fredag, november 09, 2007

Bryllupsdag...

I dag er det Brunos og min bryllupsdag.

Vi har været gift i 6 år - blev viet på Fanø Rådhus en klar, smuk novemberdag.

Vi havde boet sammen i et lille års tid dengang. Efter en ung nabo (først i 30'erne) var faldet død om, havde vi snakket meget om at sikre hinanden, og efter at have undersøgt reglerne (det var mit job :-) kom jeg frem til, at en god start ville være, at vi giftede os.

Så jeg friede meget romantisk til Bruno.
"Skat - jeg har undersøgt det om arvereglerne, og det ville være en god ide, hvis vi starter med at blive gift."

Han var heldigvis enig :-)

Egentlig var jeg stemt for en hurtig tur ind til Fredericia i frokostpausen, men Bruno syntes, at når det nu skulle være, skulle der gøres lidt ud af det. Vi snakkede lidt om det, og fik sat forudsætningerne op:

* Det skulle være et hyggeligt, romantisk sted - men ikke en kirkelig handling.
* Det skulle kun være ham og mig - og så kunne de andre få det at vide bagefter
* Vi besluttede at få ringe på
* Jeg tænkte meget over det, og valgte, at jeg godt ville have hans efternavn.

Valget af sted endte med at blive Fanø Rådhus. En lille, hyggelig rødstensbygning på et brostensbelagt torv.

Vielsen, og selve dagen - det smukke vejr, den uventede kildren i maven, borgmesterens gode, indlevende tale - vil jeg huske altid. Det var en smuk dag og et smukt øjeblik - selvom det egentlig startede som en praktisk foranstaltning.

Dagen var en fredag - ligesom i dag - og vi havde taget fri for at køre til Fanø og blive gift om formiddagen. Bagefter kørte vi hjem. På vejen fik vi frokost på en kro, og om aftenen var vi ude at spise med de store børn (Lasse, Andreas og Christina) i Odense. Der fortalte vi dem, at vi var blevet gift.

Vores bryllupsdag markerer vi ikke på nogen speciel måde. Nogen gange får vi lidt ekstra godt at spise, og snakker lidt om det, og krammer lidt ekstra. Men vores hverdag er fuld af kærlighed, så det er svært at være ekstra-romantiske. Nogen gange har vi glemt det - og er kommet i tanker om det et par dage senere.

Det gør ikke noget. Vi fejrer nemlig ikke bare vores kærlighed og vores liv sammen, når vi har en mærkedag.

For os er det en del af hverdagen - at den starter med at glæde sig over, at det er lige præcis os, der vågner ved siden af hinanden.

14 kommentarer:

Mona sagde ...

Kære Lizelotte (og Bruno)

Tillykke med dagen - hvor er det sjovt, som vores historier ligner hinanden!

Vi valgte også først og fremmest at blive gift af meget praktiske årsager. Da vi var blevet enige om det, faldt Søren på knæ for mig en onsdag aften ... i et par gamle joggingbukser med hængerøv - meget romantisk, og vi lo altså også vildt dén aften!

Brylluppet - skulle være lidt specielt - så det blev på Skagen Rådhus under en forårsferie i 2006! Ingen vidste noget - og familien fik samlet besked påskelørdag, hvor de allesammen var inviteret til frokost i sommerhuset. Det kostede lidt ekstra snaps - men de tog det pænt!

Vi fejrer også kærligheden i hverdagen - men gør som regel også lidt ud af vores mærkedage ... ikke kun bryllupsdagen, men også "mødte-hinanden-første-gang-dagen" !

Skønt at vide, at kærligheden findes - og trives!!

Anonym sagde ...

Sådan! :-)

Anonym sagde ...

Nåååå. Hvor er det da bare total sødt! Håber I får en rigtig god dag, og jeg er sikker på at det ikke er jeres bryllupsdags skyld at taget var ved at blæse at huset heroppe i nordjylland i nat :)

Anonym sagde ...

Tillykke med idag, og tak for den fine historie :)

Lizelotte sagde ...

Mona, vi har jo været inde på ligheden før :-) det er sjovt - og ja, det er rart at høre om andre, der har det på samme måde...

Johnnie: Nemlig!

Simon: Det er fødselsdage der har indflydelse på vejret - ikke bryllupsdage.... og det har OGSÅ blæst ret godt her nede! :-)

Tak pigen, og velkommen her :-)

Ella sagde ...

Et stort tillykke med hinanden :-)

Lizelotte sagde ...

Tak Ella :-)vi har været heldige (og modige - og dygtige - og flittige...)

Anonym sagde ...

Tillykke med bryllupsdagen.

Vores vielse på Odense Rådhus for 18½ år siden var også temmelig praktisk foranlediget - lige krydret med den lille krølle, at jeg var højgravid i 8. måned (kors, hvor uromantisk!).

Lene sagde ...

Tillykke til jer begge, og hvor var det en smuk sætning, du sluttede af med, Lizelotte. Den rørte mig :-)

Anonym sagde ...

Tillykke til jer begge! Kan godt huske den dag, hvor I kom til Odense og fortalte at I blev gift :)

Men er de 6 år gået? Tiden flyver bare afsted.. Men nyd I hinanden i aften og alle dagene fremover.

Anonym sagde ...

Tillykke med bryllupsdagen!

Og jeg istemmer mig, at det er i hverdagen kærligheden skal fejres ;)

Lizelotte sagde ...

Helle, det er vel altid lidt romantisk at to der er glade for hinanden vælger at gøre det officielt - også når det er af "praktiske" årsager. Jeg bliver da enormt glad når du skriver varmt (og lidt tørt humoristisk) om Kaj - det lyder jo som en ubetinget succes... :-)

Lene, det fylder stadig meget i vores liv - det at få det, vi altid havde drømt om, men aldrig haft - i en voksen alder... :-)

Christina - ja hvor bliver tiden af?? Dig og Mette er da også ved at ha' et par år på bagen efterhånden...

Yes, Mrs. Baloui - det er nemlig det, det er :-)

Tina - omme i London sagde ...

Tillykke med jer. Det lyder som om I havde et rigtig dejligt bryllup; lige som det skal vaere!

Anonym sagde ...

Dengang Kaj og jeg blev gift, var det ellers moderne med kirkebryllupper og store bryllupsfester. Vennerne syntes vi var SÅ kedelige, da vi gik på rådhuset.
Men vi kan da se nu, knap 20 år senere, at stort og dyrt anlagte brylluper ikke giver garantier for lykkelige ægteskaber. Mange af vennerne fra dengang er forlængst skilt igen :-(

Men vores ægteskab holder - det er nok fordi vi har sådan en tør og humoristisk indgangsvinkel til hverdagen. ;-)