Nu var det en helt usædvanlig julefrokost igår. Jeg drak nemlig kun EN øl, så jeg kørte hjem ... det var rigtig dejligt idag!
Sov lidt længe, men var frisk som en havørn, da jeg vågnede.
Så vi besluttede at kikke op til Brunos forældre - bare til eftermiddagskaffe - og det var rigtig hyggeligt.
I aften har vi hentet julekasserne på loftet, og nu er der julestemning i hele huset :-)
Jeg hygger mig enormt med at pynte til jul, og jeg gør det som regel selv. Det er rart at gense gamle ting, som har hængt i mine skiftende hjem år efter år. Den suverænt ældste er nok min gamle nisseuro - en flettet, tynd halmkrans med små garnnisser. Den fik jeg i pakkekalender som barn, og den har hængt i alle de hjem, jeg har haft. Så længe jeg kan huske har den haft sin faste plads over spisebordet - hængende ned fra lampeledningen.
Der er også altid et par nye ting. Sidste år var det de store sølvkugler, som hænger i karnappen, og julelysene udenfor vinduerne i karnappen. I år er det tre anløbne sølvæg, som nu hænger i dybrøde sløjfer i mit køkkenvindue, og diodenettet ude på troldebusken.
De små nisser, julelandskabet, kom aldrig op sidste år. Jeg gider ikke rigtig nisselandskabet, men hvis Bodil og Kristian efterlyser det, får de lov til at lave det.
Det er sjovt som tingene allerede har fundet deres plads i det her hus, som vi nu fejrer jul i for andet år i træk. Men ikke særligt overraskende.
Det føltes nemlig som det helt rigtige sted - et hjem - lige så snart jeg satte foden indenfor døren første gang.
søndag, november 29, 2009
lørdag, november 28, 2009
Livsnydelsesweekend
Uhmmmm det er en rigtig livsnydelses-weekend, jeg har gang i!
Ugen har været travl, men god. Julen er rykket tættere på - vi har fået advendtskrans klar, og kalenderlys-dekoration - og der er kommet lys i troldebusken udenfor køkkenvinduet.
Igår kørte vi lige fra arbejde en tur op til min mor i Storvorde. Jeg syntes lige at jeg gerne ville se hende, inden turen næste søndag går til New York. Vi havde en hyggelig aften - fik dejlig mad og et glas rødvin, og så kørte vi hjem igen.
Andreas er her i denne weekend - han skal med min exmand og sine søskende til den traditionelle første-søndag-i-advendt-sammenkomst i morgen, sammen med Kristina.
Det er nu ikke så meget, vi kommer til at hænge ud - for idag har jeg været til spinning i formiddag, og så kunne jeg lige nå hjem omkring, inden vi skulle afsted igen - Bruno og jeg. Vi skulle mødes med vores gode venner, Alice og Kim, nede på Caffe Katia. De har også et særligt forhold til at spise hos Katia - og det var bare mega hyggeligt og dejligt!
Nu sidder vi og slår mave, og i aften skal vi afsted igen. Der er julefrokost i Brunos firma - det skal nok blive hyggeligt også.
I morgen skal vi heldigvis INGENTING ... tror bare jeg vil slappe af, og måske vil jeg hænge lidt julepynt op ... det ER jo første søndag i advendt :-)
Og så vil jeg nyde min dejlige mand lidt ekstra. For der er ikke så længe til at vi skal være væk fra hinanden i 10 dage.
Ugen har været travl, men god. Julen er rykket tættere på - vi har fået advendtskrans klar, og kalenderlys-dekoration - og der er kommet lys i troldebusken udenfor køkkenvinduet.
Igår kørte vi lige fra arbejde en tur op til min mor i Storvorde. Jeg syntes lige at jeg gerne ville se hende, inden turen næste søndag går til New York. Vi havde en hyggelig aften - fik dejlig mad og et glas rødvin, og så kørte vi hjem igen.
Andreas er her i denne weekend - han skal med min exmand og sine søskende til den traditionelle første-søndag-i-advendt-sammenkomst i morgen, sammen med Kristina.
Det er nu ikke så meget, vi kommer til at hænge ud - for idag har jeg været til spinning i formiddag, og så kunne jeg lige nå hjem omkring, inden vi skulle afsted igen - Bruno og jeg. Vi skulle mødes med vores gode venner, Alice og Kim, nede på Caffe Katia. De har også et særligt forhold til at spise hos Katia - og det var bare mega hyggeligt og dejligt!
Nu sidder vi og slår mave, og i aften skal vi afsted igen. Der er julefrokost i Brunos firma - det skal nok blive hyggeligt også.
I morgen skal vi heldigvis INGENTING ... tror bare jeg vil slappe af, og måske vil jeg hænge lidt julepynt op ... det ER jo første søndag i advendt :-)
Og så vil jeg nyde min dejlige mand lidt ekstra. For der er ikke så længe til at vi skal være væk fra hinanden i 10 dage.
tirsdag, november 24, 2009
Livsnyder med meget ild i jernet ...
...eller var det mange jern i ilden...
Synes godtnok der liige er et par bolde jeg skal huske at holde i luften.
Der er jo det der arbejde. Hvor tingene skal gå op i en højere enhed, og det er mig der lige pludselig skal huske at have styr på alle enderne og detaljerne.
Og så er der jo noget med en tur til Staterne, hvor jeg godtnok har styr på det væsentligste men stadig mangler lidt...
* jeg skal ha' taget et pasfoto, så jeg kan få et internationalt kørekort ... det går jo ikke, at jeg ikke kan ræse rundt med Roberta - hun tør nemlig ikke køre bil, og Mike, hendes mand, kan jo ikke forventes at agere chauffør hele tiden, nogen SKAL jo arbejde!
* jeg skal HUSKE at hente USD torsdagen inden jeg skal afsted! Det er vigtigt!
* og så er der alle de der ting jeg skal have købt ... noget Læsø Sydesalt, sød lakrids, de gode bornholmske kommenskiks, marcipan, lækre chokolader fra frellsen, ingredienser til brunkager (har opgivet at tage en rulle frossen dej med - er nervøs for at Customs skal tro det er plastisk sprængstof eller en ny slags narkotika) ... og hvad jeg nu ellers får af gode ideer.
* hvor meget må man mon slæwe med hjem fra staterne uden at blive brandskattet?? Det var nok værd at vide .... må spørge søster, som er ansat ved Skat (tidligere TOLD og Skat...)
* julegaver. Jeg er nødt til at lægge en plan. Har også en løs en inde i hovedet, men jeg skal nok liiige være lidt mere konkret. Og organiseret. Ellers får min mor bare stress af at jeg tager til USA uden at have købt julegaver, og det kan vi ikke have.
* og hvad skal jeg pakke?? Hvad? Hvad?? Det er 20 år siden jeg har været i USA sidst, og jeg ANER ikke hvad amerikanere tager på når de skal være pæne. Jeg skal vist til et par sociale ting, og jeg har en mistanke om at mine omhyggeligt hullede jeans med tilhørende tunikabluser nok ikke gør sig i den sammenhæng. Nå, never mind. Jeg kommer til at stikke ud på europæer-måden alligevel. Heldigvis skal jeg følges med en champagneboblende brasilianerdame, så jeg bliver ikke alene. (Har altid tænkt på Roberta når jeg hørte titelmusikken fra "The Nanny" - den der sætning med "She's the lady in red when everybody else is wearing tan ...")
Heldigvis er sproget ikke et problem, så jeg kan godt strege "Genopfriske 'Engelsk konversationsguide' på kassettebånd" fra listen. Faktisk taler jeg bedre engelsk end mange amerikanere... ;-)
Men sidste og vigtigste hurdle er at jeg skal UNDGÅ INFLUENZA FOR ENHVER PRIS! Det vil være meget surt at rejse umpty km med fly med 38.5. Så hvis I møder mig med tørklæde for underansigtet, er jeg hverken på vej til at røve den lokale kiosk, eller konverteret til en hel speciel version af islam.
Sikke mange ting, jeg skal have styr på! Godt jeg er god til mange bolde i luften ....
Synes godtnok der liige er et par bolde jeg skal huske at holde i luften.
Der er jo det der arbejde. Hvor tingene skal gå op i en højere enhed, og det er mig der lige pludselig skal huske at have styr på alle enderne og detaljerne.
Og så er der jo noget med en tur til Staterne, hvor jeg godtnok har styr på det væsentligste men stadig mangler lidt...
* jeg skal ha' taget et pasfoto, så jeg kan få et internationalt kørekort ... det går jo ikke, at jeg ikke kan ræse rundt med Roberta - hun tør nemlig ikke køre bil, og Mike, hendes mand, kan jo ikke forventes at agere chauffør hele tiden, nogen SKAL jo arbejde!
* jeg skal HUSKE at hente USD torsdagen inden jeg skal afsted! Det er vigtigt!
* og så er der alle de der ting jeg skal have købt ... noget Læsø Sydesalt, sød lakrids, de gode bornholmske kommenskiks, marcipan, lækre chokolader fra frellsen, ingredienser til brunkager (har opgivet at tage en rulle frossen dej med - er nervøs for at Customs skal tro det er plastisk sprængstof eller en ny slags narkotika) ... og hvad jeg nu ellers får af gode ideer.
