Livsnyderen og regnbuen

I weekenden var min mand og jeg i Wien på en herlig kæresteweekend.

Der skete det sjove, at vi løb ind i Vienna Pride, og vi var så heldige at opleve den store parade.

Man kan sige, at nogen er noget mere opfindsomme end andre, men det fede var 

1. det var en fest
2. der var SÅ meget kærlighed i luften
3. folk var voldsomt glade 

Og så får jeg altså gåsehud og en tåre i øjenkrogen, når jeg ser især de helt unge, som går hånd i hånd med deres kæreste. Det gør mig så glad, at de gør det frit, for hele verden at se. Jeg tror det må være svært for langt de fleste, selv i de mest frigjorte lande og familier, fordi det ikke er normen, og er der noget der er svært, når man er ung, er det at stikke ud.

Kærlighed gør mig altid glad. Men fordi jeg ikke kan forestille mig noget værre end at elske nogen og vide, at det vil få andre til at dømme mig. 

I nogle lande bliver homoseksualitet endda betragtet som en sygdom og en forbrydelse. Du bliver forfulgt og straffet for at elske nogen.

Derfor er jeg regnbuefarvet ind i min sjæl. Jeg synes det er vigtigt at elske nogen, for at have et godt liv, og vi bliver som regel ikke ringere mennesker af at rumme et andet så tæt på.

Sådan en pride fejrer kærlighed og diversitet.
Det er måske ikke direkte min fest, men det er noget jeg i den grad går ind for!