Den der lede nakke - eller rettere, holdet i den - var ved at tage livet af mig idag.
I formiddag tog jeg piller og gik stønnende rundt, fordi jeg hele tiden kom til at forsøge at dreje hovedet - øv!
Men pokker stå i det, om sådan et møg-hold skal dø i synden.
I aften er det i bedring, og jeg tror det skyldes min crash-kur:
* 10 minutter på cirkelstepperen til opvarmning
* ½ times nakke/ryg/skulderøvelser på div. maskiner, med lav vægt og mange repetitioner
* 45 min. spinning (jeg var nødt til at stoppe fordi jeg fik djævelsk ondt i skulderen)
Med ondt skal ondt fordrives!! Nu har jeg nogle muskler, som er lidt ømme, men den der fornemmelse af, at noget sad fast på en helt forkert måde i nakken, er næsten væk.
3 kommentarer:
Tak fordi du minder om, hvad der skal til når man er lidt skvattet!
Det er så f....'s svært at komme afsted, men du har helt ret: Det hjælper!
Igår VILLE jeg bare afsted. Jeg havde ikke lyst - men jeg trængte! Som det hed i Matador...
Jeg er bange for at jeg er bedre til at bruge dén bemærkning som undskyldning for rødvin og chokolade end for at tage i fitness-centret.
Men i dag TRÆNGER jeg altså også til motion - så jeg må afsted (min nakke har nemlig også bedst af motion)!
Send en kommentar