* hvor meget må man mon slæwe med hjem fra staterne uden at blive brandskattet?? Det var nok værd at vide .... må spørge søster, som er ansat ved Skat (tidligere TOLD og Skat...)
* julegaver. Jeg er nødt til at lægge en plan. Har også en løs en inde i hovedet, men jeg skal nok liiige være lidt mere konkret. Og organiseret. Ellers får min mor bare stress af at jeg tager til USA uden at have købt julegaver, og det kan vi ikke have.
* og hvad skal jeg pakke?? Hvad? Hvad?? Det er 20 år siden jeg har været i USA sidst, og jeg ANER ikke hvad amerikanere tager på når de skal være pæne. Jeg skal vist til et par sociale ting, og jeg har en mistanke om at mine omhyggeligt hullede jeans med tilhørende tunikabluser nok ikke gør sig i den sammenhæng. Nå, never mind. Jeg kommer til at stikke ud på europæer-måden alligevel. Heldigvis skal jeg følges med en champagneboblende brasilianerdame, så jeg bliver ikke alene. (Har altid tænkt på Roberta når jeg hørte titelmusikken fra "The Nanny" - den der sætning med "She's the lady in red when everybody else is wearing tan ...")
Heldigvis er sproget ikke et problem, så jeg kan godt strege "Genopfriske 'Engelsk konversationsguide' på kassettebånd" fra listen. Faktisk taler jeg bedre engelsk end mange amerikanere... ;-)
Men sidste og vigtigste hurdle er at jeg skal UNDGÅ INFLUENZA FOR ENHVER PRIS! Det vil være meget surt at rejse umpty km med fly med 38.5. Så hvis I møder mig med tørklæde for underansigtet, er jeg hverken på vej til at røve den lokale kiosk, eller konverteret til en hel speciel version af islam.
Sikke mange ting, jeg skal have styr på! Godt jeg er god til mange bolde i luften ....
søndag, november 22, 2009
Forskud på julestemningen
Det har været en dejlig weekend - men nu er der ikke så meget tilbage af den.
Jeg har taget lidt forskud på julen ... for der er jo kun 2 uger (idag!) til at jeg rejser til USA og besøger Roberta, og så er jeg væk indtil den 17. december.
Derfor føler jeg at det er nødvendigt at tyvstarte lidt med den hjemlige hygge, selvom det er noget tidligere end jeg plejer at gøre det :-)
Jeg har bagt vanillekranse og brunkager i denne weekend - og lagt brunkagedej i fryseren, så jeg kan bage flere når jeg kommer hjem fra USA.
Vi har hængt en mistelten op, og fundet julepynten frem oppe fra loftet - så vi kunne få lys på karnappen, ligesom vi havde sidste år. På torsdag skal jeg til den traditionelle juleblomsterbinding på Bankdata, og der regner jeg med at lave min advendtskrans, samt at få lavet en dekoration til kalenderlyset.
Mon ikke jeg pynter til jul næste weekend ... det kunne jeg godt finde på. Min dejlige lille hushjælp kommer og gør rent på tirsdag, og det trænger - for i denne uge har hun været syg, så hun har ikke gjort rent.
Det er godtnok tidligt ... men jeg har hygget mig vældigt. Igår gik jeg og hørte min "Now Christmas" cd mens jeg lavede brunkagedej, og idag har jeg hørt Cafe Hack og sågar Giro 413 mens småkagerne vandrede ind i ovnen, ud af ovnen, over på risten for at køle af, og til slut ned i kagedåsen. Bodil har hjulpet mig med vanillekransene, så hvis de er smukkere end normalt, er det helt sikkert hendes fortjeneste.
Sidste år kom vanillekransene til verden ved at Bruno pressede dem ud af en bollesprøjte. I år har jeg købt en gammeldags kødhakker, og det tror jeg han sætter pris på - det andet var urimeligt hårdt arbejde!
Nu dufter huset af vanille, kanel og nelliker. Vores jule-voksdug har sneget sig frem og ligger nu på spisebordet. Misteltenen virker - jeg har allerede fået adskillige kys under den, både af min dejlige mand og mine søde unger.
Men jeg føler mig lidt selvisk, at jeg bare smutter fra familien, lige her i december. Kristian og Bruno må jule lidt selv, og hygge sig med de småkager, vi har bagt idag. Kristian har nemlig valgt at blive her, selvom jeg ikke er hjemme - det er bare så meget lettere at komme i skole (3 blokke væk) fra Fasanvej end fra Snoghøj.
