Sådan lyder et slogan fra en kendt dansk rejseudbyder.
Og sådan var min sommerferie faktisk i år. Ligesom en hel masse af de weekender, jeg har haft hen over sommeren, og det skyldes Lille Rosa.
Bruno og jeg har igennem de sidste 3-4-5 år ind imellem snakket om hvorvidt det mon var en ide for os at købe sommerhus. Eller om vi skulle købe en campingvogn. Eller om vi bare skulle tage på charterferier.
Vi kunne ihvertfald mærke, at Campletten var blevet lidt for ukomfortabel for os - vi ville gerne et niveau op i komfort.
I flere omgange var vi på sommerhus-oseture rundt omkring i Danmark, men det var jo en stor ting at anskaffe sådan et, så det blev syltet - kunne vi være sikre på, at det virkelig var noget for os?
I foråret poppede det pludselig op igen. Og pludselig havde vi fundet det rigtige område, og så var vi lige pludselige ejere af et sommerhus.
54 m2 ret uspoleret 70'er stil - komplet med gule køkkenlåger og orange bordplade - på en rigtig stor og meget smuk naturgrund. 5 minutters gang til vandet - ikke en bred sandstrand, men en smuk strandeng, hvor der vokser strandmalurt og evighedsblomster, og hvor lærkerne hænger og synger af hjertens lyst hele sommeren i skarp konkurrence med violinspillende græshopper.
Der er langt til den nærmeste landevej, og det giver en salig ro. Sommerhuset ligger i en gammel plantage, omgivet af høje fyrre, hvor egern står for underholdningen, når du sidder på terrassen. Om natten er der MØRKT - for der er også temmelig langt til en rigtig by.
Hen over sommeren har vi brugt en del kræfter på at forbedre og smukkesere huset - og vi er bare rigtig, rigtig glade for, at vi kastede os ud i sommerhuseventyret. Når vi kommer derop, kan jeg mærke, at min puls falder ... duften af skovbund, farverne i skoven, roen, fuglene ...
Jeg er utroligt glad for mit liv, og jeg elsker hvor jeg bor (mit skønne hus her i Fredericia, midt i alting) - men oppe i Lille Rosa (som naturligvis hedder sådan, fordi vores Fredericia-hus hedder Rosa) har vi fået noget så banalt som et vaskeægte fristed. Det er ren terapi at sidde på terrassen med morgenkaffe, mens to egern jagter hinanden i de høje fyrretræer. Og en løbetur på stierne, ned mellem de andre sommerhuse og ned langs vandet, går bare lidt lettere.
Kort sagt: når det er søndag aften, og tid til at køre hjem, har jeg lyst til at blive.
Og midt i en travl hverdag kan jeg godt få et øjeblik, hvor jeg tænker på hvor dejligt det ville være at være deroppe mellem fyrretræerne, lige NU - og så glæder jeg mig til næste gang, vi kan slippe væk.
Og sådan har vi det faktisk begge to. Vi er solgt til det lille sommerhus, vi har købt.
torsdag, august 30, 2012
mandag, marts 05, 2012
Livsnyderens sure ven
For noget tid siden fortalte jeg om min nye hus-ven, Sure Kurt. Som startede sit liv i en orangefarvet bakelitskål, som en blanding af vand og mel, hvor gæren selv fandt ned.
Han blev fodret og puslet om, og var med til dannelsen af op til flere dejlige rugbrød, men en dag, hvor jeg tog ham frem fra køkkenbordet for at tjekke ham, var der mug på toppen af ham!!!
Nogen påstår at man bare kan fjerne det, men IKKE i Fru Hausgaards køkken!
Så Kurt - salig være hans sure sjæl, hvis han havde en - røg ud i vasken.
Heldigvis havde han inden denne hændelse fået en unge!! Mini-kurt --- som nu boede hos Bodil. Mini-kurt var i mellemtiden kommet til at fylde omkring en liters penge, så hele mini var han ikke.
Derfor delte vi ham i to, og nu lever Kurt II her i mit hus. Denne gang i mit køleskab, så han ikke bliver muggen. Det fungerer også rigtig fint.
Idag tog jeg Kurt II, eller Kurt Junior som han også hedder, frem for at fodre ham. Imens informerede jeg løbende Bruno:
"Kurt ser glad ud - jeg tror han er godt tilfreds med at stå i køleskabet...... jeg tror godt han kan spise det her mel, selvom der er mere end 1 dl..... aj, han er så fin, se alle de glade bobler...."
Bruno tror jeg er lidt skør, fordi jeg snakker med Kurt, og om ham, som om han har en personlighed. Det er også lidt fjollet.
Men er det ikke okay, så længe jeg ikke påstår, at han svarer??
Han blev fodret og puslet om, og var med til dannelsen af op til flere dejlige rugbrød, men en dag, hvor jeg tog ham frem fra køkkenbordet for at tjekke ham, var der mug på toppen af ham!!!
Nogen påstår at man bare kan fjerne det, men IKKE i Fru Hausgaards køkken!
Så Kurt - salig være hans sure sjæl, hvis han havde en - røg ud i vasken.
Heldigvis havde han inden denne hændelse fået en unge!! Mini-kurt --- som nu boede hos Bodil. Mini-kurt var i mellemtiden kommet til at fylde omkring en liters penge, så hele mini var han ikke.
Derfor delte vi ham i to, og nu lever Kurt II her i mit hus. Denne gang i mit køleskab, så han ikke bliver muggen. Det fungerer også rigtig fint.
Idag tog jeg Kurt II, eller Kurt Junior som han også hedder, frem for at fodre ham. Imens informerede jeg løbende Bruno:
"Kurt ser glad ud - jeg tror han er godt tilfreds med at stå i køleskabet...... jeg tror godt han kan spise det her mel, selvom der er mere end 1 dl..... aj, han er så fin, se alle de glade bobler...."
Bruno tror jeg er lidt skør, fordi jeg snakker med Kurt, og om ham, som om han har en personlighed. Det er også lidt fjollet.
Men er det ikke okay, så længe jeg ikke påstår, at han svarer??
søndag, februar 12, 2012
Livsnyderføde i uge 7
Så blev det uge 7, og skolerne her i området har vinterferie. Kristian er dampet af med sin far - de skal stå på ski. Bodil nyder nok at have eget hus ude hos sin far, tror jeg - og bil oven i. Hun kørte dem nemlig til lufthavnen i lørdags. Jeg håber de får en fantastisk uge.
Vi har benyttet chancen til at sætte masser af ting på menuen, som Kristian ikke er så vild med - bladselleri og bønner og den slags :-)
Lørdag -
fik vi en curry med kikærter, squash og aubergine. Sammen med fik vi parathas, som er små, grove pandebrød.
Søndag -
stod den på chili sin carne med polenta og rodfrugtchips.
Mandag -
skal vi have en suppe som hedder "Spicy dal and carrot soup". Dal er røde linser, og krydderierne er indiske.
Tirsdag -
skal vi nyde en spinatlasagne fra "Vegetarisk vellyst" og dertil en sprød salat.
Onsdag -
står den på rester. Vi har en god rest chili sin carne fra i aften, som vi kan spise.
Torsdag -
skal vi have hjemmelavede baked beans, med spejlæg og brød. Næsten morgenmad om aftenen :-)
Fredag -
står den på kikærtepandekager med kartoffel-/spinatmasala og raita.
Jo .... det er vegetarmad over hele linjen. Fordi vi kan :-)
Hvem ved, måske nupper vi en stor, svedig oksemørbradbøf på lørdag!
Noget jeg ikke forstår er - hvorfor spises der ikke mere polenta her i Danmark?? Det smager bare fantastisk, og det er nemhedsmæssigt på højde med at lave pose-kartoffelmos! Gid jeg havde kendt til polenta da mine unger var små - det er bare den fedeste tilbehørs-shortcut! Noget, vi snart skal prøve er at koge polenta, lade det køle af, skære det i stykker og grille det på en pande - det ser superlækkert ud!
En anden ting jeg bare er tosset med, er kikærter. OM NOM NOM - i hummus, gryderetter og supper - det er superlækkert!
I lørdags var vi på shoppetur i Fred Asia House - vores lokale tamilerbiks. Vi købte stort ind af linser, bønner, kikærtemel, krydderier og andre spændende sager. Hvad angår linser og bønner er udvalget større end i Føtex, og prisen er den samme ... for dobbelt så meget. Altså halv pris, til ære for de regne-udfordrede.
Jeg elsker at handle i Fred Asia - de har så mange sjove ting på hylderne, og indehaverne er bare søde og smilende og hjælpsomme. Du kan købe alt ... ris i store sække, frisk okra, sjove små madlavningsbananer, parykker, indiske film på dvd, taletidskort til telefoner, tørrede makreller og andre sære og spændende ting.
Bare duften i butikken gør mig glad :)
Heldigvis glemte jeg at købe ghee og paneer ost, så jeg skal snart derind igen :-)
Vi har benyttet chancen til at sætte masser af ting på menuen, som Kristian ikke er så vild med - bladselleri og bønner og den slags :-)
Lørdag -
fik vi en curry med kikærter, squash og aubergine. Sammen med fik vi parathas, som er små, grove pandebrød.
Søndag -
stod den på chili sin carne med polenta og rodfrugtchips.
Mandag -
skal vi have en suppe som hedder "Spicy dal and carrot soup". Dal er røde linser, og krydderierne er indiske.
Tirsdag -
skal vi nyde en spinatlasagne fra "Vegetarisk vellyst" og dertil en sprød salat.
Onsdag -
står den på rester. Vi har en god rest chili sin carne fra i aften, som vi kan spise.
Torsdag -
skal vi have hjemmelavede baked beans, med spejlæg og brød. Næsten morgenmad om aftenen :-)
Fredag -
står den på kikærtepandekager med kartoffel-/spinatmasala og raita.
Jo .... det er vegetarmad over hele linjen. Fordi vi kan :-)
Hvem ved, måske nupper vi en stor, svedig oksemørbradbøf på lørdag!
Noget jeg ikke forstår er - hvorfor spises der ikke mere polenta her i Danmark?? Det smager bare fantastisk, og det er nemhedsmæssigt på højde med at lave pose-kartoffelmos! Gid jeg havde kendt til polenta da mine unger var små - det er bare den fedeste tilbehørs-shortcut! Noget, vi snart skal prøve er at koge polenta, lade det køle af, skære det i stykker og grille det på en pande - det ser superlækkert ud!
En anden ting jeg bare er tosset med, er kikærter. OM NOM NOM - i hummus, gryderetter og supper - det er superlækkert!
I lørdags var vi på shoppetur i Fred Asia House - vores lokale tamilerbiks. Vi købte stort ind af linser, bønner, kikærtemel, krydderier og andre spændende sager. Hvad angår linser og bønner er udvalget større end i Føtex, og prisen er den samme ... for dobbelt så meget. Altså halv pris, til ære for de regne-udfordrede.
Jeg elsker at handle i Fred Asia - de har så mange sjove ting på hylderne, og indehaverne er bare søde og smilende og hjælpsomme. Du kan købe alt ... ris i store sække, frisk okra, sjove små madlavningsbananer, parykker, indiske film på dvd, taletidskort til telefoner, tørrede makreller og andre sære og spændende ting.
Bare duften i butikken gør mig glad :)
Heldigvis glemte jeg at købe ghee og paneer ost, så jeg skal snart derind igen :-)
torsdag, februar 09, 2012
Livsnydertorsdag
Når torsdag aften oprinder i den Livsnyderske husstand, kan jeg mærke en særlig stemning brede sig i min krop.
Det er ikke weekend, men næsten.
For hvis det overhovedet er muligt, arbejder jeg hjemme fredag. Helst uden møder, så jeg kan blive i mit hjemmekontor og arbejde i ro, mag og joggingbukser.
Eller ... det er faktisk ikke så tit jeg rent faktisk tilbringer hele min fredag med hængerøv og løse knæ, men ihvertfald i en tilstand af afslappethed i tøjet, og som regel uden mascara og andet facadearbejde. Og så har jeg arbejdsro. Der er tit en række opgaver, jeg har gemt til fredagen - opgaver, som kræver lidt fordybelse og fokus. Og så de ting, jeg ikke lige når de første dage i ugen.
Helt uforstyrret er jeg dog ikke. Min arbejdstelefon er stillet om til min mobil, men jeg bliver sjældent kimet ned på arbejde. Jeg læser naturligvis emails, og gutterne (og gut-inden) i teamet kan nå mig via Sametime, som er et messenger-lignende chatværktøj.
Har jeg RIGTIG travlt, kan jeg sætte min status på chatten til "Må ikke forstyrres". Og nogen gange får jeg da også nået alt det, jeg havde planlagt og mere til. Andre gange tænker jeg hvor søren den fredag blev af - for så var der lige en fejlrapport jeg skulle grave i, et nyopdukket problem jeg skulle tage stilling til, og et møde der skulle arrangeres.
Min fredag er ihvertfald rigtig meget anderledes end ugens første fire arbejdsdage. Der er jo også den der smag af snarlig weekend i luften, for uanset hvor højt jeg elsker mit job, så elsker jeg min fritid endnu højere. Og jeg mærker altså allerede den der for-weekend-glæde torsdag aften, for jeg ved jeg ikke behøver holde så stramt på min sengetid.
For jeg kan nemlig sove LÆNGE fredag morgen - helt til 6.30 - og jeg skal ikke stå op alene i det mørke hus, gå ned og lave min kaffe og tage min morgen-ostemad med ud i bilen og køre mod Silkeborg, efter at have låst hoveddøren ind til min sovende mand og søn.
Tværtimod skal jeg stå op sammen med min mand - som ofte vækker mig med et kærligt morgenkram - og spise morgenmad og drikke kaffe, mens jeg sludrer med ham og med min nyopstandne, lidt søvnige men yderst sociale og fremkommelige teenagesøn. Vi nyder alle at jeg er hjemme fredag morgen.
De tidlige morgener er prisen jeg betaler for at kunne være hjemme til normal tid om eftermiddagen, og jeg gør det jo gerne. Der er ingen der brokker sig - hverken mig, Bruno eller Kristian - men hvor er det hyggeligt med det morgenbord, som vi har holdt fast i så mange år.
Imorgen er en god fredag - helt uden møder. Måske kan jeg endda lave den en lille smule kort, og holde tidligt fyraften.
Lige nu vil jeg bare nyde at det er torsdag aften!
Det er ikke weekend, men næsten.
For hvis det overhovedet er muligt, arbejder jeg hjemme fredag. Helst uden møder, så jeg kan blive i mit hjemmekontor og arbejde i ro, mag og joggingbukser.
Eller ... det er faktisk ikke så tit jeg rent faktisk tilbringer hele min fredag med hængerøv og løse knæ, men ihvertfald i en tilstand af afslappethed i tøjet, og som regel uden mascara og andet facadearbejde. Og så har jeg arbejdsro. Der er tit en række opgaver, jeg har gemt til fredagen - opgaver, som kræver lidt fordybelse og fokus. Og så de ting, jeg ikke lige når de første dage i ugen.
Helt uforstyrret er jeg dog ikke. Min arbejdstelefon er stillet om til min mobil, men jeg bliver sjældent kimet ned på arbejde. Jeg læser naturligvis emails, og gutterne (og gut-inden) i teamet kan nå mig via Sametime, som er et messenger-lignende chatværktøj.
Har jeg RIGTIG travlt, kan jeg sætte min status på chatten til "Må ikke forstyrres". Og nogen gange får jeg da også nået alt det, jeg havde planlagt og mere til. Andre gange tænker jeg hvor søren den fredag blev af - for så var der lige en fejlrapport jeg skulle grave i, et nyopdukket problem jeg skulle tage stilling til, og et møde der skulle arrangeres.
Min fredag er ihvertfald rigtig meget anderledes end ugens første fire arbejdsdage. Der er jo også den der smag af snarlig weekend i luften, for uanset hvor højt jeg elsker mit job, så elsker jeg min fritid endnu højere. Og jeg mærker altså allerede den der for-weekend-glæde torsdag aften, for jeg ved jeg ikke behøver holde så stramt på min sengetid.
For jeg kan nemlig sove LÆNGE fredag morgen - helt til 6.30 - og jeg skal ikke stå op alene i det mørke hus, gå ned og lave min kaffe og tage min morgen-ostemad med ud i bilen og køre mod Silkeborg, efter at have låst hoveddøren ind til min sovende mand og søn.
Tværtimod skal jeg stå op sammen med min mand - som ofte vækker mig med et kærligt morgenkram - og spise morgenmad og drikke kaffe, mens jeg sludrer med ham og med min nyopstandne, lidt søvnige men yderst sociale og fremkommelige teenagesøn. Vi nyder alle at jeg er hjemme fredag morgen.
De tidlige morgener er prisen jeg betaler for at kunne være hjemme til normal tid om eftermiddagen, og jeg gør det jo gerne. Der er ingen der brokker sig - hverken mig, Bruno eller Kristian - men hvor er det hyggeligt med det morgenbord, som vi har holdt fast i så mange år.
Imorgen er en god fredag - helt uden møder. Måske kan jeg endda lave den en lille smule kort, og holde tidligt fyraften.
Lige nu vil jeg bare nyde at det er torsdag aften!
søndag, februar 05, 2012
Livsnyderen går gadget-tosset
Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg fik bagt et forrygende lækkert rugbrød af min surdej.
Surdejen har i øvrigt fået navnet Sure-Kurt. Nok egentlig mest fordi der er "u" i Kurt, for min yndlings-Kurt i øvrigt er min storebror - og han hverken bobler, gærer eller er en slatten surdej.
Sure-Kurt fik en unge idag. Han blev delt i to, og Lille-Kurt kom i en creme fraiche bøtte, for han skulle med Bodil hjem - hun kunne godt lide mit rugbrød, og besluttede sig for at bage et hjemme ved sin far. Hun har fået nøje instrukser om hvordan Lille-Kurt skal passes, for han skal være LIDT større før hun kan tage 4 dl af ham til et rugbrød.
Jeg håber Bodil skynder sig at putte ham i en skål, for jeg tror han hopper ovenud af creme fraiche bøtten, hvis ikke han får noget større at bo i.
Nu skal Sure-Kurt fodres nogle dage, så han er stor nok til at bage af sidst på ugen. Måske har jeg til den tid endda fået den fine nye røremaskine, som Bruno og jeg har bestilt - vores vildeste køkkenmaskine er en stavblender, og vi har længe snakket om at anskaffe en ordentlig røremaskine. Både til at røre dej og til at snitte og hakke. Jeg havde engang en foooooooooodprocessor (næsten som Gertruds, tror jeg), men den døde for snart mange år siden. Vi fik aldrig anskaffet en afløser, for vi var enige om at vi ville have en rigtig køkkenmaskine, som også kan røre og alt muligt andet.
Den nye fine maskine kan man købe alverdens tilbehør til. Alt lige fra kødhakker til pastamaskine. Og det er en kraftfuld fyr med 1500W motor, så mon ikke vi har køkkenmaskine til et par dage?
Surdejen har i øvrigt fået navnet Sure-Kurt. Nok egentlig mest fordi der er "u" i Kurt, for min yndlings-Kurt i øvrigt er min storebror - og han hverken bobler, gærer eller er en slatten surdej.
Sure-Kurt fik en unge idag. Han blev delt i to, og Lille-Kurt kom i en creme fraiche bøtte, for han skulle med Bodil hjem - hun kunne godt lide mit rugbrød, og besluttede sig for at bage et hjemme ved sin far. Hun har fået nøje instrukser om hvordan Lille-Kurt skal passes, for han skal være LIDT større før hun kan tage 4 dl af ham til et rugbrød.
Jeg håber Bodil skynder sig at putte ham i en skål, for jeg tror han hopper ovenud af creme fraiche bøtten, hvis ikke han får noget større at bo i.
Nu skal Sure-Kurt fodres nogle dage, så han er stor nok til at bage af sidst på ugen. Måske har jeg til den tid endda fået den fine nye røremaskine, som Bruno og jeg har bestilt - vores vildeste køkkenmaskine er en stavblender, og vi har længe snakket om at anskaffe en ordentlig røremaskine. Både til at røre dej og til at snitte og hakke. Jeg havde engang en foooooooooodprocessor (næsten som Gertruds, tror jeg), men den døde for snart mange år siden. Vi fik aldrig anskaffet en afløser, for vi var enige om at vi ville have en rigtig køkkenmaskine, som også kan røre og alt muligt andet.
Den nye fine maskine kan man købe alverdens tilbehør til. Alt lige fra kødhakker til pastamaskine. Og det er en kraftfuld fyr med 1500W motor, så mon ikke vi har køkkenmaskine til et par dage?
Livsnyderens madplan - uge 6
Så blev det igen weekend - og tid til en ny madplan.
Lørdag skulle vi egentlig have haft den gode, gamle enebærgryde fra Karoline, men da vi valgte at bruge eftermiddagen på en tur til Tyskland, blev det lavet om til en omgang hjemmelavede burgere.
Jeg fik bagt nogle meget fine boller af den sidste sjat hvedemel, noget hvid hvede, en squis speltmel der kun var en anelse over sidste salgsdato, og så lidt rugmel ... jeg havde ikke lige fået købt mel ind!
Søndag:
I aften stod den på Grøntsagsbitchens brogede hverdagstærte fra Vegetarisk Vellyst-bogen.
Mandag:
Gule ærter med karry - en indisk inspireret sat.
Tirsdag:
Kikærtefrikadeller med polenta og Ajvar (sådan en grøntsags-ting) - fra min Rent Vegetarisk-bog.
Onsdag:
En rest kødsovs fra fryseren. Jeg skal synge koncert med X-tetten og Bruno skal til foredrag, så der skal spises tidligt, og det må godt gå lidt hurtigt :-)
Torsdag:
Fiskedag - Bruno køber ind på dagen.
Fredag - - hvem ved. Måske går vi ud og spiser, Bruno og mig. Det er nemlig kun os der er hjemme.
Så ugen er på skinner. Jeg er lige nu ved at koge de gule ærter til i morgen. De simrer lystigt i køkkenet.
Det har været en hyggelig, dejlig weekend med fred og ro og ikke for meget om ørerne. Men føj, hvor har det dog været koldt!! Jeg håber den kommende uge byder på lidt varmere vejr - i morges havde jeg nær aldrig fået garageporten åben - jeg skulle ud at spinne - den havde slået sig lidt i kulden, og da den er vind og skæv i forvejen, sad den altså fast. En tur ind gennem bagdøren til garagen og en solid omgang ninja-spark fik den til at give sig.
Heldigvis har vi bestilt en fin ny garageport . . . med automatik og det hele! Den skal sættes på til foråret, når det bliver lidt lunere, så skal jeg ikke bøvle med det næste vinter.
Bruno har været så flittig idag - han har sat reol op i vores spisekammer i kælderen, så vores lager af dåser og vin og toiletpapir og mange andre ting kan stå fint og godt og velorganiseret. Det er dejligt, at tingene er til at finde.
God uge til jer allesammen!
Lørdag skulle vi egentlig have haft den gode, gamle enebærgryde fra Karoline, men da vi valgte at bruge eftermiddagen på en tur til Tyskland, blev det lavet om til en omgang hjemmelavede burgere.
Jeg fik bagt nogle meget fine boller af den sidste sjat hvedemel, noget hvid hvede, en squis speltmel der kun var en anelse over sidste salgsdato, og så lidt rugmel ... jeg havde ikke lige fået købt mel ind!
Søndag:
I aften stod den på Grøntsagsbitchens brogede hverdagstærte fra Vegetarisk Vellyst-bogen.
Mandag:
Gule ærter med karry - en indisk inspireret sat.
Tirsdag:
Kikærtefrikadeller med polenta og Ajvar (sådan en grøntsags-ting) - fra min Rent Vegetarisk-bog.
Onsdag:
En rest kødsovs fra fryseren. Jeg skal synge koncert med X-tetten og Bruno skal til foredrag, så der skal spises tidligt, og det må godt gå lidt hurtigt :-)
Torsdag:
Fiskedag - Bruno køber ind på dagen.
Fredag - - hvem ved. Måske går vi ud og spiser, Bruno og mig. Det er nemlig kun os der er hjemme.
Så ugen er på skinner. Jeg er lige nu ved at koge de gule ærter til i morgen. De simrer lystigt i køkkenet.
Det har været en hyggelig, dejlig weekend med fred og ro og ikke for meget om ørerne. Men føj, hvor har det dog været koldt!! Jeg håber den kommende uge byder på lidt varmere vejr - i morges havde jeg nær aldrig fået garageporten åben - jeg skulle ud at spinne - den havde slået sig lidt i kulden, og da den er vind og skæv i forvejen, sad den altså fast. En tur ind gennem bagdøren til garagen og en solid omgang ninja-spark fik den til at give sig.
Heldigvis har vi bestilt en fin ny garageport . . . med automatik og det hele! Den skal sættes på til foråret, når det bliver lidt lunere, så skal jeg ikke bøvle med det næste vinter.
Bruno har været så flittig idag - han har sat reol op i vores spisekammer i kælderen, så vores lager af dåser og vin og toiletpapir og mange andre ting kan stå fint og godt og velorganiseret. Det er dejligt, at tingene er til at finde.
God uge til jer allesammen!
fredag, februar 03, 2012
Livsnyderen i sneen
Hold da op, det er koldt idag!
Sydjylland er pudret hvidt af fin pulversne, og solen har store dele af dagen skinnet smukt over Fredericias røde tegltage. Det ligner et postkort, men for syv sytten, det er koldt at komme ud i.
Det er lykkedes mig ikke at komme ud at køre bil idag - trafikmeldingerne oplyste om kaos på gader og stræder, fordi lastbiler skred ud og hvad har vi.
Jeg arbejder hjemme om fredagen - heldigvis. Og det ene møde, der ellers var planlagt i Erritsø, blev aflyst. Så den lille hvide bil har holdt trygt og godt i garagen, bag den skæve port.
Idag har jeg også forvandlet min boblende husven - eller det halve af den - til et dejligt, duftende rugbrød fuldt af kerner. Det smagte virkeligt lækkert - for jeg var jo nødt til lige at tage en prøve-skive!
Jeg slap dog ikke helt for at komme ud. Bodil og jeg har været en tur nede i byen. Hun manglede pludselig et par varme støvler, og egentlig er det jo også det helt rigtige tidspunkt at købe dem på, nu hvor alle butikker har store 50 og 70% skilte hængende :-)
Men kors hvor vi godt nok syntes det var koldt!!
Heldigvis skal vi ikke det vilde idag. Vi er dog nok nødt til at gå udenfor igen i aften - vi skal ned på teatret og høre Tim Christensen spille :-)
Det klarer vi nok også lige :-)
Sydjylland er pudret hvidt af fin pulversne, og solen har store dele af dagen skinnet smukt over Fredericias røde tegltage. Det ligner et postkort, men for syv sytten, det er koldt at komme ud i.
Det er lykkedes mig ikke at komme ud at køre bil idag - trafikmeldingerne oplyste om kaos på gader og stræder, fordi lastbiler skred ud og hvad har vi.
Jeg arbejder hjemme om fredagen - heldigvis. Og det ene møde, der ellers var planlagt i Erritsø, blev aflyst. Så den lille hvide bil har holdt trygt og godt i garagen, bag den skæve port.
Idag har jeg også forvandlet min boblende husven - eller det halve af den - til et dejligt, duftende rugbrød fuldt af kerner. Det smagte virkeligt lækkert - for jeg var jo nødt til lige at tage en prøve-skive!
Jeg slap dog ikke helt for at komme ud. Bodil og jeg har været en tur nede i byen. Hun manglede pludselig et par varme støvler, og egentlig er det jo også det helt rigtige tidspunkt at købe dem på, nu hvor alle butikker har store 50 og 70% skilte hængende :-)
Men kors hvor vi godt nok syntes det var koldt!!
Heldigvis skal vi ikke det vilde idag. Vi er dog nok nødt til at gå udenfor igen i aften - vi skal ned på teatret og høre Tim Christensen spille :-)
Det klarer vi nok også lige :-)
mandag, januar 30, 2012
Livsnyderens sultne husven
Vi har fået en ny beboer på matriklen.
En doven fyr, som bare bliver hvor man sætter ham, men som skal fodres grundigt og nusles og pusles om.
Til gengæld for al den omsorg, regner jeg med at få noget tilbage. Det, jeg gerne vil have, er at han bobler lidt, og begynder at lugte lidt syrligt.
Sådan en husven lyder måske ikke rar - men han gør jo bare det, en surdej skal.
For han er en våd surdej - startet op af mel og vand og ikke andet, og så skal min kærlige omsorg og daglige fodring og omrøring gerne resultere i, at en venligsindet gærkultur eller to flytter ind.
Så nej - det har intet med utroskab at gøre, når jeg snuser interesseret til denne her lille fyr, som sidder i sin blå plastskål på mit køkkenbord.
Jeg satser bare på lidt syrlighed og lidt bobler, så jeg kan bage et rugbrød :-)
En doven fyr, som bare bliver hvor man sætter ham, men som skal fodres grundigt og nusles og pusles om.
Til gengæld for al den omsorg, regner jeg med at få noget tilbage. Det, jeg gerne vil have, er at han bobler lidt, og begynder at lugte lidt syrligt.
Sådan en husven lyder måske ikke rar - men han gør jo bare det, en surdej skal.
For han er en våd surdej - startet op af mel og vand og ikke andet, og så skal min kærlige omsorg og daglige fodring og omrøring gerne resultere i, at en venligsindet gærkultur eller to flytter ind.
Så nej - det har intet med utroskab at gøre, når jeg snuser interesseret til denne her lille fyr, som sidder i sin blå plastskål på mit køkkenbord.
Jeg satser bare på lidt syrlighed og lidt bobler, så jeg kan bage et rugbrød :-)
søndag, januar 29, 2012
Livsnyderens madplan uge 5
På Facebook skrev jeg glad og tilfreds igår, at nu var der lagt madplan for næste uge, og købt ind til det, vi skulle spise.
Bruno og jeg er begyndt at sætte os sammen om lørdagen og lave madplan - og så køber vi ind lørdag eftermiddag, så der maksimalt skal købes et brød, lidt mælk, måske et par tomater i løbet af ugen. Dejligt overskueligt og billigt, og man slipper for at stå og glo fortabt ned i køledisken kl. 16.30 og forsøge at finde på noget hurtigt, spændende og sundt man kan lave til aftensmad (det lykkes i øvrigt sjældent at møde alle de kriterier).
En enkelt spurgte efter vores ugeplan - til inspiration. Jeg havde egentlig sat mig til tasterne for at sende den til hende, men tænkte: Jeg skriver den ind på bloggen. Når jeg laver et blogindlæg, kan alle mine Facebookvenner se det som en NetworkedBlogs-post, og så kan evt. nysgerrige jo bare bide til bolle.
Måske vil jeg lave det til et ugentligt tilbagevendende punkt herinde - hvem ved :-)
Her kommer den ihvertfald:
Mandag:
Bolognaise (rest fra fryseren) med squashstrimler, gulerodssalat og broccoli samt pasta
Tirsdag:
Rodfrugtbøffer med ovnkartofler og salat
Onsdag:
Risotto med champignon, ærter og majs (og måske kylling)
Torsdag:
Tomatsuppe med pasta og bradepandebrød
Fredag:
Fiskedag (Bruno køber ind på dagen - tilbehøret afhænger af fisken).
Der er ingen plan for igår - for der var vi i byen. Der er heller ingen plan for idag - ikke fordi vi skal springe maden over, men fordi vi besøger min søde svigermor og Bent, og der skal vi nok blive fodret af.
Vi har alle ingredienser i hus, pånær til fredagsmenuen. Bruno er familiens fiskekok - sådan er det bare.
God uge 5 - og velbekomme derude.
Bruno og jeg er begyndt at sætte os sammen om lørdagen og lave madplan - og så køber vi ind lørdag eftermiddag, så der maksimalt skal købes et brød, lidt mælk, måske et par tomater i løbet af ugen. Dejligt overskueligt og billigt, og man slipper for at stå og glo fortabt ned i køledisken kl. 16.30 og forsøge at finde på noget hurtigt, spændende og sundt man kan lave til aftensmad (det lykkes i øvrigt sjældent at møde alle de kriterier).
En enkelt spurgte efter vores ugeplan - til inspiration. Jeg havde egentlig sat mig til tasterne for at sende den til hende, men tænkte: Jeg skriver den ind på bloggen. Når jeg laver et blogindlæg, kan alle mine Facebookvenner se det som en NetworkedBlogs-post, og så kan evt. nysgerrige jo bare bide til bolle.
Måske vil jeg lave det til et ugentligt tilbagevendende punkt herinde - hvem ved :-)
Her kommer den ihvertfald:
Mandag:
Bolognaise (rest fra fryseren) med squashstrimler, gulerodssalat og broccoli samt pasta
Tirsdag:
Rodfrugtbøffer med ovnkartofler og salat
Onsdag:
Risotto med champignon, ærter og majs (og måske kylling)
Torsdag:
Tomatsuppe med pasta og bradepandebrød
Fredag:
Fiskedag (Bruno køber ind på dagen - tilbehøret afhænger af fisken).
