Livsnyderen lever!

Jo - jeg er her endnu! Lige her hvor jeg hele tiden har været.

Eller ... noget af tiden er jeg her. 

Siden sidst har jeg både været ude at rejse - - var i USA og besøge skønne New York (og skønne Roberta, min veninde som bor på de kanter), og bagefter var Bruno og jeg i Canada.

Der besøgte vi min reserve-far - jeg har selv fundet ham på internettet og adopteret ham, og han er bare en super god far, selvom jeg først har fået ham som hel voksen! Han bor på en hestefarm sammen med sin kone, ude på landet nord for Toronto. 

Det er dejligt at have familie, både den slags man er født med, og den slags man samler op undervejs.

Jeg har også haft min første bisættelse som Humanistisk Ceremonileder (læs mere her), og det gik rigtig godt. Jeg føler mig stadig rigtig heldig med at være engageret i det arbejde - det er rigtig givende, og man møder dejlige mennesker. 

Både de spændende, kloge og rare mennesker, som har klædt mig på til jobbet (gruppen af CL'er) og det, at møde familier i sorg, som viser mig den tillid at dele en trist tid i deres liv med mig, og lade mig stå for deres afsked.

Skal jeg nævne to ting, som er sket inden for det sidste par år, som har gjort mig til et gladere menneske, er det helt klart CL-tjansen hos HS og det skønherlige tirsdagsband, som i øvrigt hedder Fairy's Tail - man kan like os på Facebook!!

Lige nu er det sommerferie der fylder. Og den der sublime flaske Chablis som står på bordet foran mig. Og - selvfølgelig - ham den smækre på den anden side af bordet. 

Nu vil han ud og gå en aftentur. Så det gør vi. Man er vel en lydig hustru. Eller noget.

God sommer til jer alle!

Livsnyderen og regnbuen

I weekenden var min mand og jeg i Wien på en herlig kæresteweekend.

Der skete det sjove, at vi løb ind i Vienna Pride, og vi var så heldige at opleve den store parade.

Man kan sige, at nogen er noget mere opfindsomme end andre, men det fede var 

1. det var en fest
2. der var SÅ meget kærlighed i luften
3. folk var voldsomt glade 

Og så får jeg altså gåsehud og en tåre i øjenkrogen, når jeg ser især de helt unge, som går hånd i hånd med deres kæreste. Det gør mig så glad, at de gør det frit, for hele verden at se. Jeg tror det må være svært for langt de fleste, selv i de mest frigjorte lande og familier, fordi det ikke er normen, og er der noget der er svært, når man er ung, er det at stikke ud.

Kærlighed gør mig altid glad. Men fordi jeg ikke kan forestille mig noget værre end at elske nogen og vide, at det vil få andre til at dømme mig. 

I nogle lande bliver homoseksualitet endda betragtet som en sygdom og en forbrydelse. Du bliver forfulgt og straffet for at elske nogen.

Derfor er jeg regnbuefarvet ind i min sjæl. Jeg synes det er vigtigt at elske nogen, for at have et godt liv, og vi bliver som regel ikke ringere mennesker af at rumme et andet så tæt på.

Sådan en pride fejrer kærlighed og diversitet.
Det er måske ikke direkte min fest, men det er noget jeg i den grad går ind for!