Ordet "søndagstur" bringer måske for nogen billedet op af en tur op af promenaden i det fineste puds - hele familien.
Det er nu ikke den slags tur, som er min yndlings-søndagstur.
I formiddags drog min vintercupmakker og jeg afsted ud i området med et kort forsynet med 8 poster, som husbonden venligt havde tegnet ind. Kald det forberedelse. Vi fik øvet os lidt i orientering, kikket på området, og i særdeleshed fundet ud af hvor man IKKE kan komme under motorvejen...
Der blev cyklet, grinet og fniset, væltet og fræset gennem mudder, givet baghjul og givet læ.
Hold op, hvor var det en dejlig tur! Jeg kan ikke vente, til det bliver søndag igen, hvor vi skal ud og køre vintercup for alvor!
4 kommentarer:
I lyder til at have det rigtig rart samtidig med I får motion, Lizelotte, det er jo lige sådan det skal være :-)
Lene, det er på niveau med at synge med X-tetten - så sjovt er det.
Mindre sjovt er det dog, at mit styrt i går har "kostet" - har været nødt til at kaste et støttebind på mit højre håndled, som åbenbart har fået et skrub... men mon ikke det er ovre til på søndag!
Nååå..?? Smugtrænet? Huh?
Hvis I vinder klasse G på søndag, så indgiver jeg klage til Bruno!
Hehe .. vinde gør vi nok ikke ... men jeg er sikker på, at det nok bliver sjovt!
Vi er stærkt ambitiøse. Regner med at ... øhhh ... gennemføre eller noget...
Send en kommentar