Livsnyderen labber cykelrygter i sig...

Rygterne svirrer om kontraktforlængelser og holdsport i pro-cycling.

Det er nu sikkert, at Scheck-brødrene forlader Riis til fordel for den nye luxembourgske hold, og at Contador udvandrer fra Astana.

Jeg vil savne Andy, som jeg synes har udviklet sig enormt de sidste par år, han er en elegant og stærk rytter, som kun lige mangler de sidste 10% for at kunne stå ØVERST på podiet.

Fränk vil jeg savne mindre. Jeg må tilstå at jeg blev lidt træt af alt hans klynkeri, da han væltede på brostensetapen - efterfølgende var han ude og råbe en del op om at det var for dårligt at arrangørerne havde lavet sådan en farlig etape.

Det fatter jeg ikke noget af - tror han det er ufarligt at køre 100 km/t ned af et bjerg, gennem div. hårnålesving? Han kan jo spørge Joseba Beloki om det er ufarligt - det var ham som i 2003 styrtede på en nedkørsel og brækkede bl.a. lårbenet. Han var ret lovende, men kom aldrig tilbage som cykelrytter efter nedkørslen.

Landevejscykling er IKKE en ufarlig sport, og jeg tror såmænd ikke brostensetaper er farligere end så meget andet ... og der er jo faktisk, Fränk, et helt løb som nærmest går ud på at finde de vildeste brostenspaveer .... prøv lige at google "Paris-Roubaix"....

Rygterne går også, at Contador skal til Riis' hold næste sæson. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det forlyder, at hans superdygtige hjælperytter Daniel Navarro også skal med. Jeg har svært ved at tro helt på det, for Contador ligner ikke den type ryttere, som Riis tegner med - han plejer at købe dem lidt billigere, enten unge ryttere som ikke har toppet endnu, eller talenter, som mod forventning ikke har blomstret endnu og er halvvejs afskrevet ... men hvis det passer, danser jeg da en lille jubeldans.

Jeg kan godt lide Alberto Contador, uanset hvem han kører for. Spændende og dygtig allroundrytter, god personlighed... det vil sq være okay, ham kan jeg sagtens heppe på.

Jens Voigt ... min all-time favorit-rytter ... har givet udtryk for at han gerne vil tage en sæson mere. Han er ellers 37 eller 38, men jeg håber Riis forlænger med ham. Han er en ren fornøjelse, både som rytter og som person.

Jeg er virkelig spændt på alt det, som kommer for dagen, når de må melde nye kontrakter ud her den 1. september! Det kan kun blive spændende.

Feriestatus

Så er den første ferieuge godt brugt. Vejret har været skønt, og vi har nået en masse ... både af det behagelige og det nyttige.

Antal bøger læst:

2 igangværende (Richard Dawkins "The blind watchmaker" og en Harry Potter-bog på engelsk...)

Antal timer tilbragt i solen med bøger:

Nok til at jeg er blevet lækkerbrun over DET HELE!

Antal kabaler spillet på iPhone:

Ahem ... det er fortrolige oplysninger, er vi ikke enige om det??

Antal besøg i Bauhaus:

2 stk.

Antal badeværelser færdiggjort:

1 stk - der mangler kun småting ... herligt!

Antal gæstebud:

2 stk - bonusdatter & kæreste, og senere et hold gode venner.

Antal måltider indtaget indendørs:

ET - og det var i aften, hvor det regnede. Ellers har regnen været så venlig at indfinde sig EFTER kl. 22 om aftenen.

Antal gåture ned i byen:

Mange.

Antal kg. madvarer slæbt hjem:

Uha ... mange! Med 3 voksne børn hjemme samt to kærester på deltid, går der meget mælk, rugbrød, cornflakes, pålæg og alt muligt andet til.

Antal stuegulve skrubbet med sæbevand:

1 stk ... jeg følte mig vildt overskudsagtig idag.

Antal TdF-etaper fulgt nøje på tv:

Vel en 3-4 stykker. Og så det løse. Ellers havde det jo også været totalt overflødigt at have et hus, og en sofa.

Antal masker strikket på igangværende strikketøj:

Lige præcis NUL - er der ikke en lov imod at strikke når der er godt vejr - særligt når man er igang med en stor norsk striktrøje?

Kæft hvor er jeg bare god til at slappe af. Hvis jeg slapper mere af, tror jeg at jeg tisser i bukserne. Stik mig bare 2 ugers ferie mere.

Bruserglæder

Jubiiii .... så er vi faktisk så langt med vores badeværelses-ombygning, at det begynder at ligne noget!

Jeg har været i bad deroppe - for første gang siden påske, hvor vi pillede det gamle badeværelse ned. Bruno har endda sluttet toilettet til, så vi ikke længere behøver at gå nedenunder, når vi en tidlig morgen vågner og skal tisse .... herligt!

Så nu mangler der kun vaskmøblet og det spejlskab med lys, vi har købt. Og så diverse toiletrulleholdere, håndklædetørrere og måske et skab, vi overvejer at købe til at have håndklæder og andre forsyninger i.

Det kan NÆSTEN ... men også kun næsten ... opveje det tungsind der greb mig, da jubel blev vendt til frustration, idet Andy Schlecks kæde røg af cyklen, netop som han havde satte et skønt angreb ind på Alberto Contador...

Lige om lidt ...

Så er der bare en kort arbejdsdag på 6 timer tilbage - så har jeg ferie.

Uhm - jeg glæder mig! Bodil og Kristian dukker op i morgen eftermiddag, og så er der bare dømt 3 ugers hygge og afslapning (og lige et enkelt badeværelsesfærdiggørelsesprojekt).

Vi håber på godt vejr, fordi for en sjælden gangs skyld skal vi IKKE på ferie i udlandet - vi skal bare hygge os her i Danmark. Næste uge - startende søndag - bliver jo også en spændende periode i TdF, og så gør det jo heller ikke noget at vi kan tænde for den hjemlige fladskærm og sidde i den hjemlige sofa og heppe.

Hele 3 uger, hvor vi ikke har en plan.

Lige nu ligner 3 uger en uendelighed :-)

Livsnyderen om helte

Hvis du er en fast læser her, ved du også, at jeg ELSKER at se cykelløb. Og naturligvis er højdepunktet på året Tour de France.

Jeg afspadserer gerne for at se en god bjergetape, en spændende enkeltstart eller måske en holdtidskørsel (en disciplin, jeg gerne ser genindført i Touren).

Idag var der en SUPER bjergetape - som sluttede af med en tur op af Col de la Madeleine, med en nedkørsel bagefter. Pyyyyha et drama.

Det blev en stor dag for Team Saxo Bank - Andy Schleck blev kørt i gult, og det er jo ham, der står på podiet og bliver fejret bagefter. Det er svært ikke at beundre Andy, for han er sej og talentfuld og sympatisk.

Men min yndlings-cykelrytter ... ham jeg synes er den allerstørste helt ... er ikke en Tour-stjerne, men snarere end vandbærer, som oftere bruger sine kræfter for sin kaptajn end til at køre sin egen chance. Idag var han i angreb, brændte sig selv ud over op til flere bjerge, som slet ikke er hans terræn. Til sidst satte de andre udbrydere ham, lige inden Madeleine begyndte at vise tænder.

Men så kom hans kaptajn - og han ofrede alt det, han havde tilbage i sig, for at køre ham så langt op af bjerget, som han overhovedet kunne. Han eksploderede inden toppen, og man så ham slingre afsted i kravlehastighed efter nogle kilometer, hvor hans ansigt havde været et malende billede på de smerter, det gav.

Jo, det er naturligvis Jensi, jeg snakker om.

Stor, glad, tysk fyr, altid angrebslysten, fuld af pep og sjove indfald, far til 5 unger - og en af de ryttere som skaber store cykelløb, enten ved at angribe og bryde ud, eller ved at ofre sig for sin kaptajn.

At han så også er lidt af en charmetrold, gør jo heller ikke noget.

Jeg håber han nupper en etape i år - han har fortjent det!

Fordi jeg er dét værd!

Altså, den der reklame for l'Oreal rynkecreme .... tssssss!

Hende der den amerikanske filmstjerne med det let fastfrosne ansigtsudtryk (der har vist været mere end l'Oreal creme inde over der) snakker om ... "Du ved, de der rynker ... som man faktisk kan føle..."

Oh the horror!! Rynker som man kan mærke med fingrene! Nej, så er livet altså også forbi, det kan jeg godt se.

Jeg mærkede efter, og der var ihvertfald nogen i panden, som jeg kunne mærke ... og i øjenkrogene ...

Alligevel følte jeg ikke jorden ryste under mig, som om den ville åbne sig og opsluge mit stakkels, midaldrende, rynkede væsen. Men på den anden side, så lever jeg jo også af det, jeg har inden i hovedet, og ikke af mit ydre.

....som jeg i egentlig vældig godt kan lide. Nåja, og der er også et stykke vej fra Hollywood og til Fredericia.

Og ja - man kan se på mit ansigt, at jeg har smilet og leet en del. Den slags sætter jo spor.

So sue me. Not that I'm worth it. :-D

Dage i solen

Jeg elsker sommervejr, og jeg er ikke en af dem der klager og stønner, når termometret ryger op omkring de 30 grader.

