Siden imorges er internettet flydt over med nyheden. En af de artikler jeg så (kun overskriften - glem alt om at trykke på links med den dårlige netdækning jeg har her i sommerlandet) spurgte: hvilken rolle husker du bedst Robin Williams i?
Og det kan jeg slet ikke svare på. Jeg får en hel perlerække af sjove, skøre, smukke og hjertegribende karakterer frem på min indre tv-skærm.
Men det, jeg husker er det uimodståelige Robin Williams-smil. Det, som virkede så varmt og ægte og som altid nåede helt op i hans øjne.
Ingen kunne som han udstråle varme - ja, endda kærlighed - så du kunne mærke det hjemme i stuen.
Han var sjov. Han var professionel. Og han greb mig om hjertet med sine roller. Han gjorde halvsløje film seværdige, og så var han endda cykelsportfan (jeg tilgiver ham for støtten til Lance Armstrong, som aldrig har været min kop the).
Jeg er så naiv at tro, at Williams udstråling på lærredet fortalte noget om det menneske han var. I så fald var han et varmt og favnende menneske.
Jeg har læst han tidligere har haft misbrugsproblemer, så han havde sikkert også en mørkere side.
Uanset, så har verden mistet en stor skuespiller. Tak for smilene, Robin Williams.
