fredag, maj 05, 2006

At forholde sig kritisk

I går forfaldt jeg til en last, jeg har - jeg købte et eksemplar af damebladet Femina.

Det sker ikke hver uge, men ihvertfald en gang om måneden - så ryger der et Femina eller Alt for Damerne, eller hvad jeg nu har lyst til, i indkøbsvognen.

Det er ikke, fordi jeg forventer den store livsforandrende aha-oplevelse af disse blade. Men de "seriøse" artikler, som jeg læser i bladene, får mig dog af og til til at rynke panden.

Ugens Tema (med stort, naturligvis) i Femina er i denne uge "Sådan overvinder du chok".
Det består af interview med to personer, som har oplevet store chok, og to behandlere, som hævder at kunne behandle dette.
Og det er jo sådan set fint nok.

Det, der støder mit øje, er tilgangen til de behandlinger, som nævnes i artiklen. Der bliver slynget ord som SE-terapi, alexanderteknik,tankefeltterapi og Bodynamic. Når jeg læser nærmere, lyder det alt sammen meget alternativt - bl.a. går tankefeltterapi ud på at banke let med fingrene forskellige steder på kroppen.

Jeg afviser ikke, at nogen har følt sig hjulpet af denne terapi. Men jeg tvivler på, at det skyldes at nogen har banket på dem med en finger. Og jeg synes, det er dårlig journalistik, at Feminas skribenter forholder sig fuldstændig ukritisk til den type behandlinger, og overhovedet ikke er inde på dokumenteret effekt (og nej - én person med en sørgelig historie, som føler sig hjulpet er IKKE dokumentation - vi vil se videnskabelig dokumentation, vil vi!).

Du får ingen fornemmelse af, om dette er en velkonsolideret behandlingsform (f.eks. på niveau med kiropraktik) eller om det bare er endnu en aftenskoletrend. Jeg synes, det er skræmmende, at Femina promoverer behandlingsformer, som "kombinerer Østens viden om energibaner" (som mig bekendt aldrig er blevet videnskabeligt dokumenteret) "med psykologisk samtaleterapi" (hvordan er de terapeuter uddannet?? Er der her tale om endnu en alternativt interesseret dagplejer/frisør/kontorassistent, som har taget ½ år på aftenskole, med ret til at kalde sig "psykoterapeut" og fucke med sårbare personers sind?).

TOMLEN NED til Feminas måde at angribe den slags emner på! Vi, der forholder os kritisk, kan bare ikke bruge det til noget!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Som talt ud af mit hjerte! Heldigvis er "lægevidenskaben" så småt begyndt at interessere sig for at undersøge disse alternative behandlingsformer (jf. mit indlæg for nogen tid siden). Ikke at jeg ikke stadig er skeptisk over for dem, men jeg synes, det er godt, at man tager videnskabeligt fat på dem, sådan at man med større vægt kan afvise dem - eller det modsatte, hvis det bliver tilfældet.
Og du har HELT ret: Fordi 1 person føler sig hjulpet, er det ikke bevist, at en metode virker. Det er fint for den ene person, men det er så det.
Godt indlæg!

Lizelotte sagde ...

Du siger præcis, hvad jeg føler :-)
tak for rosen!

Anonym sagde ...

Også helt enig herfra!

Jeg afviser bestemt ikke, at der kan være effekt af alternative behandlingsformer - men videnskabelig dokumentation for at en behandling er virksom er at foretrække.

Ellers går det som så ofte set - at pengegriske, hensyns- og samvittighedsløse personer slår mønt af andre menneskers lidelse og skrøbelighed.

Og det er efter min mening en ulækker forretning.

Anonym sagde ...

Tja, så fik du mig alligevel til tasterne :-) Jeg havde regnet med bare at være med på en "sniger".
Jeg er bare nødt til at informere dig/jer om at man måske kan tage en "terapeutisk aftenskole uddannels" på et halvt år, men det er altså ikke det de fleste gør. Jeg selv tager en terapeutisk uddannelse og den tager 4 år på et " anerkendt uddannelse sted", når jeg skriver det i "" er det fordi uddannelsen ikke er anerkendt endnu. Der arbejdes fra socialministeriet på at godkende en del uddannelses steder, som så opfylder nogen/mange bestemte kriterier og som derved er under "opsyn". Der ud over er mange uddannede psykoterapeuter medlem af psykoterapeut forreningen (MPF). Dette skulle give "klienterne" en sikkerhed for at der kræves både uddannelse og megen egenterapi, for at have klienter i samtale. Netop at der kræves at terapeuterne går i egenterapi, synes jeg er yderst vigtigt, da det derved minimere chancerne for at hive sine egne problemer/følelser over på klienterne. Ahh, dette føles allerede bedre :-D Noget helt andet er, at en af mine medstuderende er uddannet i "Banke terapi", og der er rigtig gode erfaringer med det. Jeg tror der findes et gråt marked, hvor mange kalder sig det ene eller det andet, men heldigvis er der endnu flere mennesker der bruger tusindevis af timer og kroner på at tage sig div. uddannelser. (Alt er nemig egenbetalt!) Og til sidst vil jeg sige, at glæden ved at hjælpe mennesker videre i deres liv, og over deres problemer, det er det der trods alt driver værket.
Nok for denne gang - glæder mig til lidt respons ;-) Det gælder jo også her i livet om, at være lidt åbne for, at alt ikke er som vi tror vi ved, og måske går vi hen og lærer noget nyt????
Mange hilsner A

Lizelotte sagde ...

Kære A.

Tak for dit indlæg! Jeg synes det er en dejlig, positiv drivkraft, det at ønske at hjælpe sine medmennesker. Og er glad for, at du er enig i, at gråzonen er et problem.

Det er jo netop ad hensyn til denne, at jeg efterlyser videnskabeligt dokumenterede effekter - hvis en behandlingsmetode virker, kan det dokumenteres, og det må jo være til vores alles fordel.

Jeg tror ikke, at nogen med rette kan beskylde mig for ikke at være åben - men jeg mangler altså en anden dokumentation en 3-4 personer, som siger "vi har gode resultater med denne metode". Fint - indover med dokumentationen - så lader jeg mig gerne banke (bare ikke for hårdt ;-). Jeg er ikke blindt imod alternative behandlingsformer, men jeg ER imod dårligt uddannede personer, som tror de hjælper, og fupmagere, som ved, de blot trækker penge op ad syge menneskers lommer.