Min mor har haft gang i sin egen lille udgave af "Operation Påskeglad".
Ud fra devisen, at påskeæg har lidt svært ved at gå i postkassen, har hun sendt mine unger et brev, vedlagt et beløb til at købe påskeæg eller andre hyggelige ting for.
Søde mormor - - Andreas, Bodil og Kristian siger 1000 tak!
Det vedlagte brev var skrevet på brevpapir, som har været min fars - med hans navn på brevhovedet. Til min nostalgiske genkendelsesglæde.
Da Bodil bemærkede det, stak hendes underlæbe lidt frem - hun husker sin morfar, selvom han gik bort i 1999, da hun var 6 år. Kristian har ikke nær så klare minder om min far, desværre, selvom han hævder at kunne huske ham.
"Årrh - nu bli'r jeg lidt ked af det," sagde hun. Jeg forklarede hende, at hun da ikke skulle blive ked af det, og fortalte, at jeg følte det som om morfar var lidt tættere på, da jeg så det stykke brevpapir - og at det gjorde mig glad.
Det gjorde det mere acceptabelt for Bodil - men hun insisterede på, at hun ville have brevet og gemme det. Kristian var dog ikke helt tilfreds - så vi kommer nok til at bede mormor om at skrive et brev mere på samme papir... :o) det fik pludselig affektionsværdi.
På den måde fik brevet fra mormor (og også lidt fra morfar) pludselig større betydning end de vedlagte penge. Bodil glemte faktisk sin pengeseddel på køkkenbordet - men brevet, det tog hun med ind på værelset...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar