Sådan lyder et slogan fra en kendt dansk rejseudbyder.
Og sådan var min sommerferie faktisk i år. Ligesom en hel masse af de weekender, jeg har haft hen over sommeren, og det skyldes Lille Rosa.
Bruno og jeg har igennem de sidste 3-4-5 år ind imellem snakket om hvorvidt det mon var en ide for os at købe sommerhus. Eller om vi skulle købe en campingvogn. Eller om vi bare skulle tage på charterferier.
Vi kunne ihvertfald mærke, at Campletten var blevet lidt for ukomfortabel for os - vi ville gerne et niveau op i komfort.
I flere omgange var vi på sommerhus-oseture rundt omkring i Danmark, men det var jo en stor ting at anskaffe sådan et, så det blev syltet - kunne vi være sikre på, at det virkelig var noget for os?
I foråret poppede det pludselig op igen. Og pludselig havde vi fundet det rigtige område, og så var vi lige pludselige ejere af et sommerhus.
54 m2 ret uspoleret 70'er stil - komplet med gule køkkenlåger og orange bordplade - på en rigtig stor og meget smuk naturgrund. 5 minutters gang til vandet - ikke en bred sandstrand, men en smuk strandeng, hvor der vokser strandmalurt og evighedsblomster, og hvor lærkerne hænger og synger af hjertens lyst hele sommeren i skarp konkurrence med violinspillende græshopper.
Der er langt til den nærmeste landevej, og det giver en salig ro. Sommerhuset ligger i en gammel plantage, omgivet af høje fyrre, hvor egern står for underholdningen, når du sidder på terrassen. Om natten er der MØRKT - for der er også temmelig langt til en rigtig by.
Hen over sommeren har vi brugt en del kræfter på at forbedre og smukkesere huset - og vi er bare rigtig, rigtig glade for, at vi kastede os ud i sommerhuseventyret. Når vi kommer derop, kan jeg mærke, at min puls falder ... duften af skovbund, farverne i skoven, roen, fuglene ...
Jeg er utroligt glad for mit liv, og jeg elsker hvor jeg bor (mit skønne hus her i Fredericia, midt i alting) - men oppe i Lille Rosa (som naturligvis hedder sådan, fordi vores Fredericia-hus hedder Rosa) har vi fået noget så banalt som et vaskeægte fristed. Det er ren terapi at sidde på terrassen med morgenkaffe, mens to egern jagter hinanden i de høje fyrretræer. Og en løbetur på stierne, ned mellem de andre sommerhuse og ned langs vandet, går bare lidt lettere.
Kort sagt: når det er søndag aften, og tid til at køre hjem, har jeg lyst til at blive.
Og midt i en travl hverdag kan jeg godt få et øjeblik, hvor jeg tænker på hvor dejligt det ville være at være deroppe mellem fyrretræerne, lige NU - og så glæder jeg mig til næste gang, vi kan slippe væk.
Og sådan har vi det faktisk begge to. Vi er solgt til det lille sommerhus, vi har købt.