Mine unger siger dog, at det er okay. Vi skal jo hygge os sammen hele juleferien.
Og det her besøg ved de godt betyder meget for mig. Jeg glæder mig så enormt til at se Roberta igen. Der er gået 9 år - jeg forstår det næsten ikke, for hun føles tæt på, vi snakker jo flere gange om ugen via messenger. Men hun er en af de tætteste veninder jeg har, og det er ikke bare pjat at vi kalder hinanden "minha doce irma" (som betyder "min søde søster" på portugisisk) ... nogen gange kalder hun mig "irmazinha" - lillesøster. For Roberta er min sjælesøster, og har været det siden vi bare total-connectede dengang for 11 eller 12 år siden, da vi mødtes første gang til en Bankdatafest.
Godt jeg har en dejlig familie, som under mig den oplevelse - for jeg glæder mig SÅ meget.
Jeg har taget lidt forskud på julen ... for der er jo kun 2 uger (idag!) til at jeg rejser til USA og besøger Roberta, og så er jeg væk indtil den 17. december.
Derfor føler jeg at det er nødvendigt at tyvstarte lidt med den hjemlige hygge, selvom det er noget tidligere end jeg plejer at gøre det :-)
Jeg har bagt vanillekranse og brunkager i denne weekend - og lagt brunkagedej i fryseren, så jeg kan bage flere når jeg kommer hjem fra USA.
Vi har hængt en mistelten op, og fundet julepynten frem oppe fra loftet - så vi kunne få lys på karnappen, ligesom vi havde sidste år. På torsdag skal jeg til den traditionelle juleblomsterbinding på Bankdata, og der regner jeg med at lave min advendtskrans, samt at få lavet en dekoration til kalenderlyset.
Mon ikke jeg pynter til jul næste weekend ... det kunne jeg godt finde på. Min dejlige lille hushjælp kommer og gør rent på tirsdag, og det trænger - for i denne uge har hun været syg, så hun har ikke gjort rent.
Det er godtnok tidligt ... men jeg har hygget mig vældigt. Igår gik jeg og hørte min "Now Christmas" cd mens jeg lavede brunkagedej, og idag har jeg hørt Cafe Hack og sågar Giro 413 mens småkagerne vandrede ind i ovnen, ud af ovnen, over på risten for at køle af, og til slut ned i kagedåsen. Bodil har hjulpet mig med vanillekransene, så hvis de er smukkere end normalt, er det helt sikkert hendes fortjeneste.
Sidste år kom vanillekransene til verden ved at Bruno pressede dem ud af en bollesprøjte. I år har jeg købt en gammeldags kødhakker, og det tror jeg han sætter pris på - det andet var urimeligt hårdt arbejde!
Nu dufter huset af vanille, kanel og nelliker. Vores jule-voksdug har sneget sig frem og ligger nu på spisebordet. Misteltenen virker - jeg har allerede fået adskillige kys under den, både af min dejlige mand og mine søde unger.
Men jeg føler mig lidt selvisk, at jeg bare smutter fra familien, lige her i december. Kristian og Bruno må jule lidt selv, og hygge sig med de småkager, vi har bagt idag. Kristian har nemlig valgt at blive her, selvom jeg ikke er hjemme - det er bare så meget lettere at komme i skole (3 blokke væk) fra Fasanvej end fra Snoghøj.
Mine unger siger dog, at det er okay. Vi skal jo hygge os sammen hele juleferien.
Og det her besøg ved de godt betyder meget for mig. Jeg glæder mig så enormt til at se Roberta igen. Der er gået 9 år - jeg forstår det næsten ikke, for hun føles tæt på, vi snakker jo flere gange om ugen via messenger. Men hun er en af de tætteste veninder jeg har, og det er ikke bare pjat at vi kalder hinanden "minha doce irma" (som betyder "min søde søster" på portugisisk) ... nogen gange kalder hun mig "irmazinha" - lillesøster. For Roberta er min sjælesøster, og har været det siden vi bare total-connectede dengang for 11 eller 12 år siden, da vi mødtes første gang til en Bankdatafest.
Godt jeg har en dejlig familie, som under mig den oplevelse - for jeg glæder mig SÅ meget.
onsdag, november 18, 2009
Som jeg husker det
For tiden korresponderer jeg med en veninde fra gymnasietiden.
Ikke en af dem jeg kendte længst, men en af de sjoveste, skøreste, sødeste og mest farverige. Egentlig lærte jeg hende at kende gennem hende, der i 3g var min nærmeste veninde. De havde gået i skole i samme oplandsby, tror jeg ... og sikke et par de var. Hende jeg kendte først, havde italienske aner med de dertil hørende gnistrende sorte øjne, ditto hår, en rød fyldig kyssemund og masser af førstesopran-drama i temperamentet.
