torsdag, oktober 26, 2006

Før stormen

Det har været et par smukke dage, sådan vejrmæssigt. Det har jeg nået at observere, selvom jeg har haft alt for travlt.

Det er hårdt at være alenemor! Bruno er stukket af igen - lige nu er han på messe i Hannover.
Jeg kørte ham til Kolding onsdag morgen (på den måde har vi to biler og dermed mere fleksibilitet), og allerede da var der klart, dejligt vejr.
På vej ud af industriområdet, som han arbejder i, var himlen så utroligt flot.

P1010613

Der var røde og orange glødende farver, og med de store elmaster som forgrund blev industriområdet næsten smukt.

Nu venter vi på blæsevejret. Jeg har samlet "løsdelene" ind, og håber at resten bliver, hvor det er. Samt at vi ikke får en gentagelse af december 1999 hvor taget næsten røg af huset her.

7 kommentarer:

Lizelotte sagde ...

Vi håber, Liselotte... :-)

Lene sagde ...

Ja jeg husker bedre stormen 8. januar 2004, datterens 18 års fødselsdag med indbudte gæster, hvor halvdelen ikke kunne komme, lyset der gik ud heldigvis efter maden var lavet.
Vi har ikke fået samlet ind, så parasollen er væltet.

Lene sagde ...

Ja jeg husker bedre stormen 8. januar 2004, datterens 18 års fødselsdag med indbudte gæster, hvor halvdelen ikke kunne komme, lyset der gik ud heldigvis efter maden var lavet.
Vi har ikke fået samlet ind, så parasollen er væltet.

Anonym sagde ...

HA - ALENEMOR ! du har jo kun store børn. Hvad så med mig ? Min mand kørte til Fredericia (!) onsdag morgen og vender først hjem i aften. 3 unger hvoraf den ene er temmelig krævende og vågner HVER nat ! Jeg glæder mig til lidt aflastning (+ søvn) i nat :-)
Her på sjælland har det blæst kraftigt, men det er kun kystbanen der er berørt af et træ som læner ind over køreledningen :-)

Lizelotte sagde ...

"Du har jo kun store børn.." Yeah right!! Har vi her en småbørnsmor, som endnu ikke har lært (på den hårde måde), at vendingen "små børn, små problemer" vitterlig ikke er grebet ud af den blå luft??

Små børn er hårdt på en anden måde. Men det er altså ikke bare en cakewalk fordi man har store børn.

Når jeg er alene hjemme er jeg stort set i gang fra tidlig morgen og til omkring 21.30 - hvis jeg er heldig. Så er jeg færdig (måske) med vasketøj og madpakker, Kristian er i seng og der er heller ikke flere lektier, der skal laves.

Læg lige en teenager med en svær periode, som lige har skiftet skole, oven i. Og und mig så lige den der nats ubrudte søvn.

Jeg klager ikke. Men hvad ved du om, hvordan hverdagen med større børn er, når du ikke har nogen?

Anonym sagde ...

Nå nå godt ord igen ! :-)

Så prøv at ha en multihandicappet søn på 30 kg som kræver 24 timers overvågning !
Men eller god weekend ! DU :-)

Så kan du snakke om store kontra små problemer

Jeg har faktisk humoristisk sans men du har måske mistet din i nattens løb.....

Lizelotte sagde ...

Hvorfor vidste jeg lige, hvad du ville svare? At du har en handicappet søn, betyder jo ikke, at mit liv er en dans på roser. Du kender mindre til mit liv, end du måske tror.

Hvad angår min sans for humor - tjah, så syntes jeg bare ikke det var en sjov kommentar.

Selv god weekend - prøv at bruge den på at øve dig på ikke at vurdere størrelsen på andres problemer uden at kende det mindste til dem.