Farvel da min ven, pas godt på dig selv...
jeg kunne passende ha' inviteret X-tetten op på Middelfart Station i dag, så de kunne ha' hjulpet mig med at sende Bruno afsted med maner.
For afsted er han, først med toget til København, og derfra videre med fly til Wien. Og han kommer ikke hjem før næste fredag - dvs. 1-2-3......ELLEVE nætter, hvor jeg skal slumre ind helt alene.
Eller - helt alene bliver jeg nu nok ikke ALLE nætterne, for jeg kender et par unger, der gerne vil fylde Brunos plads i sengen ud! Af hensyn til moderens nattesøvn, bliver det nu ikke alle nætter, de får lov til det.
Vejret i dag artede sig - vi hjalp til ved årets Middelfart MTB-løb, og det holdt tørt og sol det meste af dagen, selvom der blæste en væmmeligt kold vind ind fra Lillebælt. Da vi kl. lidt i 16 kørte Bruno til stationen, begyndte det at dryppe, og da jeg gik ud til bilen efter at ha' sendt ham med toget, øsede det meget demonstrativt ned.
Passende til min sindstilstand - det er IKKE fedt at han skal være væk så længe - jeg savner ham allerede! Men jeg håber, at han får et rigtig godt kursus og møder en masse inspirerende mennesker.
Kurset er et ledelseskursus (Bruno er logistikchef i et firma, som sælger værktøjsstål), og der er folk med fra hele verden - alle fra samme koncern. Fra Kina, Brasilien, Tyskland, Sverige ... alle mulige steder fra.
Og nu er solen kommet frem igen, som om det ikke øsede ned for blot en time siden.
De 11 dage går nok hurtigt.
2 kommentarer:
Lotte, de 11 dage gaar hurtigt :o) Jeg skulle jo undvaere min i en HEL maaned.. Og det gaar endnu 8 dage for jeg skal se hende igen.
Tak Christina :o)
Det bliver dejligt for dig og Mette at ses igen!!
Send en kommentar