Der er ingen plan for igår - for der var vi i byen. Der er heller ingen plan for idag - ikke fordi vi skal springe maden over, men fordi vi besøger min søde svigermor og Bent, og der skal vi nok blive fodret af.
Vi har alle ingredienser i hus, pånær til fredagsmenuen. Bruno er familiens fiskekok - sådan er det bare.
God uge 5 - og velbekomme derude.
lørdag, januar 28, 2012
Livsnyderens træningscykler
Da jeg startede med at lave bodypump i sensommeren, var jeg helt sikker på at jeg ihvertfald ikke gad spinne.
Jeg har spinnet stort set hver vinter de sidste 8-10 år - lige undtaget det år (2007/2008) hvor jeg brugte vinteren til at komme i løbe-form til Middelfart Halvmaraton. Som regel er jeg tændt i oktober, hvor jeg normalt begynder på det, og når så forårssolen begynder at kikke frem, hænger spinningen mig langt ud af halsen, og jeg er klar til at lave noget helt andet - og helst udendørs.
Ingen tvivl om at udendørs motion står højt på hitlisten. Allerhelst vil jeg løbe mig en tur, og det var også løbet, jeg tog fat på igen, da en stædig albue-overbelastning satte mig ud af spillet på bodypump-holdet.
Det gik faktisk også ret godt, det der løb.
Men da jeg efter jul begyndte at løbe 5 km ture på asfalt, fordi de "bløde" stier ikke er oplyst, og det var mørkt når jeg nåede hjem, løb jeg lige i armene på en skinnebensbetændelse. Øv, øv, øv.
Så nu er jeg - af nød - tilbage på spinningcyklen. Den er ikke såå god ved albuen, men med lidt omtanke går det. Jeg bliver sindssyg når jeg ikke får brændt lidt krudt af!! :D
Og til min overraskelse nyder jeg spinningen. Der er gået tilpas længe til at det er sjovt igen :-)
På den måde er jeg nu kommet hele vejen rundt i min træningscyklus :-)
Ude på arbejde er der en kollega, der for sjov (håber jeg) kalder mig fitness-dronningen. Det er ikke ret klædeligt - jeg får billeder af Jane Fonda og firser-hår og store benvarmere. Men måske er det i virkeligheden lidt suspekt at kunne lide at dyrke motion? Det kan jeg ihvertfald - og jeg er også nødt til det, for ellers kan jeg ikke holde til mit stillesiddende arbejdsliv, har jeg for længst fundet ud af. Jeg får ondt i skuldre og ryg, for ikke at nævne at jeg bliver flæsket som en slagtegris - så det er ganske heldigt at jeg godt kan lide at røre mig.
Der var engang en fysioterapeut som så lidt bekymret på mig og sagde, at jeg jo i virkeligheden ikke var skabt til at sidde på kontor - men at jeg skulle ha' været skovhugger eller sådan noget :-) Det synes jeg ikke lød ret feminint, men inden jeg nåede at protestere sagde han også, at jeg nok ikke skulle tage min BMI ALT for bogstaveligt - "Du har til enhver tid omkring 5 kg. muskler mere på kroppen end gennemsnitskvinden," sagde den rare mand.
Så nu kan jeg trøste mig med, at når jeg ikke kan tvinge mit BMI under 22, så er det bare fordi muskler vejer mere end fedt :o)
Og når alt andet fejler, så hopper jeg på et par høje sko eller støvler - - det er fantastisk for mit BMI.
Og for mit ego :o)
Jeg har spinnet stort set hver vinter de sidste 8-10 år - lige undtaget det år (2007/2008) hvor jeg brugte vinteren til at komme i løbe-form til Middelfart Halvmaraton. Som regel er jeg tændt i oktober, hvor jeg normalt begynder på det, og når så forårssolen begynder at kikke frem, hænger spinningen mig langt ud af halsen, og jeg er klar til at lave noget helt andet - og helst udendørs.
Ingen tvivl om at udendørs motion står højt på hitlisten. Allerhelst vil jeg løbe mig en tur, og det var også løbet, jeg tog fat på igen, da en stædig albue-overbelastning satte mig ud af spillet på bodypump-holdet.
Det gik faktisk også ret godt, det der løb.
Men da jeg efter jul begyndte at løbe 5 km ture på asfalt, fordi de "bløde" stier ikke er oplyst, og det var mørkt når jeg nåede hjem, løb jeg lige i armene på en skinnebensbetændelse. Øv, øv, øv.
Så nu er jeg - af nød - tilbage på spinningcyklen. Den er ikke såå god ved albuen, men med lidt omtanke går det. Jeg bliver sindssyg når jeg ikke får brændt lidt krudt af!! :D
Og til min overraskelse nyder jeg spinningen. Der er gået tilpas længe til at det er sjovt igen :-)
På den måde er jeg nu kommet hele vejen rundt i min træningscyklus :-)
Ude på arbejde er der en kollega, der for sjov (håber jeg) kalder mig fitness-dronningen. Det er ikke ret klædeligt - jeg får billeder af Jane Fonda og firser-hår og store benvarmere. Men måske er det i virkeligheden lidt suspekt at kunne lide at dyrke motion? Det kan jeg ihvertfald - og jeg er også nødt til det, for ellers kan jeg ikke holde til mit stillesiddende arbejdsliv, har jeg for længst fundet ud af. Jeg får ondt i skuldre og ryg, for ikke at nævne at jeg bliver flæsket som en slagtegris - så det er ganske heldigt at jeg godt kan lide at røre mig.
Der var engang en fysioterapeut som så lidt bekymret på mig og sagde, at jeg jo i virkeligheden ikke var skabt til at sidde på kontor - men at jeg skulle ha' været skovhugger eller sådan noget :-) Det synes jeg ikke lød ret feminint, men inden jeg nåede at protestere sagde han også, at jeg nok ikke skulle tage min BMI ALT for bogstaveligt - "Du har til enhver tid omkring 5 kg. muskler mere på kroppen end gennemsnitskvinden," sagde den rare mand.
Så nu kan jeg trøste mig med, at når jeg ikke kan tvinge mit BMI under 22, så er det bare fordi muskler vejer mere end fedt :o)
Og når alt andet fejler, så hopper jeg på et par høje sko eller støvler - - det er fantastisk for mit BMI.
Og for mit ego :o)
søndag, januar 08, 2012
Livsnyderen rapporterer fra en fredszone
Det har været en toplækker weekend, selv efter livsnyder-standard.
Jeg vil ikke plage jer med detaljerne, bare sige, at der har været
Fredag fik jeg endda monteret en Parrot i min bil, som skal gøre det muligt for mig at snakke i telefon - helt lovligt - mens jeg kører. Der ud over kan den lille gøje også lade min telefon og spille musik fra telefon (eller iPod) ud igennem radioen. Tror det bliver et lækkert lille kæledyr at ha' i bilen! Gøjen er en julegave fra min søde og gavmilde mand, som var træt af at høre om mine kvaler med diverse halvdårlige løsninger - jeg var selv for nærig til at købe den gode, rigtige (og lidt dyre) løsning.
Jeg bliver nok nødt til at prøve den imorgen, når jeg kører til eller fra arbejde!
I formiddags burde jeg nok egentlig have lagt et par arbejdstimer, men jeg endte med at mene, jeg trængte til at holde fri. Så det gjorde jeg. Så må jeg bare knokle lidt mere imorgen.
Så det blev en søndag med fred og ro, og en løbetur i lys og tørvejr! Sikke en luksus.
Dagens sure opgave var at aflyse de førstkommende bookninger, jeg har lavet i fitness-centeret. Jeg har overbelastet mit albueled, men håber hele tiden at det nok er klar lige om lidt igen. Lægen gav mig en gang gigtpiller, men de virkede ikke ud over den periode, jeg tog dem... æv!
Heldigvis duer mine ben, så jeg benytter styrketræningspausen til at få godt gang i mit løb igen. Det er drønhårdt og jeg løber langsomt, men det er noget, jeg kan gøre noget ved.
Vi forsøger også at leve lidt sundt. Så der er ikke noget kage-guf og chokolade og chips her på matriklen. Jeg satser også lidt på at vores vegetar-indslag i kosten vejer i den rigtige retning. Det holder nemlig stadig ved, og vi er rigtig glade for den gode variation, det giver i kosten. Hvis jeg ser tilbage på den seneste uge, har vi faktisk spist vegetarisk 4 dage ud af 7 - og af de tre tilbageværende dage har vi fået fisk en af dagene!
Mellem jul og nytår købte jeg en ny veggie-kogebog - Vegetarisk Vellyst. I fredags testede vi den - vi serverede Chili sin Carne for vores gæster, og det var faktisk et hit. Der er masser af andre sjove og spændende opskrifter i bogen, som jeg er klar til at teste.
Oven i er vi kommet igang med at lave kostplan en uge frem af gangen. Det er SÅ dejligt - især når vi får planlagt det som i denne uge, hvor vi lavede planen lørdag og købte alt det ind, vi overhovedet kunne til ugen. Så er det sq nemt. Og planen er naturligvis tilpasset de ting, vi skal i løbet af ugen. Det er helt vildt så meget nemmere livet er, når man ikke skal være opfindsom på kommando, og ikke skal fare rundt og glo fortvivlet ned i køledisken 16.30 om eftermiddagen flere gange om ugen.
Jeg har nået et punkt i mit liv, hvor jeg bare er nødt til at opfinde systemer, som kan gøre livet lettere ... ellers tilter jeg.
En anden ting, jeg også er nødt til - er at få min nattesøvn. Så det her snikke-snakke indlæg bliver ikke længere.
Hav en god uge derude - og godnat.
Jeg vil ikke plage jer med detaljerne, bare sige, at der har været
- hyggeligt besøg af dejlige venner
- lækker frokost på stam-cafeen
- afslapning
- tosomhed
- endda en enkelt løbetur
Fredag fik jeg endda monteret en Parrot i min bil, som skal gøre det muligt for mig at snakke i telefon - helt lovligt - mens jeg kører. Der ud over kan den lille gøje også lade min telefon og spille musik fra telefon (eller iPod) ud igennem radioen. Tror det bliver et lækkert lille kæledyr at ha' i bilen! Gøjen er en julegave fra min søde og gavmilde mand, som var træt af at høre om mine kvaler med diverse halvdårlige løsninger - jeg var selv for nærig til at købe den gode, rigtige (og lidt dyre) løsning.
Jeg bliver nok nødt til at prøve den imorgen, når jeg kører til eller fra arbejde!
I formiddags burde jeg nok egentlig have lagt et par arbejdstimer, men jeg endte med at mene, jeg trængte til at holde fri. Så det gjorde jeg. Så må jeg bare knokle lidt mere imorgen.
Så det blev en søndag med fred og ro, og en løbetur i lys og tørvejr! Sikke en luksus.
Dagens sure opgave var at aflyse de førstkommende bookninger, jeg har lavet i fitness-centeret. Jeg har overbelastet mit albueled, men håber hele tiden at det nok er klar lige om lidt igen. Lægen gav mig en gang gigtpiller, men de virkede ikke ud over den periode, jeg tog dem... æv!
