...et solskinsvejr!
Gid det her dejlige varme forårsvejr aldrig får ende. Desværre ser det ud som om vi snart skal vænne os til gråvejr, regntøj og lukkede terrassedøre og vinduer en tid igen.
I dag, imidlertid, er det jo herligt. Det blæser lidt, men der er varmt og dejligt.
Trods det fór Bruno og jeg over huset som to små hvide tornadoer i formiddag. Man slæber meget snavs ind på varme dage, og badeværelserne bliver altså ikke mindre snavsede fordi det er godt vejr.
Men nu kan vi se ugen i møde med sindsro - og rene toiletter :-)
Vi har været spontan-sociale i den her lange weekend - lørdag aften faldt vi ind hos en god kollega og hans kone, som også for nylig er flyttet ind til midtbyen. Vi skulle se deres hus, og fik sludret og nydt et glas hvidvin på deres tagterrasse - hyggeligt.
I dag droppede et par af mine kolleger forbi. De bor lidt længere udenfor byen end os, og jeg har påpeget, at de jo kører lige forbi, når de kommer inde fra byen. De fik forevist huset og blev hængende til en kold øl på terrassen - altså den nede bag i haven, hvor solen er om dagen.
Dejligt og afslappet og uden stress, at ses med folk på den måde.
I eftermiddag skal Bruno ud og cykle med Carsten Bedsteven, og han bliver og spiser med. Vi skal grille en kyllingfilet - det er jo altid godt.
Senere i aften kommer Kristian hjem fra weekend. Bodil foretrækker at blive ude hos sin far indtil i morgen, og tage bussen ind til byen ude fra hvor han bor. Det er fint, at de kan gøre, som de har lyst.
Livsnyderen siger: Livet er godt!
2 kommentarer:
Du har helt ret - livet ER godt, når man kan være både aktiv og afslappet sammen, og ind imellem se andre folk på den måde du beskriver.
Her hos os har vi også lige taget et raid ... og nu slapper vi af og venter på vores venner, som har inviteret sig selv på sammenskuds-aftensmad ... og altankig!
Mona, livet er tit meget bedre end mange synes. Man skal bare huske at stoppe op og smage på det.
Håber I har haft en hyggelig aften - det havde vi med Carsten Bedsteven.
Send en kommentar