I formiddag havde vi prøveløb i vintercuppen.
Vintercup - det er såmænd bare orienteringsløb på cykel, som man kører parvis. Det foregår den første søndag i hver måned, fra november til marts, hvor man kører finale. Jeg kører med Anita, som er min veninde og kollega. Vi er ikke særlig gode til at finde vej, og vi er heller ikke særligt hurtige, men vi har det sjovt - og vi kan svare på spørgsmål, når vi så endelig finder en post...
Anita kunne desværre ikke komme til prøveløbet. Jeg var dog så heldig, at Bruno skulle lægge bane, og stå for arrangementet, så hans faste makker - Carsten "bedsteven" - var ledig.
Vi var rigtig gode - eller - Carsten var... han er en ørn til orientering, og så er han i super form for tiden. Det kom mig til gode op af de værste bakker, hvor jeg lige fik en hånd bagi... Jeg var let imponeret af hans evne til at køre på cykel, kikke på landskabet efter pejlemærker og læse kort - på EN GANG! Anita og jeg plejer at være nødt til at stoppe hver gang vejen drejer, for at læse kort :-)
Det var kun ved at gå galt en enkelt gang, hvor han var så optaget af at forklare mig, hvad vej vi skulle, at han ikke lige så en modkørende bil. Jeg råbte dog så meget af ham, at han fik bevæget sig ind til siden... stakkels Carsten. Han holdt dog til det.
Vi nåede 8 poster - helt godt, da Anita og jeg kun plejer at nå omkring 5-6 stykker - og vi svarede kun forkert på et spørgsmål.
Men hvor bliver man moget til - det går over stok og sten på landevej og stier (og nogen enkelte steder hvor der dårligt nok var en sti - gys!) - og når man tager strømperne af, kan man se, hvor langt de nåede op...:
Adder-badder. Og jeg var lige så beskidt over resten af mig.
Men vejret var fint - lunt og solskin, med enkelte heftige byger. Når man først er våd, gør det ingenting... sådan er det jo.
Jeg glæder mig allerede til den første rigtige vintercup-afdeling, den første søndag i november.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar