søndag, april 20, 2008

Her hjælper kun bønner.

Det har været en herlig bededagsferie - især hvis jeg ser bort fra visse dele af min anatomi.

Lørdag kunne jeg konstatere, at jeg havde overlevet natten ovenpå mit styrt. Godt hjulpet af håndkøbssmertestillende og nedkøling, samt ½ flaske Errazuriz Max Reserva. Nedkølingen havde jeg fået ideen til på en engelsksproget hjemmeside om læsioner på halebenet. Da vi ikke lige ved, hvor vores køleposer ligger henne, faldt opgaven på en pose frosne haricots verts - eller grønne bønner, på godt dansk. Sådan nogen er faktisk gode til den slags. De klumper sig ikke sammen som ærter, hvis man bruger dem flere gange til afkøling.

Men man føler sig lidt outreret når man sidder der med en pose grønne bønner i måsen.
Her hjælper kun bønner, var weekendens slogan.

Lørdag formiddag kom Conny, Carsten og Stine, og heldigvis kunne jeg med bønner ;o) og smertestillende klare en osetur ned i byen - der er jo ikke så langt. For at brække distancen over, indtog vi en øl nede på Ryes Plads - udenfor den Engelske Pub i solen på en bænk ... aaaaaah!

Ellers bød besøget på en gåtur på volden, og en masse aftenhygge. Carsten gik vanen tro først i seng - ved et-tiden. Bruno holdt en lille times tid mere, og Conny og jeg fik snakket igennem, og kom i seng 3.30. Der var også røget lidt rødvin ned. Men ikke så meget, at vi ikke var friske i dag.

Her er lidt stemningsbilleder fra volden i går eftermiddags. Jeg skulle nok have taget piller INDEN vi gik tur, for jeg var nær aldrig kommet helt hjem igen.

P1040645
Bruno og Madsen ordner verdenssituationen, da der ikke var nogen bilforhandlere, de kunne besøge for en dæksparkningsseance.

P1040648
Kristian og Cujo hyggede sig sammen.

P1040651
Vi nåede helt ned til det blå Lillebælt.

P1040652
Søster poserede på Danmarksporten.

P1040629
Landsoldaten poserede på sin vanlige plads - han så ikke så godt ud som søster...

7 kommentarer:

Zindy sagde ...

Heldigvis for dig, du ikke lader dig kue af situationen, hvilket jeg tager hatten af for, Liselotte. Det lader til, I alligevel havde en god weekend med familien Madsen på besøg. Fortsat god bedring til dig efter dit fatale fald på trappen.

Anonym sagde ...

Tusind mange tak for en dejlig weekend. Det var (som sædvanlig :o))rigtigt hyggeligt at besøge jer. Vi kan godt være lidt misundelige på jeres nye hus' beliggenhed - her er jo virkelig basis for nogle skønne gå- og oseture.
Søster-kram

Anonym sagde ...

Landsoldaten ... jamen, han er nok også lidt ældre end mig :o)GO'NAT.

Lizelotte sagde ...

Puk, det var heldigvis ikke fatalt (for det betyder vist skæbnesvangert, og så galt gik det jo heller ikke). Tak for bedringsønskerne, jeg er sikker på at lidt medlidenhed hjælper (og det er da lykkes mig at komme på arbejde i dag).

Lizelotte sagde ...

Storesøs, jeg er sikker på at jeres tilstedeværelse kombineret med bønnerne (de frosne, altså) og rødvinen var den bedste kur!

Zindy sagde ...

Man kan sige meget, men man kan ikke kalde dig en klynker. Fatal er nok også et lidt dumt udtryk her, men øh, i farten kan der komme lidt halv skæve udtryk ind, især når jeg så dig med farver ala Sveriges flag, kan forestille mig, det gør ondt i rumpetten at sidde på arbejdet.

Lizelotte sagde ...

Puk, det er godt jeg har hæve-sænke-bord :-)