På Connys opfordring kommer her et indlæg om Vi Cykler På Arbejde.
På min arbejdsplads er der stolte traditioner for at deltage - og jeg plejer da at være med.
Med 2½ km på arbejde er det jo ingen sag - men vi har da også deltagere, som har 20 km og mere.
På Bankdata er vi altså omkring 100 meldt til i år. Sidste år blev Bankdata "Årets Cyklistvenlige arbejdsplads" - vist lige så meget fordi vi har været talstærkt repræsenteret i mange år, som fordi vi har cykelkælder, brusebade mv. til rådighed.
Den vigtigste faktor er nok, at vi har en ildsjælekollega, som år efter år koordinerer tilmeldingen for os.
Han sørger også for, at en lokal sportsbutik donerer præmier, som udloddes blandt de tilmeldte osv. Der er ingen tvivl om, at denne mand driver kampagnen hos os.
Vi er ca. 400 ansatte, så 100 deltagende må siges at være pænt, i betragtning af, at mange bor fhv. langt fra arbejdspladsen.
8 kommentarer:
Det gode ved denne kampagne er netop, at ALT tæller. Om man har 2½ eller 20 km til arbejde; om man cykler den ene, den anden eller begge vej, eller om man cykler til bussen eller toget.
Bare man kommer ud at røre sig jævnligt.
Hvor er det også en flot repræsentation I har! Dejligt at I så også vandt en "titel".
Ja .. det er lige før det er lidt "fesen" at de har lavet en cykle-længst konkurrence i år.
Vi er for øvrigt også med, når der er "Arbejdspladsen motionerer" - normalt i september. Er det noget, I gør hos jer?
100 ud af 400? Samme procentdel, som hvis jeg havde fået samlet vores hold på 4 ud af de 16 ansatte vi er.
Det med arbejdspladsen motionerer har ikke vundet gehør hos os. Min kontorkollega og jeg får en e-mail med motionsøvelser hver dag, men det er alt, hvad vi kan svinge os op til. Jeg vil holde øje med jer på den relevante hjemmeside til den tid :-)
Her hos os er vi 9 ud af 10 og hvem er så den 10. ??
MIG sagde hunden fordi jeg har 28 km til arbejde og samtidig 3 unger der skal afsted om morgen hentes om eftermidaagen etc. etc. :-)
Jeg cykler så til gengæld og henter mine piger om eftermiddagen, men det har jo ikke så meget med jobbet at gøre.
Nej, det skal jo være praktisk ladsiggørligt, Yrsa...!
Du må nøjes med at heppe på kollegerne.
Jeg ville ønske at min virksomhed opfordrede til sådanne deltagelser. Det kunne være godt for trivslen i en travl hverdag at man har nogle mål, som nødvendigvis ikke handler om de traditionelle bundlinier osv..
Men som du også siger, det kræver nok også nogle ildsjæle som sætter det i gang :-)
Hos os er det græsrodsdrevet - det bliver støttet, men bestemt ikke initieret, af ledelsen.
Send en kommentar