Jeg synes det er i orden, at man har en personlig tro.
Men jeg synes f.g. ikke, at det er i orden, når kristne friskoler i biologitimerne vil fortælle børnene, at evolutionsteorien "kun er en teori", og at skabelsesberetningen fra biblen er et lige så validt bud på, hvordan livet er opstået.
De skoler, der underviser i den slags, bør fratages al offentlig støtte.
Og hvis jeg var havde mine børn sådan et sted, ville jeg tage dem ud.
9 kommentarer:
Det er jo også det, vi hører ovre fra Anders Foghs gode vens hjemland - og det endda på de offentlige skoler.
Jeg fatter det altså ikke. Og jeg fatter det så meget ikke, at jeg ikke engang kan argumentere. Jeg synes bare, det er så indlysende forkert, det de gør.
Nå men, vi får jo se, om der bliver en respons fra officielt hold.
I øvrigt er det også lige der, jeg har det sværest med den tro. Jeg søger lidt efter en indgang til en personlig kristen tro, men hver gang jeg hører sådan noget her, så bakker jeg lidt igen. For kan man nøjes med at udvælge de gode ting fra Biblen for eksempel, og så bare have dem med i sin tro? Nå men det er jo en helt anden diskussion.
Conny, der er masser af gode værdier i kristendommen, og dem kan man jo sagtens tage til sig, hvis man vil.
Jeg bliver bare rasende, når kristne fundamentalister forsøger at ophøje tro til videnskab.
Lad skabelsesberetningen blive hvor den hører til - nemlig i religionsundervisningen...
Videnskab er at fremsætte en teori og derefter enten be- eller afkræfte den via forsøg. Kreationisme er en tro og hører ingen steder hjemme i biologiundervisningen som er et videnskabeligt fag.
Jeg håber at det tilsyn der er med disse skoler får det påpeget og så ender det forhåbentligt med at de netop får frataget deres tilskud.
...og her ville det sikkert være upassende at sige: AMEN, Carina!!
...men jeg gjorde det alligevel...
Jeg kan kun vaere helt enig. Jeg maatte lige ind og finde ud af om der bliver undervist i "Intelligent Design" som det ogsaa kaldes og blev meget glad da jeg fandt en dom der siger at der maa IKKE undervises i "Intelligent Design" i public school, ikke som en videnskab i hvert fald.
Jeg synes det er fint at boernene bliver praesenteret for at det er der ogsaa nogen der tror paa, men det maa IKKE praesenteres som en videnskab og det er altsaa heldigvis ikke tilladt her i staten.
Puuuha, jeg var lige ved at blive helt nervoes, det er nok at jeg selv skal staa for sexual undervisningen, hvis jeg saa ogsaa skulle til at staa for evolutionsteorien, saa synes jeg nok at det var lidt meget.
Umiddelbart ser det ud til at det er de midterste stater som ogsaa umiddelbart er kendt som de mest religioese stater som gaar ind for at undervise i "Intelligent Design".
Det er "ret smart" at de kalder det Intelligent Design for de naevner ikke Gud naar de underviser i det, som jeg forstaar det forsoeger de at argumentere for at mennesker er saa komplekse at vi ikke paa nogen maade kan vaere kommet fra aberne, der maa have vaeret en stoerre kraft der skabte os.
Det er jo nemt at saa tvivl hos de unge paa dette omraade som jo egentligt er svaert at forstaa at det har kunne tlade sig goere.
Godt du er ude med riven Lizelotte, saa fik jeg undersoegt dette - tak :-)
@Carina: Ahem...
Mange humanister vil nok blive kede af din udtalelse, fordi diverse humanistiske forskningsteorier ikke kan "be- eller afkræftes", sådan som meget kan inden for fx naturvidenskab. Ud fra din kommentar ville man altså kunne konkludere, at humaniora ikke er videnskab...
Derudover er jeg nu helt enig med dig; det er noget rod med religion som udgangspunkt for biologiundervisningen!
Susan, det er godt at vide, at der også er alm. sund fornuft i "Gods own country" - jeg har før læst, at kampen mod ID/kreationisme som "videnskab" kæmpes intensivt ovre hos jer.
Til alle - tak for kommentarerne - det er fedt at få lidt respons på et mere politisk indlæg, selvom jeg har en feel-good blog... ;-)
Den kamp er ikke noget vi maerker noget til, jeg maa vist spoerge min veninde om det er noget hun har hoert om her.
@pernille;
Nu er jeg jo også naturvidenskabelig såehhhh, selfølgelig er det naturvidenskab som kan bevises, og biologi er et naturvidenskabeligt fag.
Det var ikke for at trampe på humanister, bare en forglemmelse af natur-prefikset før videnskab.
Send en kommentar