Livsnyderens 70'er-fornemmelser

Jeg er lige kommet hjem fra en skønherlig weekend i vores beskedne sommerresidens. Der er bare så godt at være.

Ikke mindst en augustweekend med det dejligste sommervejr.

Der er mange årsager til at jeg elsker at være deroppe. På en eller anden måde holder jeg HELT fri deroppe i plantagen.

Denne weekend bød på lidt malen, en lørdagsforsumpning i dejlig rosevin og sol, pandekager med is til aftensmad, hjemmebagt brød til morgenkaffen under geviret og en 10 km søndagsgåtur i landskabet.

I sommerhuset er der også ting jeg er rigtig glad for, og som passer netop der. Du har set mine frimærkepuder... men der er meget mere.

Et par ting fik jeg i sommer. Den ene var en helt fantastisk second hand bakke, som min skønne søster købte til mig på et lokalt marked. Den er rød og rustik og jeg bliver glad når jeg ser på den.

Efterhånden har den fragtet mange måltider ud på en af vores terrasser, og den gør det godt.

Rød går lidt igen oppe i sommerhuset. Her i sommer forærede min søster mig en skøn og lidt kitchet sag - jo, hende har jeg faktisk været heldig med!

Denne fine petroleumslampe har boet i min søsters sommerhus, som engang var mine forældres. Lampen købte min søster og jeg engang til min mor - hos den købmand som dengang lå oppe ved enden af grusvejen. 

Vi var meget stolte da vi gav hende den, for vi syntes den var utroligt flot. Nu spreder den nostalgisk sommerstemning i Lille Rosa.

Nogen synes sådan et 70'er-hus partout skal males hvidt og fyldes med nyt fra IKEA. Det synes vi ikke. Og så passer røde bakker og kitchede petroleumslamper jo ind som fod i hose.

Livsnyderen under beskydning

Efter at have været deltidsvegetar i et par år, er jeg efterhånden ved at have udviklet visse forsvarsreflekser. 

Det er jo som man næsten ikke kan undgå at opdage, når man åbner facebook eller internettet generelt, en nærmest afgudsagtig dyrkelse af svinekød, især i formen pulled pork (smager også rigtig godt!) og bacon.

Seriøst, så tror jeg aldrig jeg vænner mig til den reaktion som jeg otte gange ud af ti får, når "hvad-skal-I-have-at-spise" emnet kommer op i frokostpausen, og det bliver min tur, og jeg svarer "Vi skal have linsebøffer / falaffelburgere / kartoffelpandekager / grøntsagstærte."

De fleste gange føler jeg mig lidt som en modig soldat, som stikker hovedet op af skyttegraven og kaster en håndgranat - for derefter at smide mig fladt ned for at undgå fjendtlig beskydning fra flere sider.

"Skal du ikke have kød? Jamen det er jo ikke mad? Vil I godt være bekendt at spise kaninernes mad for næsen af dem?" ... og så fremdeles, og kødædernes ansigter er nærmest fortrukket i en blanding af væmmelse og bekymring. Og så et eller andet aggressivt, som jeg for min død ikke kan fatte hvor kommer fra.

Som jeg før har nævnt, spiser vi kun kød 2-3 gange om ugen, på en normal uge. Vi gør det ikke fordi vi er kostreligiøse, men for variationens og smagens skyld. At det oveni er godt for miljøet at spise lidt mindre kød, er jo en god sideeffekt.

Det fungerer super godt for os. Vi forsøger ikke at få andre overbevist om at de skal gøre det samme. Hvorfor, kære kødædere, reagerer I så som om vi er Jehovas Vidner som forsøger at få jer til at forsage blodtransfusioner og alt der er sjovt?

Faktisk synes jeg det er en utrolig mangel på pli. Jeg sidder da heller ikke og siger "Helt ærligt, det er da ulækkert at stege røget fedt helt hårdt og brunt på panden - adr!" eller "Neeeej spiser I døde dyr?? Kan I mærke kranspulsårerne blive stive af det?" eller noget i den stil. Eller rynker på næsen over jeres hakkebøffer med brun sovs.

Live and let live, guys! Vær lidt åbne! Måske ville I endda (som jeg) finde ud af at man både bliver mæt, glad og genopladet af proteiner i bønne/ linse / whatever form, og at det dertil smager dejligt. Måske er I også lidt småtrætte af pasta bolognaise og de der 7 andre retter I skifter imellem. 

Måske er I ikke - fred være med det. Men tænk lige en gang mere inden I kaster jer ud i jeres rædselshyl over at jeg begår den utænkelige helligbrøde ikke at spise dyrekød til min aftensmad. 

På forhånd tak :)

Livsnyderens måske-unika-puder

Da vi købte vores sommerhus sidste år, købte jeg en række småting til at pifte lidt op og sætte eget præg på huset.

Det er lidt underligt at overtage et møbleret hus. Lidt sværere at gøre det til sit eget, når interiøret fortæller nogle andre menneskers historie.

Noget af det jeg købte, var et par sjove puder. Jeg købte dem mest pga deres orange islæt, men også fordi de var sjove. 

En bekendt var lidt vild med dem og ville gerne have fat i nogen tilsvarende, men da jeg undersøgte dem for fabrikat osv, kunne jeg konstatere at der ikke var skyggen af dette - heller ingen vaskeanvisning og den slags.

Derfor spurgte jeg i forretningen hvor de var købt - et outlet for Bahne. Damen i butikken kunne godt huske puderne, og hun mente faktisk de var lavet til dekoration ifm en fotoreklame.

Så måske er mine tilfældigt indkøbte puder unika - og det bliver de jo ikke mindre seje af :-)

Nyt fra Lille Rosa

 Igen i år nyder vi to uger i sommerhuset i det nordøstlige Jylland.

Det har været den efterhånden vanlige blanding af afslapning, socialisering med den herboende del af Saxkjær-klanen, motion og praktiske gøremål.

Der er blevet gået ture, læst i solen (og i skyggen), set Tour, skiftet gulvtæppe, løbet ture, grillet, bygget stakit, kørt ture og maler lidt træværk... og meget andet. 

Vejret har været SKØNT, og det ser jo ud til at fortsætte. 

Nu rinder de to uger mod enden, og vi slutter af med en uges ferie hjemme i det store Rosa-hus. Det glæder vi os nu også til. Vi har lige en stue som skal filtes og males, og så skal vi hygge med mine to yngste. Mon ikke også min bonus-søn kommer forbi med kæresten, og lur mig om vi ikke skal ses med min ældstesøn, hans kæreste og lille lækre Frederikke?

Sidstnævnte familie er rykket tættere på - fra Aalborg til Vejle, og det er dejligt. Min søn er færdig med sin uddannelse og starter på job i et større IT-firma i starten af august :)

Og som sagt skulle vejret også være med os i næste uge. Livet er godt.

Og Lille Rosa står jo og venter på os - så mon ikke vi har nogle dejlige sensommer-weekender i udsigt.

// sen-udgivet da det har "hængt" i blogger.