Bodil - min flamboyante pyntekrukke af en datter - købte i Frankrig en vifte. Sådan en fin-spansk-dame-ting.
Den tog hun endda med på restaurant en aften ... og vi fik et kursus i flirt-med-vifte, selvom det gled over i det rene tant og fjas. Hvilket følgende billedserie vil bevise.
"Pyyyh .... her er sørme lunt ... for en sart lille skabning som mig..."
"Koket?? Mig??? Neeeejj .... jeg bliver helt genert..."
"Mor, du kan også godt være her!"
"Ja ... Kristian, hold den lige der.... Bruno, du skal ikke sidde og glo ondt over kanten af viften..."
Suk. Det var en god ferie.
Og jeg laver overspringshandlinger fordi
* jeg ikke kan klare mere sol lige nu
* jeg er ved at dø af spænding over at vente på Carlitos enkeltstart...
2 kommentarer:
Ja, hvem vidste der var så stor underholdningsværdi i en fin-spansk-dame-vifte?!? :-D
Vi grinede ustyrligt, Liv ... især af Brunos mugne udtryk!
Send en kommentar