Den anden - hende jeg lærte at kende på 2. hånd - var bare smuk, smuk, smuk. Fagligt dygtig og sød oven i ... faktisk så sød, at den kiksede teen jeg var dengang, kunne tilgive hende at hun var alt for perfekt.
Naturligvis havde hun en modelkarriere ved siden af gymnasiet, og var i finalen i en landsdækkende skønhedskonkurrence. Det gjorde næsten ondt at sammenligne mig selv med hende - jeg var så ufatteligt utjekket...
Vi skiltes efter gymnasiet - livet hvirvlede os hver sin vej, og båndene var ikke stærke nok. Men jeg har båret gode minder om begge de to smukke veninder (selvom de vitterlig fik mig til at se totalt buttet og danskerbleg og uspændende ud) med mig siden dengang.
Via Facebook har jeg igen kontakt til dem begge, og det er noget så dejligt. Jeg har en brevveksling kørende med hende med de klare blå øjne, og det er utroligt sjovt og hyggeligt.
Og så skrev hun gudhjælpemig i et brev, at hun syntes jeg var så totalt cool dengang ... WHAAAT?
Måske vælter vi bare allesammen igennem gymnasieårene i sikker forvisning om, at vi er de mest kiksede, og de allermindst smukke, tjekkede, sjove og seje. Gid jeg kunne sende et brev til hende teenage-Liselotte og fortælle hende, at det slet ikke er så slemt - at hun bare skal være sig selv og slappe af.
Nogen gange er jeg bare SÅ glad for ikke at være 17 år. Jeg er vist meget bedre til at være 43.
Ikke en af dem jeg kendte længst, men en af de sjoveste, skøreste, sødeste og mest farverige. Egentlig lærte jeg hende at kende gennem hende, der i 3g var min nærmeste veninde. De havde gået i skole i samme oplandsby, tror jeg ... og sikke et par de var. Hende jeg kendte først, havde italienske aner med de dertil hørende gnistrende sorte øjne, ditto hår, en rød fyldig kyssemund og masser af førstesopran-drama i temperamentet.
Den anden - hende jeg lærte at kende på 2. hånd - var bare smuk, smuk, smuk. Fagligt dygtig og sød oven i ... faktisk så sød, at den kiksede teen jeg var dengang, kunne tilgive hende at hun var alt for perfekt.
Naturligvis havde hun en modelkarriere ved siden af gymnasiet, og var i finalen i en landsdækkende skønhedskonkurrence. Det gjorde næsten ondt at sammenligne mig selv med hende - jeg var så ufatteligt utjekket...
Vi skiltes efter gymnasiet - livet hvirvlede os hver sin vej, og båndene var ikke stærke nok. Men jeg har båret gode minder om begge de to smukke veninder (selvom de vitterlig fik mig til at se totalt buttet og danskerbleg og uspændende ud) med mig siden dengang.
Via Facebook har jeg igen kontakt til dem begge, og det er noget så dejligt. Jeg har en brevveksling kørende med hende med de klare blå øjne, og det er utroligt sjovt og hyggeligt.
Og så skrev hun gudhjælpemig i et brev, at hun syntes jeg var så totalt cool dengang ... WHAAAT?
Måske vælter vi bare allesammen igennem gymnasieårene i sikker forvisning om, at vi er de mest kiksede, og de allermindst smukke, tjekkede, sjove og seje. Gid jeg kunne sende et brev til hende teenage-Liselotte og fortælle hende, at det slet ikke er så slemt - at hun bare skal være sig selv og slappe af.
Nogen gange er jeg bare SÅ glad for ikke at være 17 år. Jeg er vist meget bedre til at være 43.
Øvbud
Øv - jeg har lige meldt afbud til korstævne i Odense på lørdag.
På grund af sygdom.
Nej - jeg er ikke syg. Men jeg tør simpelthen ikke løbe an på et korstævne med 80-100 mennesker, midt under en influenzaepidemi, 14 dage før jeg rejser til USA.
SÅ træls. Jeg ville virkelig gerne have været med.
Øv.
På grund af sygdom.
Nej - jeg er ikke syg. Men jeg tør simpelthen ikke løbe an på et korstævne med 80-100 mennesker, midt under en influenzaepidemi, 14 dage før jeg rejser til USA.
SÅ træls. Jeg ville virkelig gerne have været med.
Øv.
tirsdag, november 17, 2009
Livsnyder og demokrat
Jeg tror det var Winston Churchill der engang sagde, at demokrati er noget bras - men alternativerne er uendeligt meget værre.
Det er jeg enig i.
Og stort set enhver folkeafstemning - demokratiets stjernestunder - der, hvor vi som borgere går ned og gør det, som folk stadig dør for at opnå andre steder i verden, nemlig at stemme - de dage er i den grad festdage her i vores hus.
Vi skal huske - der er nogen, der er kæmpet og har betalt med frihed og med liv, for at vi idag har et demokrati. Og der er steder, ikke forfærdeligt mange timer i fly væk herfra, hvor ytringsfrihed og ret til at stemme IKKE er en del af livet.
Derfor festligholder vi sådan en tirsdag aften som idag. Den står på lækker mad og rødvin, og kan vi lokke hjemmeværende unger ned i sofaen for at følge med i optællinger og resultater, så gør vi det - det giver en sund og fornuftig snak om demokratiet, og de pligter der følger med rettighederne. Normalt få vi kiks og ost ... men det er mavedans og mtb-by-night-dag, så aftensmaden falder vældig sent, og derfor er lige det ritual droppet.
Jeg garanterer dog, at vi genindfører det, når vi skal have folketingsvalg.
Naturligvis har jeg afgivet min stemme. Det var ikke så svært. Der var to kandidater jeg vaklede imellem, men da Bruno fortalte at han stemmer på kandidat 1, måtte jeg jo hellere støtte kandidat 2. Så har vi fordelt det fornuftigt imellem os :-)
Jeg håber, at valget går efter mit hoved, men selv hvis det IKKE gør - så er valgdag stadig lig med festdag. Fordi der ER et valg - og fordi det er frit.
Det er jeg enig i.
Og stort set enhver folkeafstemning - demokratiets stjernestunder - der, hvor vi som borgere går ned og gør det, som folk stadig dør for at opnå andre steder i verden, nemlig at stemme - de dage er i den grad festdage her i vores hus.
Vi skal huske - der er nogen, der er kæmpet og har betalt med frihed og med liv, for at vi idag har et demokrati. Og der er steder, ikke forfærdeligt mange timer i fly væk herfra, hvor ytringsfrihed og ret til at stemme IKKE er en del af livet.
Derfor festligholder vi sådan en tirsdag aften som idag. Den står på lækker mad og rødvin, og kan vi lokke hjemmeværende unger ned i sofaen for at følge med i optællinger og resultater, så gør vi det - det giver en sund og fornuftig snak om demokratiet, og de pligter der følger med rettighederne. Normalt få vi kiks og ost ... men det er mavedans og mtb-by-night-dag, så aftensmaden falder vældig sent, og derfor er lige det ritual droppet.
Jeg garanterer dog, at vi genindfører det, når vi skal have folketingsvalg.
Naturligvis har jeg afgivet min stemme. Det var ikke så svært. Der var to kandidater jeg vaklede imellem, men da Bruno fortalte at han stemmer på kandidat 1, måtte jeg jo hellere støtte kandidat 2. Så har vi fordelt det fornuftigt imellem os :-)
Jeg håber, at valget går efter mit hoved, men selv hvis det IKKE gør - så er valgdag stadig lig med festdag. Fordi der ER et valg - og fordi det er frit.
torsdag, november 12, 2009
Klar til fredag!
Enten er mine netværk blevet mere synlige for mig med årene - måske fordi jeg idag til fulde forstår deres betydning for mig, for sammenhængskraften i mit liv - eller også netværker jeg bedre, end jeg gjorde da jeg var ung.
Nok lidt af begge dele, tror jeg.
I morgen skal jeg hygge mig med et af mine netværk. Egentlig startede det som en "pigerne-fra-afdelingen-ting" - vistnok fordi vi er forholdsvis få kvinder i den afdeling, jeg arbejder i (lige nu er vi 7 i en afdeling på 26-27). De rammer passer netværket dog ikke rigtig ind i mere - for selvom der er kommet en enkelt ny til, så er to af dem, der besøger mig i morgen, faktisk ikke længere i afdelingen. Ja, den ene arbejder og bor i Silkeborg nu, men kommer for at hygge med os andre.
Vi er godt spredt aldersmæssigt - den yngste er .... 27 tror jeg? ... og den ældste har passeret de 50.
Men vi mødes ca. 4 gange om året, og vi rå-hygger, og snakken går HØJT og LYSTIGT! Der bliver diskuteret ægtefæller, kolleger, børn .... og alt muligt andet. Vi kan også snakke om de triste ting, der sker.
Kort sagt, så er det en dejlig kreds af meget forskellige, men også ret skønne og dejlige kvinder, som invaderer mit hus imorgen. Jeg glæder mig rigtig meget, og aftenen er blevet spenderet i køkkenet, hvor jeg har forberedt mig lidt ... sådan tv-køkken-agtigt, så jeg ikke skal lave så meget i morgen.
