Aaaah - er lige kommet ud af bruseren efter årets første tur på landevejscyklen.
Det skulle egentlig have været i går. Der havde vi "standerhejsning", eller "suppetur", som det hedder i Baghjulet - årets første landevejstur med turleder. Men igår morges så vejret NOGET tvivlsomt ud, så jeg valgte at takke nej til turen. I dag skulle vejret blive bedre, så jeg havde besluttet mig for at tage revance...
Min gamle bianchi (ca. 10 år gammel), som jeg købte for et par år siden, er jo egentlig ikke så tosset igen. Det var ihvertfald en lækker fornemmelse med tynde, hårdtpumpede ringe mod asfalten, og min personlige soigneur og cykelpasser (gæt hvem :-) havde gjort et suverænt job med at smøre og klargøre den gamle pige (cyklen altså!!). Gearene gik som smurt, og jeg havde slet ikke de ellers meget generende problemer med, at kæden hopper af, når jeg skifter op på den store klinge foran.
Vejret viste sig fra sin bedste side - ikke særligt varmt, men mine X-treme vinterbukser samt min svedtrøje med vindstopper fra samme firma gjorde deres job fortrinligt.
Jeg var ude ved Trelde næs, og følte mig som Bobby Julich i en enkeltstart (dog en del blegere og noget mere buttet), da vinden gik ind i ryggen og jeg susede afsted med 35 ud af vejen, forbi alle 5-millioners-villaerne. Ind mod Trelde igen var tempoet straks mere motionist-agtigt, og jeg mindede mig selv om at modvind er FORTRINLIG træning (Tak, Bjarne!).
Fra Trelde søgte jeg over mod Vejlby, Egum og Bredstrup. Blev overhalet af en motionist, jeg ikke kendte, men som hilste pænt. Han lå foran mig temmelig længe i sin gule trøje, men jeg kunne ikke hente ham - vinden var også skråt ind forfra, så jeg prustede som et damplokomotiv.
Nåede hjem i et snit på knap 24, det var ok for årets første tur, alene endda.
Der er noget særligt ved en alene-tur - det er mig, der suverænt bestemmer hvorhen, hvor langt og hvor hurtigt, og man har lidt mere tid til at nyde fuglesangen og udsigten, når man ikke skal koncentrere sig om at holde øje med ham foran og ham ved siden af.
Jeg tror, at jeg tager et par solo-ture mere her i april, inden jeg hopper på Baghjulets træning. Jeg trænger til at få lidt km i benene, og lidt bakker i bæltet, før jeg er klar til at begå mig i gruppe C igen.
2 kommentarer:
Sikke en dejlig tur du har haft, Lizelotte. Jeg genkender fornemmelsen, dog bryder jeg mig ikke om at have en sadel under numsen, men hellere fast jord under fødderne. Fornemmelsen af frihed og forår og naturen omkring dig er den samme, hvadenten man løber eller cykler, tror jeg. Det er dog længe siden, jeg har testet mine - i øvrigt nye - løbesko, så i morgen må jeg derudaf igen, selvom løbeveninden sidder under varmere himmelstrøg på Tenerife. Jeg skal nok få varmen alligevel.
Trelde Næs vækker i øvrigt gamle minder frem. Det var der (Hvidbjerg synes jeg, det hed), mine forældre havde valgt at tilbringe en uges tid, da min far fyldte 50 (og nu er han 83). Det var mit første ophold i sommerhus, og jeg blev så skuffet: Det var et murstenshus og ikke et træhus, og der var veje ligesom hjemme i villakvarteret. Men der var alletiders strand kun 3-400 m ned ad en sti.
Hvor skønt at kunne cykle i sådan en natur. Det gør det ekstra dejligt, vil jeg tro.
Hej Conny, det skal nok passe du var i Hvidbjerg - det er ikke så langt fra Trelde.
Der er skønt derude - jeg var lige ved at ønske at jeg havde haft skiftetøj med, så jeg kunne have gået en tur i skoven og langs vandet! men det må blive en anden dag.
Der er faktisk rigtig mange smukke steder her omkring - både i trekantområdet (Vejle-Kolding-Fredericia) og hvis man kører over Lillebæltsbroen til Fyn .. jeg er en heldig kartoffel :o)
Send en kommentar