Her i mit hjørne af verden har det været en heftig uge.
Mandag bød på nogle triste, men sikkert nødvendige nedskæringer på arbejde. 26 kolleger ud af omkring 665 - ikke stor-fyringer, som nogen af vores konkolleger har været ramt af rundt om i finans-it, men alligevel ... der var folk iblandt jeg rigtig godt kunne lide, og vi er absolut ikke vant til den slags: sidste gang der var fyrerunde på Bankdata var jeg i 20'erne.
Så blev jeg væltet lidt omkuld tirsdag aften af et hovedpineanfald. Det varede mere eller mindre til torsdag formiddag - bvadr.
Og så er der jo min arbejdssituation. Det har taget lidt tid for mig at lande tilbage i Erritsø. Jeg har såmænd haft nok arbejde - men ikke lige den type arbejde som jeg trives bedst med: sammen med et team.
Ikke at opgaven ikke har været spændende og udfordrende - jeg har bare savnet at arbejde med et team, og oven i har det været uklart hvad jeg skulle EFTER denne opgave.
Det blev afklaret i løbet af denne uge - på en god måde. Og efter at det blev 110% officielt igår at jeg fra efter påske starter på et "rigtigt" projekt igen, har jeg kunnet mærke hvor meget uvisheden faktisk har fyldt hos mig.
For hvor er jeg glad, og lettet over at det firma, hvor jeg føler mig rigtig hjemme, kan tilbyde mig opgaver som stemmer overens med det, jeg gerne vil. Hurra!
Så det har været udsving der ville noget - fra tristhed og trykket stemning mandag, til glædesdans og yes-arm sidst på ugen. Pyha.
Nu er det fredag, og jeg har heldigvis valgt at tage ferie i næste uge. Hep-hey!
Der skal hygges igennem, og hviles ud. Træningen har jeg overstået idag, så imorgen står den på længe-sovning, og langstrakt morgenmad med kaffe og morgenaviser.... mmmmmmm!
Lidt forår - så ville livet være tæt på perfekt.
lørdag, marts 23, 2013
søndag, marts 17, 2013
Livsnyderen mod fjerne galakser
Siden jeg var en lille unge med snotnæse i 70'erne, har jeg været tosset med Science Fiction.
Det var nok gode, gamle Månebase Alpha, som startede det. Jeg sad der trofast hver uge, og så på alle de strabadser og sære rumvæsener, som Commander Koenig og Dr. Russel (som lignede Ingrid fra "Ingrid og Lillebror") var udsat for.
Jeg fulgte op med uanede mængder af den danske Sci-Fi forfatter Niels E. Nielsen (måske var han skyld i at jeg var verdens første emo som teenager, for der var meget ondskab og atomkrig i hans bøger), og så væltede Star Wars jo også ind over os i de år.
Modsat mine veninder, som sværmede for blonde Luke Skywalker, var jeg hemmeligt forelsket i Han Solo. Han var for lækker!
Jeg læste også Arthur C. Clarke og Isaac Asimov - og så alt hvad der kom, som bare lugtede lidt af fremtid. 1984 og Fagre Nye Verden - det gjorde noget ved min fantasi, og transporterede mig væk fra den almindelige, kedelige hverdag.
Sidst i 80'erne var jeg voksen. Det forhindrede mig ikke i at være top-vild med den "nye" generation i Star Trek. Og det er jeg for så vidt stadigvæk.
Lige pt. er jeg igang med en DVD-boks med hele The Next Generation-serien. Syv sæsoner. Jeg ser dem mest på min laptop, for Bruno deler ikke helt min begejstring for fremtidsfilm. Måske ser jeg lovlig meget, for ind imellem drømmer jeg om det om natten. En nat for nogle uger siden drømte jeg, at jeg var kaptajn på en et intergalaktisk skib - og det var faktisk en lille smule træls at vågne op og bare være projektleder på Bankdata.
Idag gik jeg tur med Bruno, og pludselig var jeg igang med at forklare ham, hvorfor Star Trek er så godt. Er ikke helt sikker på, at han er overbevist, selvom jeg har mange gode argumenter.
Det, jeg rigtig godt kan lide, er den måde som Gene Roddenberry forestillede sig, at menneskeheden ville udvikle sig på. De er rigtig, rigtig civiliserede, på den rare måde. De rejser rundt i universet, og møder alle mulige arter på forskellige planeter. Altid behandler de dem, de møder med respekt, og også indbyrdes er respekten i højsædet.
Kvinder er lige så gode som mænd. Der er ingen forkerte hudfarver. Selvom man kun er 15, kan man godt være en vigtig del af maskineriet, hvis man har kompetencer. Man kan være betydningsfuld hvis man er teknisk, eller hvis man er empat og psykolog. Religion fylder ikke ret meget - men bliver af og til nævnt, fx. hvis en hinduistisk højtid fejres.
Til gengæld er videnskab i højsædet, lærdom betydningsfuld, etik essentiel.
