torsdag, oktober 12, 2006

Blogger forfra

Pyha - nu skal jeg til at huske HVORDAN det var jeg gjorde, da jeg for efterhånden en del måneder siden satte mig ind i blogger.com - hvordan man ændrer på den ene og den anden indstilling... jeg hjælper nemlig min søde mand med at få sat hans spritnye blog op.

Det er lidt vanskeligt - det, der driller mest, er at få billedet til at se ordentligt ud - og det er jo ikke uvæsentligt... ;-)

Gad vide hvad for en kasse, han kommer til at passe i? Nogen stokroseblogger bliver han nok ikke - men på sin egen måde ku' jeg godt forestille mig, at han bliver en feelgood-blogger.

Og det er jo et begreb, man kan lægge meget i. Nogen mener, at feelgood-bloggere er nogen, som poster små harm- og tandløse indlæg, som maler et skønmaleri af deres liv. Hvis man er feel-good-blogger, er man ikke værd at spilde tid på - så er man ligegyldig og uinteressant.

Sådan ser jeg ikke helt på det. Jeg kalder mig med stolthed feelgood-blogger.

Min blog er en feelgood-blog, fordi jeg har en feelgood-livsindstilling. Dermed ikke ment, at mit liv er lyserødt og problemfrit, og at den største beslutning, jeg skal træffe i løbet af en uge, er om jeg skal stille et udhulet græskar eller en potte med lyng ud på den dekorativt afskallede udstillingshavebænk.

Nej - den er en feelgood-blog, fordi min grundlæggende livsindstilling er positiv. Jeg er bedre til at fokusere på de ting, der gør mig glad - og mindre god til at hage mig fast i nag og i uretfærdigheder begået imod mig.

Jeg blogger også om ting, jeg er ked af, og det, som bekymrer mig. Men jeg hænger ikke mit beskidte vasketøj frem - ikke fordi jeg er flov over det, eller fordi jeg maler et skønmaleri af mit liv, men alene fordi der er nogen ting, som hører privatlivet til. Ting, som involverer andre end mig selv, eller som bare ikke vedkommer tilfældige forbipasserende blogsurfere.

Jeg tror, at Bruno bliver en feelgood-blogger på sin egen måde - som ganske sikkert bliver ganske anderledes end min måde. Der bliver garanteret mere cykelsnak inde hos ham - og færre billeder af børn, have og underlige skilte. Sikkert også færre ord.

Men det bliver det, der optager ham - og som giver ham en "feelgood"-fornemmelse.
Og det er i orden.

For der er nemlig ingen måde at blogge på, som er mere rigtig end en anden - i min optik.

4 kommentarer:

Anita sagde ...

TAK, for en god og rammende beskrivelse af begrebet FeelGood-blogging. Det er præcist sådan jeg anser min egen blog og som jeg siger, så kan ethvert menneske med en smule omløb i hovedet da regne ud, at selvom der skrives om positive ting, så er det jo ikke ensbetydende med, at livet ikke også hopper op og bider mig i knæhaserne nu og da - for det gør det skam! Også sommetider mere, end jeg synes er morsomt...

Jeg kan bare ikke se nogen grund til at indvie resten af verden i det, da det lige netop er noget, som hører privatlivet OG de implicerede personer til.

Men der vil altid være nogle som ikke kan lide én (som blogger eller privatperson) og der vil altid være nogen, som man ikke selv kan li'. Den oldgamle frase gælder stadig - vi kan ikke elske hinanden allesammen...

Tillykke til Bruno med den nye blog. Mon ikke det bliver en slags cykel/hyggeblog ;o)

Liselotte sagde ...

Ja, sådan har mennesker forskellige grænser og opfattelser. Jeg er enig i dine.

Lene sagde ...

Du beskriver rigtig godt, det jeg gerne vil være. Håber en dag at få evnen til at udtrykke sig så præcist som du og de to ovenstående gør.

Lizelotte sagde ...

Lene, jeg synes du skriver rigtig godt! Men det er nok som regel sværere selv at se :-)

Anita og Liselotte - jeg er ikke overraskede over at I er enige ;-)