Heldigvis duer mine ben, så jeg benytter styrketræningspausen til at få godt gang i mit løb igen. Det er drønhårdt og jeg løber langsomt, men det er noget, jeg kan gøre noget ved.
Vi forsøger også at leve lidt sundt. Så der er ikke noget kage-guf og chokolade og chips her på matriklen. Jeg satser også lidt på at vores vegetar-indslag i kosten vejer i den rigtige retning. Det holder nemlig stadig ved, og vi er rigtig glade for den gode variation, det giver i kosten. Hvis jeg ser tilbage på den seneste uge, har vi faktisk spist vegetarisk 4 dage ud af 7 - og af de tre tilbageværende dage har vi fået fisk en af dagene!
Mellem jul og nytår købte jeg en ny veggie-kogebog - Vegetarisk Vellyst. I fredags testede vi den - vi serverede Chili sin Carne for vores gæster, og det var faktisk et hit. Der er masser af andre sjove og spændende opskrifter i bogen, som jeg er klar til at teste.
Oven i er vi kommet igang med at lave kostplan en uge frem af gangen. Det er SÅ dejligt - især når vi får planlagt det som i denne uge, hvor vi lavede planen lørdag og købte alt det ind, vi overhovedet kunne til ugen. Så er det sq nemt. Og planen er naturligvis tilpasset de ting, vi skal i løbet af ugen. Det er helt vildt så meget nemmere livet er, når man ikke skal være opfindsom på kommando, og ikke skal fare rundt og glo fortvivlet ned i køledisken 16.30 om eftermiddagen flere gange om ugen.
Jeg har nået et punkt i mit liv, hvor jeg bare er nødt til at opfinde systemer, som kan gøre livet lettere ... ellers tilter jeg.
En anden ting, jeg også er nødt til - er at få min nattesøvn. Så det her snikke-snakke indlæg bliver ikke længere.
Hav en god uge derude - og godnat.
onsdag, januar 04, 2012
Livsnyderens lyse onsdag
Det har faktisk været en god uge, af første-uge-efter-ferien-uger at være.
Mandag mærkede jeg lidt at ferien var slut - at jeg måske var kommet til at sove lidt for sent, og at dagen var startet på et tidspunkt, hvor jeg den seneste uge har ligget og snuet.
Ellers har det faktisk været rimeligt ud af landevejen.
Idag var jeg til evalueringsmøde, med hele det store projekt, som vores lille team har været en del af det sidste halve år. Vi har lavet vores systemer klar til at tage Jyske Banks Totalkonto i brug, og det har været en omfattende og ret spændende opgave. Oven i købet er Jyske Bank glade - de får en løsning som på mange punkter er bedre end den, de har idag.
Det var nemt at komme i tanker om gode ting at sige om projektet, selvom der naturligvis også var ting, som kunne have været bedre - sådan er det vist altid.
Jeg fik snakket lidt med nogen af dem, jeg ikke ser så tit - det gode ved min virksomhed er, at der er dejlige mennesker overalt hvor man vender sig hen.
Og så fik jeg oven i købet ryddet et par opgaver af vejen, da mødet var slut, og jeg sad hjemme ved pc'en - nogen af de opgaver, jeg har skubbet foran mig.
Imorgen er det torsdag - jeg skal ud at løbe en tur. Det har jeg fået godt gang i mens det var juleferie, og nu skal der holdes fast. Det lykkedes mig at komme ud at løbe i stormvejret igår, jeg var temmelig stolt af mig selv, da jeg kom hjem med kolde kinder efter at have kæmpet mig igennem en mur af vind på vej hjem ad Sjællandsgade.
Undervejs så jeg enkelte forfrosne hundeluftere, og kun en enkelt anden løber. Jeg mødte også en mand, der slingrede temmelig meget - det var nede i mørket på Nørre Voldgade, og engang ville jeg nok have været lidt bange. Han så dog bare lidt usikker ud på benene - han havde vist indtaget noget stærkere end sportsvand - og jeg er overbevist om at jeg både kunne ha' væltet staklen og løbet fra ham ... så jeg løb bare i en god bue udenom hans slingrekurs.
Da jeg var hjemme igen var jeg fuld af lækker efter-løbs-energi. Uh, hvor har jeg savnet at løbe! Og jeg elsker jo at løbe, mindst lige så meget om vinteren som om sommeren!
Fredag er det hjemme-dag - og en ekstra god en af slagsen. Jeg bliver nok nødt til at tage et par timer fri, for jeg skal til Kolding og ha' monteret et håndfri-sæt i min bil. Det har jeg fået af Bruno - så nu ser jeg frem til at sludre med min mor mens jeg kører hjemad. Mon ikke Bruno gi'r frokost, mens de monterer det nyeste gadget? Til aften får vi gæster - min dejlige veninde og hendes kæreste kommer, og der er absolut ingen tvivl om at det nok skal blive sjovt og hyggeligt!
Tilmed er dagen tiltaget med hele 12 minutter! Det synes jeg er skønt, og måske er det lige de 12 minutters lys der er faldet ind i mit liv, og har fordrevet det indigoblå.
Dagen er nu heller ikke ringere af at et andet lys - mit livs, nemlig - i aften er kommet hjem efter en 2 dages tur til Sverige :-)
For at citere Benny Andersen: Livet er ikke det værste, man har.
Mandag mærkede jeg lidt at ferien var slut - at jeg måske var kommet til at sove lidt for sent, og at dagen var startet på et tidspunkt, hvor jeg den seneste uge har ligget og snuet.
Ellers har det faktisk været rimeligt ud af landevejen.
Idag var jeg til evalueringsmøde, med hele det store projekt, som vores lille team har været en del af det sidste halve år. Vi har lavet vores systemer klar til at tage Jyske Banks Totalkonto i brug, og det har været en omfattende og ret spændende opgave. Oven i købet er Jyske Bank glade - de får en løsning som på mange punkter er bedre end den, de har idag.
Det var nemt at komme i tanker om gode ting at sige om projektet, selvom der naturligvis også var ting, som kunne have været bedre - sådan er det vist altid.
Jeg fik snakket lidt med nogen af dem, jeg ikke ser så tit - det gode ved min virksomhed er, at der er dejlige mennesker overalt hvor man vender sig hen.
Og så fik jeg oven i købet ryddet et par opgaver af vejen, da mødet var slut, og jeg sad hjemme ved pc'en - nogen af de opgaver, jeg har skubbet foran mig.
Imorgen er det torsdag - jeg skal ud at løbe en tur. Det har jeg fået godt gang i mens det var juleferie, og nu skal der holdes fast. Det lykkedes mig at komme ud at løbe i stormvejret igår, jeg var temmelig stolt af mig selv, da jeg kom hjem med kolde kinder efter at have kæmpet mig igennem en mur af vind på vej hjem ad Sjællandsgade.
Undervejs så jeg enkelte forfrosne hundeluftere, og kun en enkelt anden løber. Jeg mødte også en mand, der slingrede temmelig meget - det var nede i mørket på Nørre Voldgade, og engang ville jeg nok have været lidt bange. Han så dog bare lidt usikker ud på benene - han havde vist indtaget noget stærkere end sportsvand - og jeg er overbevist om at jeg både kunne ha' væltet staklen og løbet fra ham ... så jeg løb bare i en god bue udenom hans slingrekurs.
Da jeg var hjemme igen var jeg fuld af lækker efter-løbs-energi. Uh, hvor har jeg savnet at løbe! Og jeg elsker jo at løbe, mindst lige så meget om vinteren som om sommeren!
Fredag er det hjemme-dag - og en ekstra god en af slagsen. Jeg bliver nok nødt til at tage et par timer fri, for jeg skal til Kolding og ha' monteret et håndfri-sæt i min bil. Det har jeg fået af Bruno - så nu ser jeg frem til at sludre med min mor mens jeg kører hjemad. Mon ikke Bruno gi'r frokost, mens de monterer det nyeste gadget? Til aften får vi gæster - min dejlige veninde og hendes kæreste kommer, og der er absolut ingen tvivl om at det nok skal blive sjovt og hyggeligt!
Tilmed er dagen tiltaget med hele 12 minutter! Det synes jeg er skønt, og måske er det lige de 12 minutters lys der er faldet ind i mit liv, og har fordrevet det indigoblå.
Dagen er nu heller ikke ringere af at et andet lys - mit livs, nemlig - i aften er kommet hjem efter en 2 dages tur til Sverige :-)
For at citere Benny Andersen: Livet er ikke det værste, man har.
lørdag, december 31, 2011
Livsnyderen tager afsked med 2011
Egentlig gad jeg ikke skrive sådan et indlæg her. Og det bliver ikke nogen kavalkade over alle mine blog-bedrifter, for de har været få og langt imellem.
Men jeg fik alligevel lyst til at sige farvel til 2011, som har været et år som de fleste - et broget kludetæppe med et helt andet mønster end det, jeg havde forventet.
Meget blev selvfølgelig som planlagt og forventet. Jeg har ikke skiftet job, mand eller hus i 2011. Jeg har ikke kastet mig ud i vilde projekter og nye hobbies.
Det har været et travlt år, men det var også forventet. Jobmæssigt har jeg haft ekstremt meget om ørerne, og det har både været sjovt og hårdt. Jeg har dog holdt mit overarbejde nede, for jeg gider ikke arbejde 20 timer ekstra om ugen. 20 timer om måneden må være nok - jeg tror rigtig meget det handler om at prioritere, og vælge at skippe overflødige møder, aktiviteter med videre. Så kan man faktisk nå utroligt meget uden at arbejde som et Mærsk-jakkesæt.
Når jeg tænker på 2011 synes jeg at jeg har været træt. Nok især fordi jeg er stået tidligt op og har arbejdet over om morgenen. Min elskede har ikke haft meget fornøjelse af mit selskab om aftenen, for mangt en TV-avis har skinnet sit blå lys på mit sovende ansigt i sofaen.
I slutningen af året forrådte min krop mig lidt. Måske har jeg ikke været god nok ved den, for selvom jeg har kæmpet for at holde gang i træning og løb, har det bestemt ikke været noget fantastisk træningsår. Ihvertfald kunne min læge i december konstatere, at mit blodtryk var i overkanten af, hvad det burde være. Så så man lige min underkæbe ramme mit ene knæ med et klap, for det havde jeg ikke forventet. Her har jeg gået og blæret mig af mit altid mega-lave blodtryk (det har ligget på omkring 120/70), og så får man sådan en måling klasket i hovedet, som ser helt anderledes ud.
Jeg er ikke på piller, for lægen og jeg blev enige om at se tiden an en måned, og lave en række blodtryksmålinger igen, hen over en weekend. Så må jeg lige prøve at give den lidt gas med træning og være bedre ved mig selv, og se om det ikke giver pote - ellers står den nok på blodtryksmedicin fremadrettet.
Hvad angår kærligheden, har 2011 været et fint år. Min Bruno og jeg kunne fejre 10 års bryllupsdag i november, og jeg glæder mig stadig hver eneste dag over at dele liv lige præcis med ham.
Men vi bliver jo ældre. For i 2011 er mine børn blevet 15, 18 og 24 (!!), og mine søskende rangerer i år fra 51 (min smukke, unge storesøster) til 54 (min distingverede ældste bror). Jeg er den eneste i børneflokken, der endnu ikke kan mønstre et gråt hår i parykken (min frisør har tjekket uden held).
