh) - det er i hans fravær gået op for mig hvor stor en del af projektlederens tid der går med, at projektdeltagerne spørger om alt muligt mellem himmel og jord, som man skal tage stilling til eller undersøge.

Og så vejret ... pyha en dårlig uge jeg har valgt at låne min bil til ny-Aalborgenserne. Det har godtnok regnet MEGET. I morges blæste det så meget - i den helt forkerte retning - at det flade stykke, som jeg plejer at blæse ud af med 28 km/t føltes som en grum, stejl bakke. Til gengæld FLØJ jeg hjemad - jeg nåede op på 46 km/t ned af Sandal-bakken og farten holder altså LÆNGE når man har en stiv kuling i ryggen (og en god, bred ryg).

Jaja... først må man yde, og på hjemvejen kan man så nyde!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Husk at nyde modvinden! Det er meget sjovere... ligesom på arbejde.

;-)

Lene sagde ...

men hjernecellerne får sig til gengæld et ordentligt rusk.Mon ikke du er den der bedst takler travlheden modsat alle bilisterne :-)

Lizelotte sagde ...

Johnnie, det gør jeg faktisk - nyder at jeg kan, at min krop kan gøre det jeg vil, at jeg er stærk :)

Lene, det er helt sikkert top-terapeutisk at trampe de der 5 km når jeg har fri!

Anonym sagde ...

Godt der er weekend! :-)