For mine gæster kommer kl. 18, og jeg skal liiiige nå forbi min meget gode og mangeårige veninde på vej hjem ... hun har fødselsdag og byder på et glas rødvin og en saltstang (eller noget i den stil).
Det kan da vist kun blive en dejlig fredag :-)
Nok lidt af begge dele, tror jeg.
I morgen skal jeg hygge mig med et af mine netværk. Egentlig startede det som en "pigerne-fra-afdelingen-ting" - vistnok fordi vi er forholdsvis få kvinder i den afdeling, jeg arbejder i (lige nu er vi 7 i en afdeling på 26-27). De rammer passer netværket dog ikke rigtig ind i mere - for selvom der er kommet en enkelt ny til, så er to af dem, der besøger mig i morgen, faktisk ikke længere i afdelingen. Ja, den ene arbejder og bor i Silkeborg nu, men kommer for at hygge med os andre.
Vi er godt spredt aldersmæssigt - den yngste er .... 27 tror jeg? ... og den ældste har passeret de 50.
Men vi mødes ca. 4 gange om året, og vi rå-hygger, og snakken går HØJT og LYSTIGT! Der bliver diskuteret ægtefæller, kolleger, børn .... og alt muligt andet. Vi kan også snakke om de triste ting, der sker.
Kort sagt, så er det en dejlig kreds af meget forskellige, men også ret skønne og dejlige kvinder, som invaderer mit hus imorgen. Jeg glæder mig rigtig meget, og aftenen er blevet spenderet i køkkenet, hvor jeg har forberedt mig lidt ... sådan tv-køkken-agtigt, så jeg ikke skal lave så meget i morgen.
For mine gæster kommer kl. 18, og jeg skal liiiige nå forbi min meget gode og mangeårige veninde på vej hjem ... hun har fødselsdag og byder på et glas rødvin og en saltstang (eller noget i den stil).
Det kan da vist kun blive en dejlig fredag :-)
onsdag, november 04, 2009
tirsdag, november 03, 2009
Livsnyderens kollegafryd
Lad det være sagt en gang for alle: der er ikke mange programmører (og tekniske typer i øvrigt), som åbent indrømmer, at de synes iterationsevalueringer er sjove.
Og når de så indebærer, at man skal
Og når de så indebærer, at man skal
- vælge et billede som symboliserer dem selv i projektet
- snakke ... HELT UDEN AT BLIVE AFBRUDT ... i flere minutter, om ikke-teknik-relaterede emner
så kræver det kage.
Jeg er dog så umådeligt heldig at være projektleder for nogle meget overbærende nogen af slagsen. De møder nemlig pænt op (uden at brokke sig, og jeg tror ikke KUN det er fordi jeg bager gode kager), og så deltager de faktisk rimeligt engageret - også dem, hvis persontyper måske ikke lige lægger ubetinget op til de bløde discipliner.
Vi har holdt evaluering idag, og det var ret okay, selvom det også havde mistet lidt af sin mening, siden jeg indkaldte for et par uger siden. En haste-opgave er nemlig drattet ned midt i vores afdeling, og det betyder at 2 fra mit i forvejen ikke-så-store team er pist-væk indtil engang hen på foråret.
Lidt surt! Især fordi vi lige nu begyndte at kunne se frem til, at alle dem, der var deltids udlånt til andre opgaver, begyndte at komme tilbage igen. Jeg var begyndt at øve mig på den salgstale, der skulle lande et "rigtigt" projekt hos os - ikke bare de quickwin-agtige ting, vi har lavet hidtil. Men med 2 programmører og en testressource og så mig selv, er det nooook ikke de store landevindinger vi skal regne med at lave.
På trods af dette valgte vi at evaluere det vi trods alt har lavet sammen, og der var sq opbakning til det.
Kæft hvor har jeg gode kolleger! Og jeg glæder mig til at vi bliver et "helt" team igen til foråret.
Pjæktarmsbetændelse
Jeg har pjækket fra mavedans idag.
Og pyyyyyyyh hvor var det godt til mig :-)
Det er sådan, at Kristian har været syg den sidste uges tid. Han har influenza, med ondt i halsen, snot og slaphed til følge. Selv har jeg valgt kun at blive snottet, så jeg har været på arbejde ...
Og jeg ved godt at han er en lang teenagedreng og ikke min lille baby-Krelle mere. Men derfor plejer jeg jo ALLIGEVEL at yde lidt ekstra omsorg når han er syg. Blive hjemme og arbejde en dag, så jeg lige kan servere en kop the, spise frokost sammen med ham og veksle et par ord ind imellem. Det har bare været ganske umuligt denne gang - der har været møder der skulle holdes, og ting der krævede min opmærksomhed.
