Caffe Katia - måske Danmarks hyggeligste restaurant

Forestil dig en restaurant, som ikke ser ud af noget særligt udefra.

Men når du kommer ind, kikker du dig om og tænker: hvis stue er jeg kommet ind i?
Der er bogreoler med blade og bøger og aviser. Der er kort og brætspil. Billederne på væggen er ikke en bestemt stil, men tydeligvis et udtryk for indehaverens personlige smag. I et hjørne står et par kurvestole med tæpper slængt over, og et lille bord imellem.

Ved et bord sidder en mand med en kande the og en avis. Han ser ud til at have siddet der nogen tid.

Alt dette når du at se på den korte tid, inde indehaveren Katia kommer dig i møde. En lille, mørk kvinde med et stort, venligt smil. Eller måske er det den søde, unge mand, som også arbejder derinde - og som er godt lært op, for han tager lige så varmt imod dig.

Vi opdagede dette sted i påsken, mens vi arbejdede på huset. En dag skulle vi have noget hurtig frokost, og besluttede at gå ned i byen. Vi endte hos Katia, og da vi den dag havde dårlig tid, var vi enige om, at næste gang skulle vi have tid til at nyde det!

Du får lov til at finde dig et bord, og så kommer menuen. En overskuelig menu med italiensk anstrøg. Der er ikke en pizza, en burger eller en pommes frite at finde, men til gengæld er der lækre pasta-, kød- eller fiskeretter. Og Antipasti, supper og salater, naturligvis.

Mens vi ventede på maden denne aften, snakkede vi, og bladrede i bøger fra hylderne. Bruno fortalte os om insekter, og Bodil var fordybet i en bog om Peter Plys og Filosofferne.

Jeg havde valgt en pebersteak, og fik en stor, mør, perfekt stegt bøf. Aromatisk, blød sauce, stegte kartofler og de lækreste grøntsager: broccoli, asparges med bacon omkring, store stykker bagt peberfrugt ... jeg var glad for at jeg havde bestilt ekstra grøntsager! Bruno fik guldbars, og han uhmm'ede sig også hele vejen igennem. Ungerne valgte lasagna, og deres øjne var nærmest himmelvendte af nydelse.

Flere gange undervejs kom personalet over og spurgte, om alt var i orden. OG det var det - i den grad.

Sjovt var det også, at man kunne høre kokken synge ude i køkkenet, og at Katia gik og sang med på den musik, der spillede.

Desserten sprang Bruno og jeg over - der lå et stykke chokoladekage i vejen, tror jeg. Ungerne fik isdesserter, og vi nøjedes med kaffe. Jeg fik den skønneste Caffe Latte med hasselnødsirup - det gjorde det fint ud for dessert...

Vi gik alle glade hjem. Enige om, at madens høje kvalitet, og den unikke stemning var noget, vi gerne ville opleve igen.

Et lille stykke sydeuropa - lige midt i Fredericia!