I morgen aften ved denne tid er jeg lige startet på projekt "Fest igennem".
Jeg skal nemlig til julefrokost.
Sammen med 2-300 af mine kolleger indtager jeg Hotel Munkebjerg ved Vejle - og jeg er begyndt at glæde mig!
Jeg har købt det nye tøj, jeg har truet med at skulle have til diverse juleaktiviteter, så jeg kan også komme til at se lidt lækker ud.
Den første har allerede skrevet sig på mit balkort - han hedder Ole, og han arbejder faktisk ikke på Bankdata, men i en af vores banker. Han sidder bare hos os til hverdag, og hjælper med at udvikle vores systemer. Han er en herlig, lun fyr som er 16-17 år ældre end mig (så hans børn er ikke SÅ meget yngre end jeg er) - så det glæder jeg mig til!
I går til dans overvejede en kollega, som også danser der, hvor vi gør, og jeg, om vi skulle danse vals til firmafesten. Jeg er sikker på vi kunne danse hele dansegulvet fladt! :-)
Jeg har arbejdet på Bankdata i efterhånden mange år. Siden 1991 - så det er blevet til 16½ år, og jeg kender riiigtig mange mennesker. Mange af dem er folk, jeg holder af, og det er altid et højdepunkt at feste igennem med dem.
Der bliver danset. Og er man pige, er man jaget vildt - for vi har en noget skæv kønsfordeling. Der bliver snakket, drukket sjove drinks, sovet, grinet og hygget. Jeg får snakket med en masse mennesker, som jeg ikke ser så tit.
Og når aftenen er slut, kører busserne os hjem igen - og så kan jeg putte mig under dyne ved min honey...
Jeg er nok smadret på søndag. Men på den gode måde :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar