tirsdag, juli 13, 2010

Livsnyderen om helte

Hvis du er en fast læser her, ved du også, at jeg ELSKER at se cykelløb. Og naturligvis er højdepunktet på året Tour de France.

Jeg afspadserer gerne for at se en god bjergetape, en spændende enkeltstart eller måske en holdtidskørsel (en disciplin, jeg gerne ser genindført i Touren).

Idag var der en SUPER bjergetape - som sluttede af med en tur op af Col de la Madeleine, med en nedkørsel bagefter. Pyyyyha et drama.

Det blev en stor dag for Team Saxo Bank - Andy Schleck blev kørt i gult, og det er jo ham, der står på podiet og bliver fejret bagefter. Det er svært ikke at beundre Andy, for han er sej og talentfuld og sympatisk.

Men min yndlings-cykelrytter ... ham jeg synes er den allerstørste helt ... er ikke en Tour-stjerne, men snarere end vandbærer, som oftere bruger sine kræfter for sin kaptajn end til at køre sin egen chance. Idag var han i angreb, brændte sig selv ud over op til flere bjerge, som slet ikke er hans terræn. Til sidst satte de andre udbrydere ham, lige inden Madeleine begyndte at vise tænder.

Men så kom hans kaptajn - og han ofrede alt det, han havde tilbage i sig, for at køre ham så langt op af bjerget, som han overhovedet kunne. Han eksploderede inden toppen, og man så ham slingre afsted i kravlehastighed efter nogle kilometer, hvor hans ansigt havde været et malende billede på de smerter, det gav.

Jo, det er naturligvis Jensi, jeg snakker om.

Stor, glad, tysk fyr, altid angrebslysten, fuld af pep og sjove indfald, far til 5 unger - og en af de ryttere som skaber store cykelløb, enten ved at angribe og bryde ud, eller ved at ofre sig for sin kaptajn.

At han så også er lidt af en charmetrold, gør jo heller ikke noget.

Jeg håber han nupper en etape i år - han har fortjent det!

4 kommentarer:

Helle sagde ...

Jeg kan kun tilslutte mig dine ord. Jeg er også vild med Touren, og Jens Voigt er absolut også min favoritrytter.
Og i dag følte jeg virkelig med ham, da han næsten stod stille, der lige inden toppen :-)

Lizelotte sagde ...

Ja ... det gjorde næsten ondt .... og har du tænkt på, han stopper vel også på et tidspunkt, den gode Jens ... jeg kommer til at savne ham!

Lene sagde ...

jeg får jo helt lyst til at følge med mere end de kig jeg sender når jeg går forbi gemal og fjernsynet :-)
Og så tænkte vi på jer, da vi kørte forbi Fredericia i mandags ved 18 tiden med lyn, torden og regn som følgesvende :-)

Lizelotte sagde ...

Ja det var lidt vildt --- I skulle have kikket ind til en kop tordenkaffe :-)