torsdag, april 10, 2008

Meningsfuld Livsnyder

Blogging with a purpose.



Sådan hedder en pris, der cirkulerer for tiden i blogland. Og for snart et par uger siden opdagede jeg sørme, at min ven Johnnie har tildelt mig prisen.

Johnnies blog startede, efter at hans kæreste - med hans vidende og billigelse - tog sit eget liv. Johnnie var gennem en retssag, og skriver nu om det tabubelagte emne. For når vi selv må bestemme over vores liv, er der så ikke situationer, hvor vi skal have lov til at bestemme over vores død?

Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have ydet den samme kærlige og ærligt mente opbakning, som han gav sin kæreste. Men han har min største respekt for sit valg, og for at skrive klogt om et ømtåleligt emne. Jeg er ikke altid enig. Men jeg har respekt.

Ved siden af hans blog, er min måske lidt lettere i det. Men jeg er glad for, at han ikke har vejet den og fundet den for let - for jeg gider jo ikke være indehaver af en glansbilled/overflade/udstil-mig-selv-som-perfekt-blog.

Der er desværre regler med for en award som denne - og de er:

1. Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen
2. De nominerede blogge skal have et formål
3. I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog
4. De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog.
5. Logoet skal linke tilbage til denne blog

Jeg starter med at bryde regel 5, af den simple årsag at jeg ikke kan finde ud af at linke på logoet. Og jeg gider ikke finde ud af hvordan man gør.

Herefter vil jeg lige bryde resten, for jeg har ikke tænkt mig at nominere nogen. Jeg læser mange gode blogs, og mange af dem er allerede blevet tagget.

Så dette indlæg er bare for at sige MANGE TAK til Johnnie - som klart ville være på min liste over Blogs with a purpose...

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nej, din blog er langt fra "for let". Det dybere budskab omkring at være "livsnyder" kommer jo netop til sin ret når det bliver en grundholdning i en dagligdag der har mere end "blot" glansbilleder. Virkelig velskrevet, netop også ud over at være dagbogsagtig. Og, ja, meget meningsfuld.

Det er spændene med de mange meget forskellige "projekter" i blogland :-)

Hvad link på et billede angår - skidt med reglerne - gik der lang tid før jeg selv opdagede hvor let det er. Klik på billedet og derefter link-knappen. En gang imellem er det rart med muligheden. Jeg bruger den selv mest til at slippe for det automatiske link til billedet selv. Uden en større udgave bagved, undgår jeg at "forlede" til et klik.....

anjoe sagde ...

Uden at have haft dig på min synlige blogliste, har jeg besøgt dig rimelig jævnligt - og ingen kommentarer skrevet, men sjovt nok havde jeg valgt dig anderledes til, just få dage forinden at johnnie valgte såvel dig som mig til hæder ;-)
...og vi er enige omkring, at han er alletiders mandfolk samt støtte for mennesker, der af forskellig grunde ikke finder livet værd at leve...

Lizelotte sagde ...

Anjoe, der er ikke mange som Johnnie - du skulle have set ham som Batman ... det var stort :-) Nej spøg til side - han er et sjældent intelligent og reflekterende menneske, og jeg er selv blevet meget klogere af at kende ham...

anjoe sagde ...

Jeg tror dig uproblematisk - og jeg vil fremtidigt kommentere en del af hans skriverier! Har af dumme grunde kun læst på bloggen hans ;-) En del fordi at han har scoret nye besøgende i tidens løb, og det totalt fortjent *ROS*