mandag, maj 26, 2008

Livsnyderen om sexede mænd

Når man spørger kvinder om, hvad der er sexet ved mænd, vil de fleste begynde at tænke i udseende: hænder, røv, skuldre, smil, øjne, ansigt.

Jeg er ingen undtagelse.

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra - for virkeligheden er jo ikke sådan, at sexethed kan defineres entydigt fra udseendet. Og jeg ved ikke, hvorfor det altid er ved røven, skuldrene mv. vi starter vores tankerække.



Måske er det ren refleks. Måske er det slet ikke mændene, der bare er simple, lyststyrede væsener - måske er det også os kvinder. Jeg er dog mere tilbøjelig til at tro, at vi bare griber til den nemme forklaring.



Forestil dig den mand (kvinde, hvis du er til kvinder...) du synes er allermest sexet lige nu. Er han så helt perfekt? Har han stramme baller, polerede poter, det rigtige hår, et smil som Nicolas Cage (eller som Julia Roberts) og er elegant som Johnny Depp (eller Penelope Cruz)? Nej vel???

Min elskede er - ganske objektivt set - nok heller ikke helt perfekt. Skulle han have været model, ville en anelse mindre robusthed nok have gjort sig, ligesom han nok også skulle ha' haft lidt længere ben. Han har heller ikke gået vildt op i hudpleje eller fået botox, så man kan se på hans ansigt, at han har levet.
Men jeg synes, han er noget af det mest sexede.

deserted beach on paros

Jeg kender faktisk mænd, som objektivt set tenderer at være grimme - som i den grad kommer ud over kanten, og formår at være temmeligt tiltrækkende. Sexede, endda. En ven jeg havde for år tilbage, mindede faktisk en anelse om Fedtmule, men når man havde kendt ham i 5 minutter, lagde man overhovedet ikke mærke til det.

Det samme gælder kvinder. Kender du ikke godt hende, der til festerne altid er der, hvor det sker, og som aldrig mangler dansepartnere? Det kan godt være at hun hverken er purung, tynd eller specielt smuk, men hun har noget andet. Tilstedeværelse, for eksempel.

Når jeg vælger at vifte hormon-dunsten væk, når jeg bliver stillet spørgsmålet om, hvad der er sexet ved en mand, står svaret faktisk ret klart. Det har ikke ret meget med udseendet at gøre. De fem primære faktorer, som for mig gør en mand sexet er:
* Han har noget mellem ørerne og kan udfordre mig
* Han har humor og gider bruge den
* Han bruger sit vid og sin humor til at ha' det sjovt - ikke til at såre
* Han kan begejstres og lade sig rive med
* Han kan både lytte og tale

Til gengæld kan en meget ikke-model-agtig mand med ovenstående kvaliteter gøre mig stakåndet og blankøjet.

Han kan ligne Brad Pitt nok så meget - hvis han er tom mellem ørerne eller humorforladt, er han dybt ligegyldig.



At der så er nogen turn-offs (og turn-ons) i de ydre ting, er ikke til at komme uden om. En mand kan være nok så sjov, klog og begejstret - hvis han er usoigneret, ryger han aldrig helt op og ringe på sexet-skalaen hos mig.


Det er jo nok egentlig meget heldigt at jeg har det sådan. At det er det indre der gør, hvordan man ser det ydre. Jeg mener, hvornår ser man fysisk smukke mænd med buttede, midaldrende, lidt fladbarmede modeller?

Men er det ikke sjovt, hvorfor vi altid giver "god røv" og "brede skuldre" mere plads i vores vokabularium? Når nu snirklede hjernevindinger er mindst lige så sexede...

NB: Nu opdateret med sagligt udvalgte illustrationer.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du mangler lige den "passende" lyd:
That Don't Impress Me Much

;-)

Lizelotte sagde ...

Åhja ... Shania ... hun siger det så godt :-)

...men der er jo heller ikke fordi looks trækker ned - vel ;-)

Anonym sagde ...

Åh Gud, hvor har du dog ret! Og må jeg så lige ha' lov at sige, at din mand er en pænt lækker mand!

Han har netop et levet liv bag sig og det kan man se. Ikke ved at være glatpoleret og toptjekket, men netop ved at man kan se, han har levet. Ansigtet afspejler det og han har en rigtig god udstråling. Jeg tror faktisk endda, jeg engang spurgte dig, om der ikke lige var en klon af ham til mig derovre ;-D

Jeg kan FULDT UD tilslutte mig dine punkter som nogle, der også kan smelte mig helt og aldeles ;-)

Lizelotte sagde ...

Jamen Anita, jeg synes også han ser superdejlig ud :-) Og de andre mænd i posten er da også riigtig pæne... og han ER også bare lækker - både fordi han er velsoigneret, klog, pæn, sød, varm og ... jah ... bare daaajlig *sagde hun og smilte henført*

Mona sagde ...

Altså ... når vi sådan lige bliver spurgt, får vi jo normalt ikke tildelt al den spalteplads, som du lige har brugt for at beskrive DIN udgave af dét der gør manden sexet.

Forresten er jeg enig - han kan være nok så flot, hvis han ikke har alt det andet ... som trods alt er det der tæller!

tanterne sagde ...

Jeg kom tilfældigvis lige surfende forbi over fra 'slagt en ko', og ramler lige ind i en beskrivelse der lige passer ind i den tankerække jeg havde gang i: Hvorfor er det at en mand man syntes var skøn at skue, efter noget tid kan virke ganske frastødende.
Og det er nok nok fordi indersiden med tiden overskygger ydersiden.

Jeg tror lige jeg bliver hængende og læser lidt mere...

Lizelotte sagde ...

Charlotte - hår bliver gråt, hud bliver rynket, men et smukt hjerte og en dejlig, kinky tankegang HOLDER bare ;-)

Velkommen her - og hæng endelig på ...