søndag, oktober 09, 2011

Livsnyderweekend

Åh, det har været en dejlig weekend!

Sprængfyldt med alle de gode ting, som gør livet værd at leve:

  • fremskridt i vores karnapværelses-projekt
  • hygge med ham, jeg elsker
  • løbe- og gåture
  • en spontan koncert i Det Bruunske Pakhus (Led Zeppelin-coverbandet Physical Graffiti)
  • mulighed for at sove indtil man ikke gider sove mere
...og så har vi lavet diverse forberedelser til vores forestående tur til USA. Printet billetter ud, tjekket det ene og det andet, snakket om hvad vi skulle pakke og så videre.
Hus-sitteren er booket, så der ikke er nogen der løber med vores hjem, mens vi er væk :-)

Der har været kaffedrikning i sofaen og hygge over lækker aftensmad, og masser af god snak.

Mine batterier er ladet op til en ny uge.

Jeg håber bare, at mit anfald af tinnitus fra gårsdagens koncert når at holde helt op! Jeg glemte ørepropperne ... dem husker jeg næste gang.

1 kommentar:

dqpage sagde ...

Det lyder da bare som en nærmest perfekt weekend :o)
mvh Mona