søndag, oktober 08, 2006

Hof-fotografen

I Baghjulet har vi vores egen, private hof-fotograf. Han er til stede ved mange lejligheder og tager nogen gode billeder, som bliver brugt mange steder - og mangler man et billede i Baghjuls-sammenhæng, kan man være sikker på, at han har et, der kan bruges.

Gert Lykke var også til stede i går, da vi kørte prøveløb til Vintercup. Jeg har fået lov til at bringe et par af hans billeder - og se bare her...

Her er min stand-in-makker, Carsten "bedsteven", og mig selv. Løbet er slut, og vi er ved at aflevere det kontrolkort, vi har klippet ude ved posterne. Og mon ikke jeg flirter lidt med den flotte fyr, som står for det??

Prøveløb 1

Det er mig med gul vest og hestehale, og Carsten med drikkerygsæk og korte bukser.
Sedlerne på væggen i baggrunden er spørgsmålene fra posterne, med de rigtige svar på. Efter løbet kan man tjekke, om man har svaret rigtigt.

Ham den søde, der sidder ved campingbordet - det er naturligvis banelægger og arrangør Bruno Hausgaard. Han ser koncentreret ud, gør han. Den cykel, du kan se baghjulet af, er min fine Specialized Rockhopper ... den kostede en solid stak konfirmationssange.

Prøveløb 2

Det var et fint prøveløb, og selvom det regnede, var det altså knap så slemt som sidste år. Der tæpperegnede det i samtlige 1½ time, vi var ude på ruten, og jeg kunne vride ½ liter vand af mine strømper bagefter.

4 kommentarer:

Lene sagde ...

Du ser sej ud ;-)

Lizelotte sagde ...

Jeg er også rigtig glad for mine nye knickers - faktisk fik jeg dem af Carsten, da jeg blev 40 :-) og de ser lidt seje ud!!

Lene sagde ...

Ikke bare lidt, men meget !

Lizelotte sagde ...

Tak Lene :-)