Venner

Min mand har en rigtig ven. Sådan en man kan snakke med om alt. De ordner verdenssituationen og leger drengerøve på deres mountainbikes ude i skoven.

Det er ikke sådan at kimse ad, især ikke når man er en midtjyde med beherskede armbevægelser. Som ikke sådan krænger sin sjæl ud til hvem som helst.

Hans ven hedder Carsten, og Bruno er så sød at dele ham med mig. Det er jeg glad for, for han er en rigtig go' fyr.

Hele denne smøre fordi jeg tog dette billede af de to i en sjælden alvorligt positur - den dag, vi var til Annas fødselsdag og spille rundbold og grillede sammen med Carstens kæreste og hans familie.