Vi lever meget i haven for tiden.
Ikke fordi der er uudholdeligt varmt, men efter en lang mørk vinter er det så dejligt at færdes ude i solen, uden overtøj, og nogen dage endda med bare lemmer.
Og så er der jo smukt på denne årstid.
Pæretræet har stået med hvide blomster. Nu er de begyndt at falde, så haven er fuld af hvide prikker.
Vi har luget og pillet og hældt jord på og sået nyt græs og kælet for haven, så den bliver som vi vil have den.
Og ind imellem har der også været tid til en hyggestund i solen med en cola og ham den dejlige her...
Vi faldt også for et tilbud på et vinfad, som vi vil bruge som regnvandstønde, nede for enden af vores carport og skur, hvor der ikke tidligere har været tagrende. Vi fik den sat op i dag, og pyha hvor der duftede af rødvin, da vi skar hul til nedløbsrøret!
Man blev jo ganske lækkertørstig. Men det ER kun mandag.
5 kommentarer:
Synd at frugttræernes blomstringstid er så kort ... det er så smukt (og i dette tilfælde også supergodt fotograferet)! Men de må jo videre - ellers bliver der lissom ingen frugter!
Tak tak ... ja, det er med at fange frugttræerne mens de er smukkest .. og nyde dem...
Må jeg spørge, hvor har I købt den flotte tønde?
Såmænd i Jem & Fix, Lupo...
Tak, Lizelotte ;)
Vi har en gaaaaammel vinkælder. Det kunne være fedt at bruge ombyggede vinfade til almindelig "opbevaring" Det må vi lige arbejde videre med...
Send en kommentar