Min mor er lige her i julen fyldt 78, og det er jo ligegodt en sjat.
Der er også sket det sære, at print på mælkekartoner, risposer og i bøger er blevet mindre og mere gnidret i år. Derfor har man kunnet se mig med briller fra Tiger balancerende på næsespidsen, i forsøget på at modvirke denne mærkelige tendens. Jeg vil overveje at få et par ordentlige langsynsbriller i 2012, men indtil videre lever jeg i benægtelse. Og jeg garanterer, at så snart det er muligt, vil jeg stæse ned på den lokale øjenklinik og få fikset nær- og langsyn, lige så hurtigt som du kan sige "medarbejderobligationsudbetaling".
Så farvel 2011. Jeg ved ikke helt, om jeg nåede at komme til at holde af dig, men nu er du uomtvisteligt forbi. Du går derhen, hvor brugte år går hen for at dø, og jeg går ind i 2012 - lidt skeptisk, men fortrøstningsfuld, for 2012 er bare et smukkere tal end 2011.
Godt nytår - er du nået helt her ned til slutningen af blogindlægget, skal du sørme ha' en nytårshilsen med. Jeg ønsker mig selv og alle jer andre, at I har kræfter og overblik til at træffe de rigtige valg, så 2012 kan blive et godt år for os alle.
Over and out.
Men jeg fik alligevel lyst til at sige farvel til 2011, som har været et år som de fleste - et broget kludetæppe med et helt andet mønster end det, jeg havde forventet.
Meget blev selvfølgelig som planlagt og forventet. Jeg har ikke skiftet job, mand eller hus i 2011. Jeg har ikke kastet mig ud i vilde projekter og nye hobbies.
Det har været et travlt år, men det var også forventet. Jobmæssigt har jeg haft ekstremt meget om ørerne, og det har både været sjovt og hårdt. Jeg har dog holdt mit overarbejde nede, for jeg gider ikke arbejde 20 timer ekstra om ugen. 20 timer om måneden må være nok - jeg tror rigtig meget det handler om at prioritere, og vælge at skippe overflødige møder, aktiviteter med videre. Så kan man faktisk nå utroligt meget uden at arbejde som et Mærsk-jakkesæt.
Når jeg tænker på 2011 synes jeg at jeg har været træt. Nok især fordi jeg er stået tidligt op og har arbejdet over om morgenen. Min elskede har ikke haft meget fornøjelse af mit selskab om aftenen, for mangt en TV-avis har skinnet sit blå lys på mit sovende ansigt i sofaen.
I slutningen af året forrådte min krop mig lidt. Måske har jeg ikke været god nok ved den, for selvom jeg har kæmpet for at holde gang i træning og løb, har det bestemt ikke været noget fantastisk træningsår. Ihvertfald kunne min læge i december konstatere, at mit blodtryk var i overkanten af, hvad det burde være. Så så man lige min underkæbe ramme mit ene knæ med et klap, for det havde jeg ikke forventet. Her har jeg gået og blæret mig af mit altid mega-lave blodtryk (det har ligget på omkring 120/70), og så får man sådan en måling klasket i hovedet, som ser helt anderledes ud.
Jeg er ikke på piller, for lægen og jeg blev enige om at se tiden an en måned, og lave en række blodtryksmålinger igen, hen over en weekend. Så må jeg lige prøve at give den lidt gas med træning og være bedre ved mig selv, og se om det ikke giver pote - ellers står den nok på blodtryksmedicin fremadrettet.
Hvad angår kærligheden, har 2011 været et fint år. Min Bruno og jeg kunne fejre 10 års bryllupsdag i november, og jeg glæder mig stadig hver eneste dag over at dele liv lige præcis med ham.
Men vi bliver jo ældre. For i 2011 er mine børn blevet 15, 18 og 24 (!!), og mine søskende rangerer i år fra 51 (min smukke, unge storesøster) til 54 (min distingverede ældste bror). Jeg er den eneste i børneflokken, der endnu ikke kan mønstre et gråt hår i parykken (min frisør har tjekket uden held).
Min mor er lige her i julen fyldt 78, og det er jo ligegodt en sjat.
Der er også sket det sære, at print på mælkekartoner, risposer og i bøger er blevet mindre og mere gnidret i år. Derfor har man kunnet se mig med briller fra Tiger balancerende på næsespidsen, i forsøget på at modvirke denne mærkelige tendens. Jeg vil overveje at få et par ordentlige langsynsbriller i 2012, men indtil videre lever jeg i benægtelse. Og jeg garanterer, at så snart det er muligt, vil jeg stæse ned på den lokale øjenklinik og få fikset nær- og langsyn, lige så hurtigt som du kan sige "medarbejderobligationsudbetaling".
Så farvel 2011. Jeg ved ikke helt, om jeg nåede at komme til at holde af dig, men nu er du uomtvisteligt forbi. Du går derhen, hvor brugte år går hen for at dø, og jeg går ind i 2012 - lidt skeptisk, men fortrøstningsfuld, for 2012 er bare et smukkere tal end 2011.
Godt nytår - er du nået helt her ned til slutningen af blogindlægget, skal du sørme ha' en nytårshilsen med. Jeg ønsker mig selv og alle jer andre, at I har kræfter og overblik til at træffe de rigtige valg, så 2012 kan blive et godt år for os alle.
Over and out.
fredag, december 30, 2011
Livsnyderens selektive kropshukommelse
Da jeg løb nede ved Lillebælt idag, var vandet næsten blikstille.
Måske var det bare det tunge tråd og det besværede åndedræt fra en vis motionist, der lavede de krøller, der var på overfladen.
Det fik mig til at tænke.
Jeg har tit hørt, at kroppen har sin egen hukommelse. Kroppen husker det, vi gør ved den, siger nogen. Det lyder lidt new age, og jeg ved ikke, om der er noget videnskabeligt belæg for det.
Uanset, så tror jeg at min krop har en meget selektiv hukommelse.
For hvorfor er det meget lettere for den at huske, hvor overvægtig jeg var engang (og stræbe efter at opnå den vægt igen), end at huske at jeg løb et halvmaraton for langt kortere tid siden? Dumme krop!
Efter dagens løbetur gjorde jeg mig umage for at huske den virkeligt gode fornemmelse jeg havde i min krop, mens jeg smed mit svedige løbetøj på badeværelsesgulvet og gik i bad. Den vil jeg gerne have at min krop husker på.
onsdag, december 07, 2011
Livsnyderens indigoblå dag
Det meste af tiden er jeg temmelig glad og ligevægtig. Mit liv er jo egentlig også vældig dejligt - jeg har en mand, jeg er meget glad for, jeg har et godt forhold til både hans og mine egne børn, og hvad angår mit job, er det vel ikke forbigået nogen, at jeg synes, at det jeg laver er sjovt.
Min økonomi er i orden, jeg bor et sted, jeg er glad for, og vi har fornøjelsen af at have gode venner, som vi kan grine og snakke og have gode oplevelser sammen med.
Alligevel er mit liv ikke altid lysegrønt. Der er nemlig også det indigoblå.
Det indigoblå sniger sig nogen gange ind i mit liv.
Der er altid en grund - og det er ikke fordi jeg er depressiv af natur, men det er som regel et sammenfald af forskellige ting - for eksempel kombinationen af travlhed, vintermørke og ting på privatsiden, som tynger - hver for sig er de til at bære, men tilsammen kan de stække smilebåndene på denne her ellers så letsindede livsnyder.
Lige nu kikker jeg ud fra det indigoblå. I behøver ikke bekymre jer for mig, for jeg er ok, og jeg passer på mig selv. Men der er ikke helt den samme glæde og energi som ellers. Livsnydere kan altså også have sorger og mørke timer. Eller, indigoblå timer.
Når jeg er i det indigoblå, tænker jeg alt for meget. Jeg bekymrer mig, og giver mig selv skylden for alt muligt lige fra vinterkrigen mellem Rusland og Finland og til finanskrisen. Eller noget i den stil. Jeg tuder på sagesløse veninder, og på min stakkels mand, når jeg skal forklare, hvad der er galt. Og jeg tuder ellers ikke ret tit, kan jeg oplyse om.
Dagene i det indigoblå er overskyede, og de stjæler min energi. Og selvom jeg forsøger at leve livet som normalt, kan jeg godt mærke, at jeg ikke er i stand til at give så meget som ellers. Når solen skinner, ser jeg det gennem det blå filter, inde fra det der hul, jeg er i.
Jeg kommer ud lige om lidt. Jeg skal bare være færdig med at snakke med mig selv, og finde ud af hvad jeg skal gøre for at finde mine ben igen. I mellemtiden er jeg lidt mere tyndhudet, træt og muligvis lidt mere stille end ellers.
I aften tror jeg bare jeg ruller mig sammen i sofaen, og går i seng så snart jeg kan slippe afsted med det.
Jeg kender en, som godt gider putte mig - heldigvis :-)
Min økonomi er i orden, jeg bor et sted, jeg er glad for, og vi har fornøjelsen af at have gode venner, som vi kan grine og snakke og have gode oplevelser sammen med.
Alligevel er mit liv ikke altid lysegrønt. Der er nemlig også det indigoblå.
Det indigoblå sniger sig nogen gange ind i mit liv.
Der er altid en grund - og det er ikke fordi jeg er depressiv af natur, men det er som regel et sammenfald af forskellige ting - for eksempel kombinationen af travlhed, vintermørke og ting på privatsiden, som tynger - hver for sig er de til at bære, men tilsammen kan de stække smilebåndene på denne her ellers så letsindede livsnyder.
Lige nu kikker jeg ud fra det indigoblå. I behøver ikke bekymre jer for mig, for jeg er ok, og jeg passer på mig selv. Men der er ikke helt den samme glæde og energi som ellers. Livsnydere kan altså også have sorger og mørke timer. Eller, indigoblå timer.
Når jeg er i det indigoblå, tænker jeg alt for meget. Jeg bekymrer mig, og giver mig selv skylden for alt muligt lige fra vinterkrigen mellem Rusland og Finland og til finanskrisen. Eller noget i den stil. Jeg tuder på sagesløse veninder, og på min stakkels mand, når jeg skal forklare, hvad der er galt. Og jeg tuder ellers ikke ret tit, kan jeg oplyse om.
Dagene i det indigoblå er overskyede, og de stjæler min energi. Og selvom jeg forsøger at leve livet som normalt, kan jeg godt mærke, at jeg ikke er i stand til at give så meget som ellers. Når solen skinner, ser jeg det gennem det blå filter, inde fra det der hul, jeg er i.
Jeg kommer ud lige om lidt. Jeg skal bare være færdig med at snakke med mig selv, og finde ud af hvad jeg skal gøre for at finde mine ben igen. I mellemtiden er jeg lidt mere tyndhudet, træt og muligvis lidt mere stille end ellers.
I aften tror jeg bare jeg ruller mig sammen i sofaen, og går i seng så snart jeg kan slippe afsted med det.
Jeg kender en, som godt gider putte mig - heldigvis :-)
søndag, november 27, 2011
Livsnyderens halvhedenske jul
Jeg kan godt lide jul, selvom jeg ikke er kristen.
