søndag, juli 27, 2008

Ved slutningen af en gul weekend

Så er vi ved slutningen af en gul weekend - fedt at se Carlos Sastre på det podie, han har set langt efter i flere år.

Mindre fedt, dog, at der nu er fri jagt på Cadel Evans - der er ingen ende på hvor mange der står i kø for at snakke om hvor usympatisk og upopulær han er ... herregud, det er jo bare en ung mand, som passer sit arbejde. Jeg kan sq godt forstå at han bliver irriteret på journalisterne engang imellem - og jeg synes faktisk han har kørt et rigtig flot Tour de France.

Og noget må der da være ved ham - der var interview med hans kæreste idag, en virkeligt sød, køn blond pige, som var meget stolt af kærestens podieplads. Og på podiet smilede han da pænt og fandt sig i mini-Carlos (Sastres yngste barn) som svingede en Tour-løve i halen, så den var ved at slå buketten ud af hænderne på Evans.

Men nu kan vi begynde at leve igen, uden at tjekke tour-oversigten for, hvornår der er vigtige etaper...

Det vil jeg udnytte til at hive Canyon'en op af kælderen og trille en tur på landevejen i morgen...

Ellers har weekenden budt på hygge i haven, et superhyggeligt besøg af Christina og Mette, samt en mislykket tur til vestkysten (vi blev ÆDT af mariehøns og kørte hjem igen).

Vi elsker den her slags vejr - og vi LEVER udenfor, i haven. Lidt ærgreligt, at vi er nødt til at gå på arbejde i morgen :-)

2 kommentarer:

@ sagde ...

Ja, det er godt du er så glad for dit arbejde, når nu du skal derhen/derover/derned ( hvad ved jeg? ) i morgen tidlig.

En anden en ( kunne være mig ) vil bare vælte ud af sengen i morgen tidlig og jage børnene med ud på græsset...!

Håber du får trillet en god tur - med eller uden gul trøje.

/liv

Lizelotte sagde ...

Ja - og vi har fin AC i vores nye kontorbygning, så jeg kommer ikke til at lide nød (pånær når jeg skal ned og spille bordtennis...) i løbet af arbejdsdagen.

Trilleturen bliver i mine gode blå klubjersey - den hastighed, jeg skyder, kan ikke bære en gul, grøn eller prikket - og jeg er lige knap 20 år for gammel til den hvide. ;-)