Når man ser et afsnit af TNG, er der altid en morale. Ikke på pegefinger-måden, men der har været tænkt over, at det ikke bare skulle være 40 minutters action og en happy ending.
Faktisk så jeg et interview med en forfatter på serien, som havde udarbejdet et forslag til et afsnit, som han forelagde for Roddenberry. Der var en masse hændelser, og problemer, som blev løst til sidst, men Roddenberry var ikke tilfreds. Han spurgte forfatteren: "Men hvad er pointen i det her afsnit?"
Så gik det op for forfatteren, at der skulle være en læring, en pointe, en morale. Det er et godt, højt ambitionsniveau for en tv-serie, synes jeg.
Derfor elsker jeg Star Trek.
Derfor - og fordi jeg er pokkers godt underholdt, når jeg rejser ud i universet med kloge Picard, flotte, begavede Riker med det frække glimt i øjet, logiske Data, som er mere menneskelig end han selv ved, og Dr. Crusher, som ikke er bange for noget - heller ikke for at give kaptajnen ordrer.
Engage!
Det var nok gode, gamle Månebase Alpha, som startede det. Jeg sad der trofast hver uge, og så på alle de strabadser og sære rumvæsener, som Commander Koenig og Dr. Russel (som lignede Ingrid fra "Ingrid og Lillebror") var udsat for.
Jeg fulgte op med uanede mængder af den danske Sci-Fi forfatter Niels E. Nielsen (måske var han skyld i at jeg var verdens første emo som teenager, for der var meget ondskab og atomkrig i hans bøger), og så væltede Star Wars jo også ind over os i de år.
Modsat mine veninder, som sværmede for blonde Luke Skywalker, var jeg hemmeligt forelsket i Han Solo. Han var for lækker!
Jeg læste også Arthur C. Clarke og Isaac Asimov - og så alt hvad der kom, som bare lugtede lidt af fremtid. 1984 og Fagre Nye Verden - det gjorde noget ved min fantasi, og transporterede mig væk fra den almindelige, kedelige hverdag.
Sidst i 80'erne var jeg voksen. Det forhindrede mig ikke i at være top-vild med den "nye" generation i Star Trek. Og det er jeg for så vidt stadigvæk.
Lige pt. er jeg igang med en DVD-boks med hele The Next Generation-serien. Syv sæsoner. Jeg ser dem mest på min laptop, for Bruno deler ikke helt min begejstring for fremtidsfilm. Måske ser jeg lovlig meget, for ind imellem drømmer jeg om det om natten. En nat for nogle uger siden drømte jeg, at jeg var kaptajn på en et intergalaktisk skib - og det var faktisk en lille smule træls at vågne op og bare være projektleder på Bankdata.
Idag gik jeg tur med Bruno, og pludselig var jeg igang med at forklare ham, hvorfor Star Trek er så godt. Er ikke helt sikker på, at han er overbevist, selvom jeg har mange gode argumenter.
Det, jeg rigtig godt kan lide, er den måde som Gene Roddenberry forestillede sig, at menneskeheden ville udvikle sig på. De er rigtig, rigtig civiliserede, på den rare måde. De rejser rundt i universet, og møder alle mulige arter på forskellige planeter. Altid behandler de dem, de møder med respekt, og også indbyrdes er respekten i højsædet.
Kvinder er lige så gode som mænd. Der er ingen forkerte hudfarver. Selvom man kun er 15, kan man godt være en vigtig del af maskineriet, hvis man har kompetencer. Man kan være betydningsfuld hvis man er teknisk, eller hvis man er empat og psykolog. Religion fylder ikke ret meget - men bliver af og til nævnt, fx. hvis en hinduistisk højtid fejres.
Til gengæld er videnskab i højsædet, lærdom betydningsfuld, etik essentiel.
Når man ser et afsnit af TNG, er der altid en morale. Ikke på pegefinger-måden, men der har været tænkt over, at det ikke bare skulle være 40 minutters action og en happy ending.
Faktisk så jeg et interview med en forfatter på serien, som havde udarbejdet et forslag til et afsnit, som han forelagde for Roddenberry. Der var en masse hændelser, og problemer, som blev løst til sidst, men Roddenberry var ikke tilfreds. Han spurgte forfatteren: "Men hvad er pointen i det her afsnit?"
Så gik det op for forfatteren, at der skulle være en læring, en pointe, en morale. Det er et godt, højt ambitionsniveau for en tv-serie, synes jeg.
Derfor elsker jeg Star Trek.
Derfor - og fordi jeg er pokkers godt underholdt, når jeg rejser ud i universet med kloge Picard, flotte, begavede Riker med det frække glimt i øjet, logiske Data, som er mere menneskelig end han selv ved, og Dr. Crusher, som ikke er bange for noget - heller ikke for at give kaptajnen ordrer.
Engage!
Abonner på:
Opslag (Atom)