Kan du ta' en kompliment?

De fleste mennesker kan lide at få ros.

Faktisk er der jo ikke ret meget, der er rarere, end at nogen fortæller dig, at det arbejde du gør er godt, at du ser godt ud i dag, at dit hår er smart, at du dufter godt, og så videre...

Min dejlige mand overøser mig med komplimenter i tide og utide, og jeg labber dem i mig.

Jeg bliver rigtig glad, når jeg får ros, og jeg er blevet bedre til at tage imod det. Især har jeg fået rimeligt styr på mine reaktioner, når veninder og kvindelige kolleger roser mig. Komplimenterer nogen f.eks. mit tøj, kan jeg godt finde ud af at sige: "Tak - jeg er også glad for den." ...og IKKE kaste mig ud i "..nåååh DEN gamle las!"-monologen.

Som oftest har jeg heller ikke nogen problemer med at tage imod ros, hvis det går på min faglighed. No problemo lige der.

Det kan dog hyle mig grundigt ud af den, hvis venner eller kolleger af hankøn giver mig komplimenter på mit udseende eller andet ikke-fagligt. Arrgh! Hvordan responderer man på det??

Af gammel lillesøster-vane går jeg nemlig straks i forsvar - for det kan jo ikke passe, at det er en reel kompliment, det her - hvis nu jeg slapper af og siger "tak," så kommer der HELT sikkert et spark i måsen: troede du virkelig, at jeg mente det, jeg sagde???

Jeg kan huske en episode, hvor en kollega sådan på en lidt elegant måde fik sagt, at jeg virkelig pyntede på mit projekt :o) - og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg svarede, for jeg røg lige i den der jaja-den-er-god-med-dig position.

Måske er jeg bare blevet så vant til at tænke på mig selv som "en af gutterne" at det er en homofobisk reaktion? ;)

Hvordan har du det med ros og komplimenter - kan du ta' det?


PS: kære realtime-venner og veninder ... bliv nu bare ved .. jeg må jo vænne mig til det ;)