Der er masser af ting at synes om:
Stearinlysene over alt i huset, som lyser op i mørket.
Lyskæderne i havens buske, som gør tusmørket kl. 16 lidt lettere at bære.
De lækre småkager, og hyggelige sammenkomster med gode venner.
God, hjemmelavet glögg, både den hvide og den røde slags.
Havregrynskonfekt!
Familien, der samles og hygger, spiser, spiller spil.
Fridagene og roen.
Jeg synes det er en dejlig, hyggelig årstid, selvom jeg fint kunne undvære gaveræset. Jeg synes det er svært at finde på gode gaveønsker, og jeg kender forbavsende mange, som har det på samme måde.
Vores juleaften er helt almindelig, med juletræ og julesalmer. Vi går ikke i kirke, og vi beder ikke bordbøn eller læser juleevangeliet. Salmerne har vi dog stadig - mange af dem er smukke, og minder mig om min barndoms skønne familiejul. Og når man elsker at synge så meget som jeg gør, er julesalmerne fine at samles med familien om.
En af de virkeligt gode ting ved julen er, at det er der, dagene vender og begynder at blive længere. Når jeg tænder kalenderlys og adventsstage, er det i virkeligheden nedtælling til det. I mit hoved, ihvertfald. Oprindelig var julen jo også en hedensk lysfest, og det er da i den grad værd at fejre, at mørket snart begynder at slippe sit tag og dagene snart begynder at længes.
Jeg glæder mig til lyset kommer igen - og i mellemtiden tænder jeg lys i mørket omkring mig.
(Her er min yndlingssalme - Blomstre som en rosengård. Det er det fantastiske kor X-tetten, som synger den - jeg er nr. 4 fra højre.)
Der er masser af ting at synes om:
Stearinlysene over alt i huset, som lyser op i mørket.
Lyskæderne i havens buske, som gør tusmørket kl. 16 lidt lettere at bære.
De lækre småkager, og hyggelige sammenkomster med gode venner.
God, hjemmelavet glögg, både den hvide og den røde slags.
Havregrynskonfekt!
Familien, der samles og hygger, spiser, spiller spil.
Fridagene og roen.
Jeg synes det er en dejlig, hyggelig årstid, selvom jeg fint kunne undvære gaveræset. Jeg synes det er svært at finde på gode gaveønsker, og jeg kender forbavsende mange, som har det på samme måde.
Vores juleaften er helt almindelig, med juletræ og julesalmer. Vi går ikke i kirke, og vi beder ikke bordbøn eller læser juleevangeliet. Salmerne har vi dog stadig - mange af dem er smukke, og minder mig om min barndoms skønne familiejul. Og når man elsker at synge så meget som jeg gør, er julesalmerne fine at samles med familien om.
En af de virkeligt gode ting ved julen er, at det er der, dagene vender og begynder at blive længere. Når jeg tænder kalenderlys og adventsstage, er det i virkeligheden nedtælling til det. I mit hoved, ihvertfald. Oprindelig var julen jo også en hedensk lysfest, og det er da i den grad værd at fejre, at mørket snart begynder at slippe sit tag og dagene snart begynder at længes.
Jeg glæder mig til lyset kommer igen - og i mellemtiden tænder jeg lys i mørket omkring mig.
(Her er min yndlingssalme - Blomstre som en rosengård. Det er det fantastiske kor X-tetten, som synger den - jeg er nr. 4 fra højre.)
fredag, november 25, 2011
Livsnyderen i det politiske hjørne
I disse dage forhandles om et lovforslag, som jeg har ventet på længe.
Det er ikke fordi det ændrer min situation i det daglige, eller på nogen måde giver mig eller nogen af mine fordele.
For jeg taler om "starthjælpen", som blev indført af den tidligere regering - velsagtens for at Pia Kjærsgaard & Co. kunne glæde sig over at have marginaliseret småtbemidlede udlændinge endnu mere. Eller som det hedder på Pia-speak "motiveret dem til at integrere sig og komme i arbejde".
Starthjælpen blev indført i 2003 og er en barberet bistandsydelse, som gives til folk, som de sidste 8 år har opholdt sig 7 af årene udenfor Danmark, og som ikke kan forsørge sig selv. Det skulle, som nævnt, motivere udlændinge til ikke at hvile på den edderdunspude, som bistandshjælpen jo er (det ved alle, som Dolph siger), og i stedet gå ud og få sig et job. Og integrere sig, og spise frikadeller.
For vi ved jo alle sammen hvor fantastisk effektfuld negativ motivation er.
At starthjælpen ikke fungerede som det angiveligt var meningen, viste sig efter nogle år. Som forudsagt kom der ikke flere af målgruppen i arbejde - de blev bare mere marginaliserede og mere fattige, og når man er fattig, er det svært at få råd til sende ungerne til fodbold og spejder og den slags ... og så bliver de også dårligere integreret.
Alligevel lavede man ikke loven om.
Da folketingsvalget var på trapperne, var jeg meget splittet. Jeg er vist det, man kan kalde en borgerlig radikal (selv kan jeg godt lide udtrykket "social-liberal"), og absolut ikke nogen fan af hverken SF eller Enhedslisten (jeg er ikke så vild med statens overtagelse af industrien og den slags). Hvad angår Socialdemokraterne, føler jeg mig lidt mere i familie ... men jeg er aldrig blevet helt revet med af Helle Thorning.
Men de borgerlige partier kunne jeg altså ikke stemme på. Når jeg laver sådan nogen hvem-er-du-enig-med tests, står DF altid som den jeg er ALLERMEST uenig med - - og så er det jo lidt svært at gå ind for en regering, som er totalt i lommen på dem. For det følte jeg, at de var. Venstre kan jeg ellers blive enig med om mange ting, men den der uhellige alliance måtte jeg tage afstand fra.
Alligevel var jeg glad over valgets resultat. For vi fik Pia K. fra fadet, og en anden god ting var, at de Radikale havde et godt valg. Jeg tænkte, at hvis de kunne få det til at fungere, var det okay. Socialt hjerte med borgerlig økonomipolitik - det er lige op af min boldgade!
For et par uger siden hørte jeg i P1 en udsendelse om to danske kvinder, der begge levede på starthjælp, og det var simpelthen fortvivlende. Begge kvinder havde problemer, der forhindrede dem i at komme på arbejdsmarkedet - den ene var kommet hjem til Danmark med PTS (Posttraumatisk Stress) efter at have levet i udlandet med en voldelig ægtefælle.
Forestil dig at have 41 kr. om dagen at leve for. Min indignation blev gen-tændt! Heldigvis sluttede udsendelsen (som var optaget i august) med, at de ringede til en af kvinderne og fortalte, at en afskaffelse af starthjælpen var planlagt af den nuværende regering. Hun var så lykkelig, for nu kunne hun få råd til at købe de jerntabletter, lægen sagde hun skulle have, og hun kunne komme til tandlæge.
Jeg er så glad for at vi kommer af med starthjælpen, for den kan vi simpelthen ikke være bekendt. Jeg ved godt riget fattes penge - men den blev jo heller ikke indført som et besparende tiltag dengang.
Nu kan vi få ryddet op i nogen af de ting, der lever som forkrøblede bastarder af en V-far og en DF-mor i vores lovgivning. Væk skal de! Så kan jeg godt leve med at se Ole Sohn som Erhvervs- og vækstminister for en tid, selvom det kryber i mig. For slet ikke at nævne Villy Søvndal ... suk.
Det er store vaskedag, og så kan det være vi om 4 år kan få en regering hen over midten, når lov-bastarderne er aflivet.
Det er ikke fordi det ændrer min situation i det daglige, eller på nogen måde giver mig eller nogen af mine fordele.
For jeg taler om "starthjælpen", som blev indført af den tidligere regering - velsagtens for at Pia Kjærsgaard & Co. kunne glæde sig over at have marginaliseret småtbemidlede udlændinge endnu mere. Eller som det hedder på Pia-speak "motiveret dem til at integrere sig og komme i arbejde".
Starthjælpen blev indført i 2003 og er en barberet bistandsydelse, som gives til folk, som de sidste 8 år har opholdt sig 7 af årene udenfor Danmark, og som ikke kan forsørge sig selv. Det skulle, som nævnt, motivere udlændinge til ikke at hvile på den edderdunspude, som bistandshjælpen jo er (det ved alle, som Dolph siger), og i stedet gå ud og få sig et job. Og integrere sig, og spise frikadeller.
For vi ved jo alle sammen hvor fantastisk effektfuld negativ motivation er.
At starthjælpen ikke fungerede som det angiveligt var meningen, viste sig efter nogle år. Som forudsagt kom der ikke flere af målgruppen i arbejde - de blev bare mere marginaliserede og mere fattige, og når man er fattig, er det svært at få råd til sende ungerne til fodbold og spejder og den slags ... og så bliver de også dårligere integreret.
Alligevel lavede man ikke loven om.
Da folketingsvalget var på trapperne, var jeg meget splittet. Jeg er vist det, man kan kalde en borgerlig radikal (selv kan jeg godt lide udtrykket "social-liberal"), og absolut ikke nogen fan af hverken SF eller Enhedslisten (jeg er ikke så vild med statens overtagelse af industrien og den slags). Hvad angår Socialdemokraterne, føler jeg mig lidt mere i familie ... men jeg er aldrig blevet helt revet med af Helle Thorning.
Men de borgerlige partier kunne jeg altså ikke stemme på. Når jeg laver sådan nogen hvem-er-du-enig-med tests, står DF altid som den jeg er ALLERMEST uenig med - - og så er det jo lidt svært at gå ind for en regering, som er totalt i lommen på dem. For det følte jeg, at de var. Venstre kan jeg ellers blive enig med om mange ting, men den der uhellige alliance måtte jeg tage afstand fra.
Alligevel var jeg glad over valgets resultat. For vi fik Pia K. fra fadet, og en anden god ting var, at de Radikale havde et godt valg. Jeg tænkte, at hvis de kunne få det til at fungere, var det okay. Socialt hjerte med borgerlig økonomipolitik - det er lige op af min boldgade!
For et par uger siden hørte jeg i P1 en udsendelse om to danske kvinder, der begge levede på starthjælp, og det var simpelthen fortvivlende. Begge kvinder havde problemer, der forhindrede dem i at komme på arbejdsmarkedet - den ene var kommet hjem til Danmark med PTS (Posttraumatisk Stress) efter at have levet i udlandet med en voldelig ægtefælle.
Forestil dig at have 41 kr. om dagen at leve for. Min indignation blev gen-tændt! Heldigvis sluttede udsendelsen (som var optaget i august) med, at de ringede til en af kvinderne og fortalte, at en afskaffelse af starthjælpen var planlagt af den nuværende regering. Hun var så lykkelig, for nu kunne hun få råd til at købe de jerntabletter, lægen sagde hun skulle have, og hun kunne komme til tandlæge.
Jeg er så glad for at vi kommer af med starthjælpen, for den kan vi simpelthen ikke være bekendt. Jeg ved godt riget fattes penge - men den blev jo heller ikke indført som et besparende tiltag dengang.
