torsdag, april 03, 2008

Om at være for meget

Jeg har tit fået at vide - direkte eller ad omveje - at jeg var "for meget".

I lange perioder af mit liv har jeg så forsøgt at tone mig ned. Det har jeg ikke haft ret meget held med - jeg er jo den, jeg er, og striberne på tigeren har det med at skinne igennem.

Jeg har lært at blive god til at lave plads til andre også. Så jeg ikke fylder det hele. Det er ikke svært, og det gør ikke ondt.

Til gengæld er det svært at lave om på, at man er et menneske, der ER - om ikke FOR meget, så i hvert fald ... meget.


Jeg smilede, da jeg læste dette indlæg om emnet hos min gamle ven Johnnie.

Og så var det jeg tænkte:

Der er nogen, der synes, det er forfærdeligt, når andre er "for meget".
Men er det i virkeligheden ikke meget, meget værre - at være for lidt?

10 kommentarer:

Anita sagde ...

Hvis man er "for lidt", så man er selvudslettende, så er det ikke godt, nej.

Jeg synes selv jeg har plads til lidt af det meste, men jeg har et stigende problem med mennesker, hvis de kun gider høre på sig selv, altid skal spille bedrevidende-kloge-Åge og derudover rakker ned på andre.

Så synes jeg en person er "for meget".

Men det handler vel om, hvem man selv er, hvilke briller man ser og opfatter med og hvordan man gradbøjer dét, at være "for meget" :o)

Johnnie sagde ...

Jo, mange har det jo skidt med deres selvtillid ... det kan netop hænge sammen med at synes at de selv er for lidt. Og måske med at synes at andre er for meget.....

Mona sagde ...

Tjah, Lizelotte, vi er jo nogen, der må kæmpe med dén dér!

Jeg har også lært - ind imellem på den temmelig hårde måde - at give plads til andre. Men jeg er stadig "meget" - og sådan bliver det ved med at være.

Jeg har lært, at man ikke kan være elsket af alle - og det er også ligemeget. Så længe der er nogen der gør det - og dét er der heldigvis!

Lizelotte sagde ...

For lidt selvværd, for lidt klangbund, for lidt rummelighed, for lidt liv, for lidt armbevægelser, for lidt loftshøjde man kan være for lidt på så mange måder.

Jeg bliver ihvertfald ikke ret meget anderledes end jeg er - og hvis det er for meget for nogen, synes jeg det er mest synd for dem :-)

Anita sagde ...

Jeg forbinder en "for meget" person med at ævle i ét væk og ikke kunne (rent ud sagt) holde sin kæft i bare 5 minutter.

Jeg synes også en person er "for meget", når denne ikke har en fingerspidsfornemmelse som siger, at der kunne være andre tilstede i et lokale, som også ønsker at komme til orde.

Blot eksempler...

Men jeg er tværtimod heller ikke bange for at vende ryggen til og negligere eller ganske simepelt bede sådan en person om at lege stilleleg, sådan helt for sig selv. Det plejer at være et rimelig godt vink med en vognstang, når det er pinedød nødvendigt ;o)

Helle sagde ...

Jeg synes tit folk, med dårlig selvtillid kan være anstrængende at være sammen med, fordi de hele tiden skal bekræftes - man skal hele tiden "ahe"-dem. Og nogen gange er man nødt til at "gøre sig selv lille", for at de skal føle sig "store".
Folk med tillid til sig selv, slapper nogen gange mere af.

Og Lizelotte - jeg synes også du er MEGET - men på den fede måde ;-)

Bla. derfor læser jeg med på din blog hver dag.

Mona sagde ...

Godt brølt, Helle - jeg er helt enig ... og ja, netop Lizelottes stil og holdning til mangt og meget er også grunden til at jeg læser med!

Lizelotte sagde ...

Årh Helle ... tak ... det var en kompliment jeg vil putte i huskekassen :-)

I øvrigt enig ... jeg havde engang en bekendt - en ægtefælle til en god ven - som jeg hele tiden syntes jeg skulle bekræfte. Det var forfærdeligt besværligt og i længden belastende for venskabet...

Lizelotte sagde ...

Anita, der er også folk, jeg synes er "for meget".

Jeg har bare selv ofte fået skudt i skoene at jeg var "for meget" - og været bange for at være "for meget", fordi jeg er et entusiastisk og verbaliserende menneske.

Det er den slags "for meget" mit indlæg handler om.

Anita sagde ...

Liselotte - jeg er jo netop selv typen, som taler meget. Nogle gange FOR meget og jeg ved det godt selv, men jeg er blevet bedre til at holde min mund og lade andre komme til orde.

Jeg gør det ikke for at please dem, men fordi jeg ved, hvor svært jeg ellers har ved at stoppe talestrømmen, når jeg brænder. Så er det bedre at stoppe op i nogle sekunder og på den måde give andre muligheden for at åbne næbbet - hvis de kan nå det ;o)

En person rigtig mange synes er FOR MEGET, er Lotte Heise. Jeg synes personligt hun er skøn og jeg har altid været vild med hendes facon. Hun balancerer dog på et knivsæg, når det kommer til fingerspidsfornemmelse for, om hun skal tale eller tie.

Det kan man se, når hun interviewes med andre kendte i et TV-program. Hun skvaldrer op om dette og hint og har svært ved at give plads, medmindre hun bliver cuttet af...