Men nu er jeg også så heldigt stillet at jeg

1. har et dejligt, airconditioneret kontor at arbejde i
2. har et gammelt hus, som er dobbeltmuret og rigtig godt til at holde på køligheden
3. har en skøn have med to terrasser, hvor den ene altid er i skygge.
4. er indrettet sådan, at varmt vejr bekommer mig godt.

Lige nu sidder jeg med Albert, min trofaste MacBook, på træterrassen ved huset, og nyder skyggen. Morgenmaden, som vi indtog ved 9-tiden, blev nydt på terrassen bagerst i haven, hvor pæretræet giver dejlig skygge med indbyggede solpletter på den tid af dagen.

Vi nyder livet, varmen og vores gode have.

Jeg har været på en enkelt ekskursion ud i solen - for vi manglede et par ting, som nu SKULLE købes ind. Og det var også dejligt, ikke mindst fordi det kan klares uden at skulle ind i en varm bil.

Vi har en uges arbejde endnu, før vi har sommerferie. Det er helt okay, for vi nyder de her uger med godt vejr og ikke de store forpligtelser. Bodil og Kristian er hos deres far, så husstanden består af lutter voksne - Bruno og mig, Andreas, og meget af tiden også Kristina, som ikke har fået job i sommer, men i stedet holder ferie og hygger om skiftevis sin familie i Børkop og Andreas og os andre her i Fredericia :-)

I år skal vi ikke ud at rejse i vores sommerferie. Vi har et badeværelse, som vi godt vil have gjort færdigt - og så var vi jo i Spanien i maj. Og kort sagt, så havde vi alle lyst til at tilbringe ferien lige her, hvor alle bekvemmelighederne er.

Måske nupper vi et par dage i søsters sommerhus i Øster Hurup, måske tager vi med Campletten til vestkysten, hvis vejret byder det. Men vi har ingen bindinger og ingen planer.

Bare tid.

Livsnyderen got the blues

Nu kunne man godt forledes til at tro - ud fra overskriften - at jeg var kommet i ulykke eller krise.

Det er så ikke tilfældet, kan jeg berolige med.

Med mindre man kan betegne en vidunderlig sommeraften, tommetyk bluesmusik og kolde fadbamser som "ulykke" ... og så skal man vist være mere end almindeligt fundamentalistisk indstillet.

I disse dage er der Fredericia Festival. Og det er heldigvis mere end fakkeltog for soldater der faldt for umindelige tider siden, og kransenedlæggelse - det betyder også blues og jazz i byen.

Igår stod den på dobbeltkoncert i det store telt som er sat op ved Det Bruunske Pakhus - med gratis entre. I løbet af min arbejdsdag havde en kollega (og god ven) nævnt det ene af de to bands - Shades of Blue - som han havde været til koncert med flere gange tidligere, og anbefalet dem varmt.

Så selvom jeg egentlig ikke er SÅ meget til blues (for meget køren rundt i de samme tre akkorder og ditto toner), så er det jo fedt at høre live! Så efter en skøn eftermiddag med sol, grill, lækker rosé-vin og hygge, gik Bruno og jeg ned i byen.

Vi slog os ned med kolde fadøl ved et bord, tæt ved scenen, sammen med førnævnte kollega og hans kone, og så sad vi der i den lune sommeraften og hørte fed og tæt blues, mens aftenhimlen langsomt blev mere og mere mørkeblå.

Band nr. 2 hed Memo Gonzales and the Bluescasters, og de var mere ovre i noget rockabilly - lidt mere gang i den, og lidt mere min boldgade end det første band. Forsangeren vejede nok sine 150 kg, men der var godtnok gang i den.

Begge bands kunne prale af VIRKELIGT gode guitarister, og det i sig selv er jo nok en gåtur ned i byen værd.

Kl. 1.30 tullede Bruno og jeg hjemad, efter at have nedlagt et par grillpølser. Damn det var en hyggelig aften - og fuldstændig uplanlagt :-)

Idag er det sommer igen. I en grad, så morgenmaden var henlagt til den terrasse, som byder på skygge fra morgenen, nemlig den nederst i haven. Vi har netop droppet planerne om en tur ud og købe de sidste ting til badeværelset - vejret er simpelthen for godt til at bruge i en bil frem og tilbage til Odense!

Idag er også dagen, hvor Andreas lander i Aalborg. I morgen kommer ham og Kristina herned, og så skal vi fejre hjemkomsten med lidt mad - og vi har inviteret Andreas' søskende og deres far herind også. Andreas flytter ind i gæsteværelset, for mandag morgen starter han på Coca Cola. Han er en arbejdsom ung mand :-) og han har brug for pengene ;-)

Jeg glæder mig til at se ham og Kristina her igen!