Jeg har været offline.
På flere måder, faktisk.
Her i weekenden har min mor været på besøg, så derfor har jeg ikke postet så meget. Hun kom søndag - vi skulle se Bodil lave skuespil inde i den Kreative Skole, og hun blev til tirsdag morgen.
Mandag mistede vi vores internetforbindelse. Jeg gjorde ikke noget ved det - tænkte, at de nok rodede med serverne, eller noget. Men da den ikke var der tirsdag eftermiddag, ringede jeg til TDC. Det viste sig, at de ved et uheld havde lukket min forbindelse ned!!
Nu er den kommet op igen - og jeg er oven i købet hjemme fra arbejde.
Årsagen til det er mindre rar. Bodil er hjemme, fordi hun har nogen problemer - bl.a. med mobning - i klassen. Hendes lærer og jeg er blevet enige om, at hun har brug for et par dage med ro og kærlig omsorg herhjemme, og så vil læreren snakke med klassen, til hun kommer tilbage. Der er meget i det, ud over det, som jeg ikke kan komme ind på her på bloggen. Men synd for pigen er det - så i dag skal vi ha' noget hyggetid.
Men mon ikke der kommer et par poster på i løbet af dagen alligevel. :-)
6 kommentarer:
Jeg var også ved at blive helt bekymret for dig, Lizelotte! Rart at have dig tilbage.
Varme tanker til Bodil (og moren) herfra - uha, de kan være så hårde ved hinanden, de unger.
Ja - det er modbydeligt. Og man er så magtesløs.
Tak Helle ... jeg får helt dårlig samvittighed når jeg læser din blog - du er bare for sej, så godt kørende du er! Lige pt. kan jeg ikke helt overskue hvor klar jeg bliver til Lady tour...
Hun skal kærlig omsorg og det kan du gi' hende og så lyder det til at klassen skal have noget træning, hellere nu end senere. Nogle steder kan psykologen fra PPR, tilbyde klassetræning i sager med mobning. Det trækker nogle frygtelige spor, hvis ikke der bliver gjort noget ved det.
Held og lykke og en kærlig knuser til Bodil :-)
Hej Ella ... tak skal du have :-)
Vi har gang i PPR og skal have en psykolog ind over, og læreren taler med klassen.
Men som sagt er der en masse andre elementer end mobning i det - det handler nok også meget om en rigtig vanskelig pubertet.
Øv, at hun skal have det så svært! Det skærer i et moderhjerte, når man læser om sådn non problemer. Jeg håber, det i øvrigt er en god klasse, der kan tage imod fornuft. Pøj pøj til jer!
Det er faktisk en rimeligt god klasse - den del af det skal der nok komme styr på.
tak Conny - vi har brug for lidt medvind :o)
Send en kommentar