Livsnyderen lever!

Jo - jeg er her endnu! Lige her hvor jeg hele tiden har været.

Eller ... noget af tiden er jeg her. 

Siden sidst har jeg både været ude at rejse - - var i USA og besøge skønne New York (og skønne Roberta, min veninde som bor på de kanter), og bagefter var Bruno og jeg i Canada.

Der besøgte vi min reserve-far - jeg har selv fundet ham på internettet og adopteret ham, og han er bare en super god far, selvom jeg først har fået ham som hel voksen! Han bor på en hestefarm sammen med sin kone, ude på landet nord for Toronto. 

Det er dejligt at have familie, både den slags man er født med, og den slags man samler op undervejs.

Jeg har også haft min første bisættelse som Humanistisk Ceremonileder (læs mere her), og det gik rigtig godt. Jeg føler mig stadig rigtig heldig med at være engageret i det arbejde - det er rigtig givende, og man møder dejlige mennesker. 

Både de spændende, kloge og rare mennesker, som har klædt mig på til jobbet (gruppen af CL'er) og det, at møde familier i sorg, som viser mig den tillid at dele en trist tid i deres liv med mig, og lade mig stå for deres afsked.

Skal jeg nævne to ting, som er sket inden for det sidste par år, som har gjort mig til et gladere menneske, er det helt klart CL-tjansen hos HS og det skønherlige tirsdagsband, som i øvrigt hedder Fairy's Tail - man kan like os på Facebook!!

Lige nu er det sommerferie der fylder. Og den der sublime flaske Chablis som står på bordet foran mig. Og - selvfølgelig - ham den smækre på den anden side af bordet. 

Nu vil han ud og gå en aftentur. Så det gør vi. Man er vel en lydig hustru. Eller noget.

God sommer til jer alle!

Livsnyderens barnlige glædesøjeblik

I går aftes syntes Bruno og jeg ikke, at tanken om at lave mad var tillokkende. 

Så vi drog ud i sommerlandet for at få stillet vores sult. 

Her hvor vi er, er turisterne mange og det kan være fhv svært at finde et godt måltid mad. Den nærliggende badeby bugner af grill- og pizzabarer som kalder sig restauranter, så alt i alt var udsigterne triste. 

Ved havnen fandt vi dog et sted som så lidt mere tilforladeligt ud. Vi satte os, og fandt ret hurtigt ud af af at vi ville have stjerneskud. 

Manden min foreslog en øl til, men jeg havde spottet en hvidvin (Trimbach, Alsace, Pinot Blanc) som jeg havde lyst til, og det hoppede han gladeligt med på - han stoler på mig, min gode mand :-)

Stor og næsten barnlig var min glæde, da vinen ankom .... Med de helt rigtige Alsace-glas med en lang grøn stilk :)

Så kunne det ikke gå helt galt med maden, og det gjorde det heller ikke.

Til gengæld har jeg fået et lille behov for at få mig et par af de spøjse glas ;)