Livsnyderlørdag med gys og strøm i.

I går var en rigtig skæg og hyggelig dag.

Det hyggeband, jeg synger i, havde nemlig et lille spillejob, lige her midt i Fredericia. 

Sådan noget kan dagen godt gå med. Vi startede med at stille de pavillioner, som gjorde det ud for scene, op - lige omkring kl. 10 om formiddagen. Det regnede. Meget.

Så slæbte vi kabinetter og stativer og instrumenter og andet gear, op af kælderen fra vores øvelokale, og ud bag i biler og trailere, og kørte det derhen, hvor vi skulle spille. Nogen som vidste mere end mig, satte det hele sammen igen.

Og jeg skulle hilse og sige, at et trommesæt fylder bagagerummet i en Skoda Octavia stationcar HELT op, især når trommeslageren er en glad dreng som var ung i 80'erne (dengang hvor trommesæt var STORE).

Læg dertil lidt parkeringsbesvær (fordi øvelokalet ligger lige midt i byen) og andet sjov, så kan sådan en gang opsætning godt være udfordrende.

Koncerten (som bestod af 8 sange - jeg har jo kun været med ½ år) - gik vist godt nok. Det var sjovt, omend man ikke står ret godt på sådan en halvvåd græsplæne, og så var der et eller andet der gav mig stød i læberne når jeg kom til at sætte dem mod mikrofonen, da vi gentog forestillingen. Der var nemlig ikke gulv i hele teltet - så trommesættet og nogen af kabinetterne havde forret til de plader der var til rådighed.

Men det var skægt og hyggeligt, og for første gang prøvede bandet at have en roadie (Bruno) og dansere (3-4 små tøser på 5-6 år som dansede foran scenen og mellem sangene hvinede "hvor er I goooooode" - - et lidt andet segment end vi egentlig troede vi henvendte os til).

Vi var egentlig bare lidt pauseunderholdning til arrangementet, som var en halloween-ting, hvor familier kunne gå rundt på Fredericias voldanlæg og blive skræmt af uhyggelige græskarhoveder og trolde, hekse, spøgelser, zombier, pindemonstre og mange andre væmmelige ting.

Jeg er frisk igen en anden gang! 

Livsnyderen undrer sig over kromosomklubber

Der er noget, jeg til stadighed undrer mig over.
Noget, som jeg ikke helt forstår nødvendigheden af, eller hvorfor folk finder det specielt og interessant. 

Det er alle mulige arrangementer som hedder noget med "Dame-", "Mande-", "Pige-" eller "Herre-" til at begynde med.

Altså, jeg kan selvfølgelig bedst gøre mig klog på hunkønsdelen. For jeg er jo ikke en mand, og kan derfor ikke udtale mig om hvad mennesker med Y-kromosomer har af specielle behov.


I min gamle afdeling havde vi en "pigeaften" engang imellem. Eller, jeg er ikke sikker på om det hed sådan. Men os med to X-kromosomer mødtes en håndfuld gange om året og spiste, snakkede og drak et glas vin sammen. 
Det var meget hyggeligt, helt sikkert!

Men nogen gange tænkte jeg at jeg godt ville have hygget mig med nogen af de andre kolleger, dem med Y-kromosomerne, også.

Vi var ikke så mange kvinder, så det var nemt at samle os - det havde straks været en større sag hvis det var hele afdelingen.

Og jeg deltog, for det var hyggeligt, men jeg må indrømme at jeg ikke havde noget specielt behov. Altså for samværet med personer med ene X-kromosomer. Havde der været nogen Y-kromosomer til stede, ville det ikke have ødelagt det mindste for mig.

Måske illustreres det af noget, jeg blev spurgt om sådan en aften. Nemlig, om jeg ikke syntes det var lidt træls at jeg var den eneste kvinde i mit daværende projekt. Jeg tog lige et par sekunder om at svare, for jeg skulle lige lave et mentalt tjek - - næh, der var ikke andre kvinder. Og dermed serverede svaret sig selv. Jeg havde det egentlig fint med at være eneste kvinde.

Jeg ville helt sikkert også have haft det fint med at der var flere kvinder. I mit nuværende projekt er vi hele to kvinder. Det giver ingen problemer.


Men seriøst, jeg synes altså at vi mennesker er så meget mere end vores køn, og jeg bliver altid overrasket, når jeg forventes at have mere til fælles med nogen af mit eget køn end nogen af det modsatte.


Ikke at køn er ligemeget. Jeg sætter stor pris på at vi er to køn. Det gør livet nuanceret og spændende.

Men jeg er nok tilbøjelig til at se mennesker. Se humoren, fagligheden, empatien, den skæve vinkel, intelligensen, frem for de der X og Y-kromosomer. Nogen mennesker har jeg rigtig meget kemi med, nogen mindre. 



Jeg har en ven (med Y-kromosom) som har det på samme måde. Han går troligt med til mandetingene, men han har heller ikke rigtig fanget det. Er heller ikke så meget til for meget "mandehørm". 

For mænd gør det jo også. De har endda loger, hvor kvinder ikke må være med. Og det tilsvarende findes vist også for kvinder.


Dermed ikke sagt at jeg ikke kommer i kvinde-forsamlinger og nyder det. Et eksempel er X-tetten. 

Men vi er jo en dame-vokalgruppe, fordi det at synge arrangementer for lige stemmer (kun kvindestemmer) er det, vi gør. Jeg har også gået til sport og spillet på dame-hold. Fint nok.

Men der er jo en årsag til, at man har kønsopdelingen. Ikke fordi vi har bestemt at vi er en kromosomklub.



Jeg vil ikke rynke på næsen af køns-ekskluderende forsamlinger og arrangementer. Jeg erkender, at nogen tilsyneladende har det behov.

Jeg forstår det bare ikke. Det gør jeg helt ærligt ikke.