torsdag, april 24, 2008

Sangen giver vinger...

Igår var jeg til sang, og det er godtnok heldigt, at sangen gi'r lidt vinger.

Jeg var nemlig ved at være lidt brugt, da jeg lidt for sent kom halsende ind i musiklokalet på Lillebæltskolen i Middelfart.

Dagen var nemlig blevet lidt langt. På arbejde bød eftermiddagen på en temadag med deltagelse af repræsentanter for de banker, som bruger vores systemer - og dermed vores netbank. Jeg havde et par indlæg, dels om den demo-netbank vi satte i søen i foråret (hvis du er nysgerrig kan den ses her) eller her - du skal bare trykke på det link, der fører til Demo-netbanken.

Det andet indlæg handlede om det projekt, jeg arbejder på nu, som er et stort løft af brugervenligheden i vores netbank - den trænger nemlig til en kærlig hånd, og det giver vi den nu.

Jeg fik holdt mine indlæg og fik også plejet mine forbindelser lidt, og da mødet var forbi, og vi havde hjulpet med at rydde op, kørte jeg til Kolding. Jeg skulle nemlig til en afskedsreception på Uddeholm - en mangeårig kollega til Bruno gik på pension, og firmaet inviterede...

Jeg smuttede dog derfra efter osten (og inden desserten), for jeg havde lovet at komme over og synge med de dejlige piger fra X-tetten.

Og på en eller anden måde var det bare så dejligt, selvom jeg var enormt træt, og min r.. gjorde ondt ... (ja ... pga. det der trappe-styrt, altså).

Mmmm. Dejlige tøser, og dejlig musik :-)
Det er slet ikke mælk, der gi'r ny energi ... det er sang...

2 kommentarer:

Lene sagde ...

sådan er det bare :-) Og nu kunne jeg komme ind på din side med det samme,det har ellers drillet.

Mona sagde ...

Kommer helt til at savne mine mange korsanger-år ... for det er jo rigtigt - man får så meget energi af det!