Livsnyder på efterårs-cykelsafari

Vi havde en rigtig hyggelig aften igår. Og det blev hverken senere - eller fugtigere - end at vi var friske til at gribe chancen for en tur ud i det smukke efterårsvejr i dag.

Fra morgenen af var det tåget og gråt. Så jeg nød at sidde inde med et strikketøj, som lyste op, der i formiddagsgråheden - nemlig de sokker, jeg gik i gang med i fredags, af noget garn, jeg fandt i mine gemmer.



Omkring middag klarede det op, og solen kom frem. Det så lækkert ud, og da Bruno sagde, at han ville køre en tur ned til Kolding og teste den "rundt om Kolding"-tur, han skal køre med nogen fra klubben næste lørdag - om jeg ville med? - var jeg ikke sen til at slå til.



Så cyklerne røg i bilen - og vi var afsted.
Hvis du undrer dig over plasticnumrene på vores cykler, er det altså fordi vi kører vintercup sammen. Når man kører vintercup, skal man have sit holdnummer på cyklen, og det er lige bøvlet nok at pille af og sætte på, for de sidder med elektrikerstrips.



Humøret var højt nok til, at jeg var nødt til at tage et lettere pjanket selvportræt. Cykelbrillerne er måske ikke så kønne. Men de er praktiske! De giver god beskyttelse mod vinden, og glassene kan skiftes - jeg har dem både i mørk, til solskin, og i klar, hvis det er gråvejr. Man får heller ikke skidt og møg i øjnene, og det er en fordel - især når man som jeg bruger kontaktlinser.

Vi parkerede ude vest for Kolding, ved en nedlangt togstation. På den gamle banesti, som hedder Troldhedestien, kørte vi afsted, og endte til efter mange zig og zag (bed mig IKKE om at forklare vejen, eller vise den igen!!) nede ved havnen i Kolding. Vi skulle ud forbi lystbådehavnen, og Bruno mente at kende en smutvej - hans ven Laurent havde fortalt ham, hvor den var. Den var ikke så let at finde, skal det siges - jeg var lige ved at tro, at han ledte mig i uføre lige her:



Der VAR dog en sti - og den førte ned langs åen et stykke, inden vi kom derhen, hvor lystbådehavnen starter.

Vi kørte ud mod Vonsild (tror jeg nok), og hele tiden lige i udkanten af Kolding, selvom det føltes fantastisk landligt. Man skulle ikke tro, at man var lige 100 meter fra et villakvarter! Selv lydene var skov-agtige meget af tiden.



Ham her var min guide undervejs. Selv med cykelbriller og hjelm ser han jo bare dejlig ud!! :-)



Det her billede er faktisk taget samme sted som det foregående. Og bag Bruno kan du se det villakvarter, jeg taler om - så helt pjat var det ikke.
Umiddelbart efter dette foto blev taget, kom vi lidt ud i noget værre noget - en mudret, smal sti LIGE ved siden af en å. Jeg var lidt nervøs. Bruno mente, han havde en Uh-fugl med (sådan en der siger UH UH UH) men det var nu bare mig. Jeg røg heldigvis ikke i åen, selvom jeg har lidt tendenser i den retning.

Det var heldigvis også en forkert sti, så vi slog ind på en, som var lidt mere civiliseret. Ikke at det varede ret længe. Midtvejs på turen kom nemlig det sværeste stykke - lidt vanskelige stier, med en del op-og-ned. Ikke det bedste jeg ved. Især op kan være ret vanskeligt - får du vægten for langt tilbage, stejler du (og vælter), og får du den for langt frem, tager dit baghjul ikke fast (og så vælter du). Når der så tilmed er fedtet, fyldt med nedfaldne blade, som skjuler div. pinde og ganske ujævnt, er der rigeligt med udfordringer for en ikke specielt habil eller erfaren mountainbiker.

Som jeg plejer at sige til Bruno - vintercup er lige mit terrænmæssige niveau: Lidt landevej og markveje, og nogle rimeligt beherskede stier (pånær altså, når man følges med Carsten Bedsteven, som er enormt god til at finde smarte smutveje ned af vilde stier brolagt med mudder og gamle murbrokker).

Nå men altså - den midterste del af vores tur i dag var IKKE særligt vintercup-agtig. Bruno syntes den var nem - men den var lidt teknisk for mig, og beregnet til en bedre kondition end jeg har lige nu.

Det gode ved al den vilde op-og-ned kørsel var dog, når man kom om et hjørne - og mødte dette her:



Og jo - vi var stadig lige i kanten af byen. Wow!
Men når man kommer op, skal man også ned. Lidt senere stod vi faktisk og så op på det sted, hvor billedet her blev taget.

Vi var vidt omkring i dag, synes jeg, selvom vi kun kørte godt 25 km. Men det er faktisk også meget, når det er på stier og skovveje. Der var mange ude at gå, og også andre ude på cyklerne i det gode vejr. De sødeste vi mødte, er dog lige her:



Efter 3 timer var solen ved at gå ned (klokken var jo også næsten 16) og det begyndte at blive lidt koldt. Men så var vi også tilbage ved bilen igen, og kunne tage det mest mudrede tøj af, og vende næsen hjemad mod brusebad og varm kaffe.

Cyklerne var dejligt "måwede"...



Men mine sko var - tro det eller ej - mere rene, end da vi tog afsted. Jeg havde nemlig ikke fået vasket gyllen af dem, efter sidste vintercupafdeling.



Det var en herlig tur, og nu er jeg rigtig godt brugt. Det er blevet til 3 gange motion i denne uge - mandag styrketræning og spinning, i går det samme, og så den her dejlige tur i dag.

Nu kalder sofaen, og strikketøjet. Jeg har fortjent det.