For hulen, jeg er ukvik i dag. Er nået på arbejde - men kun fysisk.
Jeg har haft sådan en nat, hvor jeg bare drømte den ene mærkelige drøm efter den anden.
Først var jeg på camping, og skulle lave mad til gæster - der var ikke tid til at køre til den nærliggende landsby, og alt, hvad campingbutikken kunne byde på var dåsespaghetti som var så langt over sidste salgsdato, at det nærmest var en massiv klump midt i dåsen.
Så havde jeg pludselig en kæreste, som var muslim, og skulle mødes med hans store (i øvrigt meget søde og hyggelige) familie hver fredag. Og jeg var bare tæskebange for at komme til at gøre noget forkert og støde nogen, samtidig med at jeg havde den der "men jeg er jo bare mig selv, og det må være godt nok" fornemmelse.
Til sidst var jeg på skiferie. Mystisk, eftersom jeg aldrig har været det, og egentlig heller ikke føler stor trang til at komme afsted. Den drøm kan jeg ikke rigtig huske detaljer fra, men vækkeuret brølede radio VLR midt ind i den, så måske har det blæst detaljerne væk.
Jeg har været vidt omkring i nat. Tror pokker, jeg er lidt tung i hovedet... :-)
3 kommentarer:
Du er nødt til at finde drømmetydebogen frem, hvad mon det betyder ??? ;-)
Lene, det tør jeg ikke :-)
pivskid :-)
Send en kommentar