...sådan stod der på et skilt, båret af en tilskuer, på en af alpe-etaperne.
Det kunne have været mig.
Den bliver nok aldrig helt ren. Der er altid nogen, der skal prøve at snyde. Men jeg tror også, vi er langt fra de tilstande, der herskede i 70'erne, hvor ALT var tilladt, hvor indtagelse af amfetamin i store mængder var så naturligt som at børste tænder for rytterne, og hvor løbslægens vigtigste job var at redde livet på ryttere, som kollapsede fordi de var kørt langt ud over deres krops formåen, i deres totalmedicinerede tilstand. Hans største frustration var de tilfælde, hvor rytteren var bevidstløs, så han ikke kunne få at vide, hvad de havde taget.
Med Tom Simpson, som døde på Mont Ventoux i 1967 efter at have kørt i stegende hede efter indtagelse af meget store mængder amfetamin og cognac, og gennem flere dage var blevet udtørret af diarre, lod de første spæde røster mod doping sig høre.
Efter en heftig debat - bl.a. var den store franske rytter Jaques Anquetil meget imod et dopingforbid - indførtes faktisk visse regler mod doping nogle år senere.
Men som årene har vist, var doping blandt cykelryttere ikke udryddet med dette....
I dag tror jeg på, at der mange steder i cykelverdenen er en vilje til at køre rent. Ikke nødvendigvis af etiske og moralske årsager - men med simpel tanke på bundlinjen. For dopingskandaler jager sponsorerne væk.
Det er rigtig træls at sidde og juble over en Sastre i et angreb, større end man har set før, og så føle den der splint af mistro i hjertet. Hvorfor kører han så stærkt? Hvor har han holdbarheden fra?
Jeg drømmer om en ren tur.
3 kommentarer:
Jeg har altid fulgt med i Tour de France, men de sidste par aar har jeg simpelthen skubbet det i baggrunden. Jeg blev traet af at sidde og blive imponeret at flot cykelloeb for gentagne gange at finde ud af dagen efter at vedkommende var dopet. Jeg har desvaerre ikke laengere tillid til nogen, som udtaler sig indefra i cykelbranchen (faktisk troede jeg ikke at Bjarne var dopet indtil han indroemmede det...). Branchen er forpestet at loegne og cover-ups. Det kan godt vaere, at det er udvalgte folk, som har skylden for det og at nogle gerne vil koere rent, men jeg er faerdig med cykelloeb, for jeg gider aerligtalt ikke spilde min tid paa en flok snydende loegnere. For det er hvad de har gjort dem selv til. Og det er faktisk pinligt og selvnedvaerdigende synes jeg.
Uanset alt det, Fisker ... ville det ikke være fedt hvis den blev ren? Bare sådan - 95 % ren?
Jeg er på en gang kynisk og sejlivet som cykelsportfan. Jeg ser rigtig mange cykelløb i løbet af et år, og tager gerne ud til Danmark Rundt og hepper mig hæs.
Men jeg var ikke i tvivl om at Riis var dopet, da sandheden om 90'erne begyndte at komme for en dag.
Så der blev jeg ikke skuffet.
Jeg tror den eneste chance cykelsporten har for at blive ren er, hvis trenden med, at sponsorer ikke vil røre ved doping-ramte hold, fortsætter. Der skal være penge i at køre rent!
Så måske....
I mellemtiden nyder jeg de fantastiske præstationer, jeg ser. Og forsøger at lade være med at mistænke til højre og venstre, for det kan jeg lige så godt lade være med.
Til gengæld bliver helte degraderet på stedet, hvis de viser sig at være dopede.
Men i mine øjne ER de uskyldige til det modsatte er bevist. Det er mig bekendt normal praksis de fleste steder :-)
Det ville uden tvivl vaere fedt, hvis touren bare var 95% ren.
Jeg tror vejen frem er karantæne for hele holdet (for de er vel et hold i både godt og ondt selv om enkeltpersoner bliver vendt ryggen et splitsekund efter de er kommet i vanskeligheder?), når bare en enkelt doper sig. De har selv drevet det så vidt, og et fælles ansvar ville være på sin plads for at komme doping til livs.
Selvfølgelig alle uskyldige indtil det modsatte er bevist. Den teori opererer jeg også med. Men nogle gange bliver det modsatte aldrig bevist, de smutter gennemnåleøjet. Tour de France er droppet for nu, fordi jeg er SÅ træt af de individer, som snyder og så bagefter kommer med en sang fra de varme lande, om hvordan det kan være der er fundet rester af doping i deres blod.
Men jeg håber stadig...
Send en kommentar