søndag, april 27, 2008

Livsnyderen i havehumør

Solen skinnede måske ikke vildt fra en skyfri himmel igår, men der var dejlig lunt, og perfekt vejr til at gå i haven.

Det gjorde vi - over middag, for vi havde nogen indendørs ting, vi også skulle, og en tur i Bauhaus at få overstået.

Bl.a. fik vi hængt disse tegninger op. Bodil har tegnet dem, efter fotos - og dem, der kender Bodil, er ikke et splitsekund i tvivl om at det er hende, der er på tegningerne. Hun er en talentfuld tøs, er hun.

P1040675

Der var andre småting at gøre indenfor - men vi rykkede ret hurtigt ud, for haven ventede, og vi havde købt stort ind af sommerblomster mv. Vi har haft maxikasser på terrassen, og de blev plantet til og sat foran huset - det liver godt op, og det synes jeg, at forsiden af huset trænger til. Der har engang været en forhave, men der er lagt fliser i ... og det bliver lidt "flise-helvede" helt uden blomster.

P1040669

Når engang vi får skiftet vinduerne til hvide dannebrogsvinduer, bliver det RIGTIG pænt...

Bag huset var vi også i gang. Vores terrasse har "udsigt" over vores gamle, grimme garagetag, så vi har købt nogle altankasser for at camouflere lidt...

P1040667

På siden af huset er der et underligt bed, som stikker ud fra husvæggen, og hvor der ikke var andet end ukrudt i, da vi flyttede ind. Vi snakker om at sløjfe det, men i første omgang er det blevet hjem for denne forkølede, lille syren, som jeg forbarmede mig over nede i Netto en dag.

P1040668

Mage til lille pjevs har jeg sjældent set ... men nu må vi se om den klarer sig.

Bag huset er et stort bed. Der er forsøgt med jordbær som bunddække. Been there, done that - fik lov til at ha' bøvlet med at luge mellem jordbærrene. Man forestiller sig, at man BÅDE slipper for at luge OG kan høste dejlige jordbær, men for det første er jordbærplanter ikke pæne ret lang tid i løbet af året, og for det andet giver de bedst 3. år, og så går det hurtigt ned af bakke. Desuden bliver de ikke særligt tætte - så man har fornøjelsen af at luge mælkebøtterne ud mellem dem.

Det var der så ikke nogen der havde gjort temmelig længe i det her bed. Der var hønsetarm og mælkebøtter og mange andre arter af ukrudt i bedet, foruden en ubestemmelig, gulnet og ret uformelig busk. Der var dog også en sød lille hængepil og en nydelig troldhassel - og de får lov at stå.

Jeg kunne ikke holde til at grave hele bedet - det gør djævelsk ondt i mit dumme haleben, når jeg fortsætter for længe (i det mindste når jeg ikke få ondt i skuldrene), men et stykke vej nåede jeg dog - og Bruno fik den sære busk op (samt de 3 grimme tujaer, som stod i græsplænen).

P1040665

Istedet for den underlige busk, satte vi en cotoneasters, som vi har haft i en krukke - men som skranter lidt. Så må vi se, hvad der sker med den. Ihvertfald kan man da se, hvor langt jeg er kommet her - og jeg nåede mere senere på dagen :-)

P1040673

Rabarber må man have. Så sådan et par fætre kom der i jorden i mit nygravede stykke.
Bruno plantede også vores store krukke til med en af de der lilla - hedder de ikke kartoffelblomster eller sådan noget? Køn er den ihvertfald -- ja, også blomsten ;-)

P1040671

For dælen, hvor var vi flittige! Så vi havde ærligt fortjent en kop kaffe i vores stue (nu med billeder på væggen).

P1040674

8 kommentarer:

Hanne sagde ...

Hej Lotte,

Nem bunddække: Trædebrejner. De breder sig hurtigt og kun få ting kommer op hvor de er.
Du siger bare til hvis du skal have en kasse. Jeg leverer gerne.
De er grønne en sstor del af året og brune resten af året....

/Hanne (og nu må vi altså snart have Mikkel ned og se hvordan Bodil bor, så jeg har en undskyldning....)

Lizelotte sagde ...

Hanne, I behøver altså ikke nogen undskyldning for at komme og kikke ind ... du tager bare Kim under armen en dag (og også gerne Mikkel).

Lyder godt med trædebregnerne - jeg siger til hvis jeg skal have en stak af dem. Indtil videre skal jeg lige se, hvad bedet skal fyldes med...

Lene sagde ...

hvor har I været flittige, og der ser rigtig dejligt ud.

Lizelotte sagde ...

Lene, vi gi'r kold hvidvin på terrassen når I dukker op på motorcyklerne :-) så kan I teste om det også ER dejligt!

anjoe sagde ...

Ja flittige må man sige, at I er, og det ser rigtig hyggeligt ud. Det er lige den rigtige årstid, at I er flyttet ;-)

Mon der et stykke nede i "det mærkelige bed" gemmer sig et rør/ledning af en slags, som enten har givet problemer eller er nedlagt efter, at fliserne blev lagt??

Lizelotte sagde ...

Anjoe, det er en mulighed. Eller måske har der engang været et fint blomsterbed, som er blevet sløjfet.

conny sagde ...

Altså, Lizelotte, du må lave en føljeton om den syren!

Lizelotte sagde ...

Conny, jeg skal nok holde jer opdateret :-) I nat har den fået en masse vand, så mon ikke den er glad??