Nu kan vi få ryddet op i nogen af de ting, der lever som forkrøblede bastarder af en V-far og en DF-mor i vores lovgivning. Væk skal de! Så kan jeg godt leve med at se Ole Sohn som Erhvervs- og vækstminister for en tid, selvom det kryber i mig. For slet ikke at nævne Villy Søvndal ... suk.
Det er store vaskedag, og så kan det være vi om 4 år kan få en regering hen over midten, når lov-bastarderne er aflivet.
onsdag, november 23, 2011
Livsnyderen synes man er forpligtet
Man har en forpligtelse til at tænke før man taler.
Og har man en ledende stilling har man også en forpligtelse til at tænke sig om, før man drikker sig bagstiv og siger til en ny-fraskilt kollega, "om hun ikke snart skal have en ny mand."
Sexchikane? Det ved jeg ikke. Det kommer helt an på konteksten, det er sagt i. Men dumt, plat og måske endda sårende - det synes jeg faktisk den kommentar er.
En minister (som godt nok ikke var minister dengang, men velsagtens noget ved musikken i partiet) med en sexchikanesag - ja, man kan vel glæde sig over, at han ikke er ligestillingsminister.
Lettere roe-lam må han ihvertfald være, når han åbner sit store gab og lader sådan en lummerhed slippe ud.
Værre endnu står det da næsten til med kommentatorerne på de onlinemedier jeg har set.
Besynderligt nok står mennesker i kø for at bakke op om platte-Carsten og fordømme hende, han (måske) har bagt på. For hun er garanteret selv ude om det, og sikke en sart snerpe. Hun skulle vist være blevet hjemme fra julefrokost, når hun er sådan en mimose.
Okay så.
Når vi som kvindelige kolleger går til julefrokost, skal vi altså tage det som en opfordring til mændene: "Kom og henstøn snapse-lugtende dumheder i mit øre, og rag mig lidt på låret."
Nej fandme nej. Skal nogen beføle mine lårbasser, skal det være pr. invitation. Ikke fordi "når hun nu er mødt op til julefrokost, må hun da også være lidt frisk!".
Endnu værre bliver det, hvis befamleren er en overordnet. Man tøver måske lige lidt mere med at give sin chef et solidt puf, hvis han bliver nærgående - vil måske gerne lige løse det i mindelighed. Måske lader man sine grænser overskride lidt mere.
Hvad er man for en chef, hvis man sætter sine folk i den situation??
Mine drenge kan ihvertfald vide sig sikre i forvisningen om, at jeg ikke kunne finde på at begynde at lapdance på dem, eller noget tilsvarende - og jeg er ikke engang chef, bare en simpel projektleder.
Men hvis kulturen er sådan, som det ser ud til på onlinemedierne, så er jeg jo bare en kedelig livsnyder. Eller noget.
Og har man en ledende stilling har man også en forpligtelse til at tænke sig om, før man drikker sig bagstiv og siger til en ny-fraskilt kollega, "om hun ikke snart skal have en ny mand."
Sexchikane? Det ved jeg ikke. Det kommer helt an på konteksten, det er sagt i. Men dumt, plat og måske endda sårende - det synes jeg faktisk den kommentar er.
En minister (som godt nok ikke var minister dengang, men velsagtens noget ved musikken i partiet) med en sexchikanesag - ja, man kan vel glæde sig over, at han ikke er ligestillingsminister.
Lettere roe-lam må han ihvertfald være, når han åbner sit store gab og lader sådan en lummerhed slippe ud.
Værre endnu står det da næsten til med kommentatorerne på de onlinemedier jeg har set.
Besynderligt nok står mennesker i kø for at bakke op om platte-Carsten og fordømme hende, han (måske) har bagt på. For hun er garanteret selv ude om det, og sikke en sart snerpe. Hun skulle vist være blevet hjemme fra julefrokost, når hun er sådan en mimose.
Okay så.
Når vi som kvindelige kolleger går til julefrokost, skal vi altså tage det som en opfordring til mændene: "Kom og henstøn snapse-lugtende dumheder i mit øre, og rag mig lidt på låret."
Nej fandme nej. Skal nogen beføle mine lårbasser, skal det være pr. invitation. Ikke fordi "når hun nu er mødt op til julefrokost, må hun da også være lidt frisk!".
Endnu værre bliver det, hvis befamleren er en overordnet. Man tøver måske lige lidt mere med at give sin chef et solidt puf, hvis han bliver nærgående - vil måske gerne lige løse det i mindelighed. Måske lader man sine grænser overskride lidt mere.
Hvad er man for en chef, hvis man sætter sine folk i den situation??
Mine drenge kan ihvertfald vide sig sikre i forvisningen om, at jeg ikke kunne finde på at begynde at lapdance på dem, eller noget tilsvarende - og jeg er ikke engang chef, bare en simpel projektleder.
Men hvis kulturen er sådan, som det ser ud til på onlinemedierne, så er jeg jo bare en kedelig livsnyder. Eller noget.
søndag, oktober 09, 2011
Livsnyderweekend
Åh, det har været en dejlig weekend!
Sprængfyldt med alle de gode ting, som gør livet værd at leve:
Hus-sitteren er booket, så der ikke er nogen der løber med vores hjem, mens vi er væk :-)
Der har været kaffedrikning i sofaen og hygge over lækker aftensmad, og masser af god snak.
Mine batterier er ladet op til en ny uge.
Jeg håber bare, at mit anfald af tinnitus fra gårsdagens koncert når at holde helt op! Jeg glemte ørepropperne ... dem husker jeg næste gang.
Sprængfyldt med alle de gode ting, som gør livet værd at leve:
- fremskridt i vores karnapværelses-projekt
- hygge med ham, jeg elsker
- løbe- og gåture
- en spontan koncert i Det Bruunske Pakhus (Led Zeppelin-coverbandet Physical Graffiti)
- mulighed for at sove indtil man ikke gider sove mere
Hus-sitteren er booket, så der ikke er nogen der løber med vores hjem, mens vi er væk :-)
Der har været kaffedrikning i sofaen og hygge over lækker aftensmad, og masser af god snak.
Mine batterier er ladet op til en ny uge.
Jeg håber bare, at mit anfald af tinnitus fra gårsdagens koncert når at holde helt op! Jeg glemte ørepropperne ... dem husker jeg næste gang.
lørdag, oktober 08, 2011
Den maskuline livsnyder
Jeg er kommet igang med at løbe igen ... igen. Og det føles som om skaden, jeg løb (haha) ind i nogle måneder efter Lillebælt Halvmaraton i 2009, endelig er gået i sig selv.
For at passe på mig selv besluttede jeg at starter rigtig, rigtig forsigtigt op. Så jeg fandt dourun.dk's begynderprogram frem og kikkede på uge 1. Og så startede jeg i uge 4 (der er også grænser for HVOR forsigtig man skal være).
Lige nu er jeg igang med uge 7, og det går rigtig, rigtig godt. I vinter gjorde mit baglår ondt inden jeg var ude af Fasanvej, men jeg har endnu ikke mærket noget til det, så jeg håber det er væk for stedse.
Jeg har opdateret min løbegarderobe lidt. Jeg elsker at løbe i tights der går ned over knæene, men ejede kun et enkelt par. For nylig købte jeg to par mere, så jeg er godt med igen. Jeg har også, i forbindelse med vores vejfest, hvor der var kræmmermarked, købt min nabos meget let brugte nike løbejakke. Kæft den er lækker! Den kommer til at hænge på mig i hele lang-ærme-sæsonen.
Der er bare det, at min nabo altså er en mand. Og det er nok derfor den der løbejakke passer mig så super perfekt.
Jeg kan nemlig ikke ret godt med dame-løbetøj. Jo, dametights er fint nok, selvom jeg ejer både dame- og herretights. Men løbetrøjer og -jakker ... jeg er simpelthen ikke petite nok til de damestørrelser, de opererer i. En herrestørrelse løbetrøje i small eller medium passer mig meget bedre end en str. 40 eller L i damestørrelse - herretrøjen er lang nok, og bred nok over skuldrene og brystet. Og alligevel ikke løs alle de forkerte steder.
Efterhånden har jeg jo lært det nogenlunde. Og køber herremodellerne, fordi de simpelthen ofte passer mig bedre. Men så er der alle de der damemodeller, jeg har fået til diverse firma-arrangementer og kvindeløb. Selv i mine tynde perioder passer de mig ikke rigtigt - for når de så passer mig over skuldrene, er de alt for store ned over kroppen.
Jeg er åbenbart lidt maskulin i faconen, men jeg tager det ikke så tungt. Indtil videre har jeg endnu aldrig oplevet, at folk løb skrigende bort når jeg kom ind i et rum, og gift og moder er jeg da også blevet :-)
Jeg har faktisk også tit lyst til at gå ind i herrebutikker, for jeg synes tit at de jeans jeg ser der, er meget smartere end dem i damebutikkerne. Men jeg har ikke været modig nok endnu.
Måske kommer det :-)
For at passe på mig selv besluttede jeg at starter rigtig, rigtig forsigtigt op. Så jeg fandt dourun.dk's begynderprogram frem og kikkede på uge 1. Og så startede jeg i uge 4 (der er også grænser for HVOR forsigtig man skal være).
Lige nu er jeg igang med uge 7, og det går rigtig, rigtig godt. I vinter gjorde mit baglår ondt inden jeg var ude af Fasanvej, men jeg har endnu ikke mærket noget til det, så jeg håber det er væk for stedse.
Jeg har opdateret min løbegarderobe lidt. Jeg elsker at løbe i tights der går ned over knæene, men ejede kun et enkelt par. For nylig købte jeg to par mere, så jeg er godt med igen. Jeg har også, i forbindelse med vores vejfest, hvor der var kræmmermarked, købt min nabos meget let brugte nike løbejakke. Kæft den er lækker! Den kommer til at hænge på mig i hele lang-ærme-sæsonen.
Der er bare det, at min nabo altså er en mand. Og det er nok derfor den der løbejakke passer mig så super perfekt.
Jeg kan nemlig ikke ret godt med dame-løbetøj. Jo, dametights er fint nok, selvom jeg ejer både dame- og herretights. Men løbetrøjer og -jakker ... jeg er simpelthen ikke petite nok til de damestørrelser, de opererer i. En herrestørrelse løbetrøje i small eller medium passer mig meget bedre end en str. 40 eller L i damestørrelse - herretrøjen er lang nok, og bred nok over skuldrene og brystet. Og alligevel ikke løs alle de forkerte steder.
Efterhånden har jeg jo lært det nogenlunde. Og køber herremodellerne, fordi de simpelthen ofte passer mig bedre. Men så er der alle de der damemodeller, jeg har fået til diverse firma-arrangementer og kvindeløb. Selv i mine tynde perioder passer de mig ikke rigtigt - for når de så passer mig over skuldrene, er de alt for store ned over kroppen.
Jeg er åbenbart lidt maskulin i faconen, men jeg tager det ikke så tungt. Indtil videre har jeg endnu aldrig oplevet, at folk løb skrigende bort når jeg kom ind i et rum, og gift og moder er jeg da også blevet :-)
Jeg har faktisk også tit lyst til at gå ind i herrebutikker, for jeg synes tit at de jeans jeg ser der, er meget smartere end dem i damebutikkerne. Men jeg har ikke været modig nok endnu.
Måske kommer det :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)