Så jeg har haft den betændteste samvittighed - ikke mindst fordi jeg glemte ALT om at ringe hjem og høre til hans tilstand i fredags (jeg er en ravnemor - jeg svedte ham totalt ud), og fordi jeg tog ud at synge igår - vi havde en koncert, der skulle synges.
Da jeg så oven i har haft hårrejsende travlt, og ved, at dagen i morgen byder på julegavevins-udvælgelse ud over normal arbejdstid, valgte jeg at pjække fra dans idag for at være hjemme hos drengebarnet - og for selv lige at få min puls ned under 180.
Og det var dælme dejligt! Faktisk fik jeg både sludret stille og roligt og afslappet med Kristian, og hængt lidt ud med ham - OG fik læst et par cm. af den John Irving-bog, jeg genlæser for tiden (Indtil jeg finder dig .... spørg lige om man får lyst til en ny tusch af at læse i den??).
Hvad angår sidstnævnte bog har jeg fået ny læse-energi - for ind af brevsprækken er idag dumpet en dejlig ny Stephen King-bog ... Just After Sunset. Og jeg har jo naturligvis forudbestilt den nye Under The Dome, som udkommer i næste uge (så vidt jeg husker).
SÅ jeg har al mulig grund til at guffe Irving-bogen i mig.
Det er nu heller ikke vanskeligt.
Og pyyyyyyyh hvor var det godt til mig :-)
Det er sådan, at Kristian har været syg den sidste uges tid. Han har influenza, med ondt i halsen, snot og slaphed til følge. Selv har jeg valgt kun at blive snottet, så jeg har været på arbejde ...
Og jeg ved godt at han er en lang teenagedreng og ikke min lille baby-Krelle mere. Men derfor plejer jeg jo ALLIGEVEL at yde lidt ekstra omsorg når han er syg. Blive hjemme og arbejde en dag, så jeg lige kan servere en kop the, spise frokost sammen med ham og veksle et par ord ind imellem. Det har bare været ganske umuligt denne gang - der har været møder der skulle holdes, og ting der krævede min opmærksomhed.
Så jeg har haft den betændteste samvittighed - ikke mindst fordi jeg glemte ALT om at ringe hjem og høre til hans tilstand i fredags (jeg er en ravnemor - jeg svedte ham totalt ud), og fordi jeg tog ud at synge igår - vi havde en koncert, der skulle synges.
Da jeg så oven i har haft hårrejsende travlt, og ved, at dagen i morgen byder på julegavevins-udvælgelse ud over normal arbejdstid, valgte jeg at pjække fra dans idag for at være hjemme hos drengebarnet - og for selv lige at få min puls ned under 180.
Og det var dælme dejligt! Faktisk fik jeg både sludret stille og roligt og afslappet med Kristian, og hængt lidt ud med ham - OG fik læst et par cm. af den John Irving-bog, jeg genlæser for tiden (Indtil jeg finder dig .... spørg lige om man får lyst til en ny tusch af at læse i den??).
Hvad angår sidstnævnte bog har jeg fået ny læse-energi - for ind af brevsprækken er idag dumpet en dejlig ny Stephen King-bog ... Just After Sunset. Og jeg har jo naturligvis forudbestilt den nye Under The Dome, som udkommer i næste uge (så vidt jeg husker).
SÅ jeg har al mulig grund til at guffe Irving-bogen i mig.
Det er nu heller ikke vanskeligt.
onsdag, oktober 28, 2009
Ønskemad med ild i
Kristian sukkede i aften over noget flamberet kylling, han kunne huske jeg havde lavet.
Jeg kunne også huske det - - svagt. Men ikke præcis hvad det var.
Til gengæld kunne Kristian huske, at jeg havde blogget om det, med billeder og det hele! Så det skulle jo være en smal sag at søge på bloggen, med bloggers søgefunktion, og finde det.
MEN NEJ ... for søgefunktionen duer ikke mere :-(
En google-søgning på "Flamberet livsnyder" fik dog denne post frem... ahaaaaaa.... nu skal jeg bare have gravet opskriften frem, så skal opskriften da genoplives!
Men hvad SKER der for blogger og dens søgefunktion ... :-(
Jeg kunne også huske det - - svagt. Men ikke præcis hvad det var.
Til gengæld kunne Kristian huske, at jeg havde blogget om det, med billeder og det hele! Så det skulle jo være en smal sag at søge på bloggen, med bloggers søgefunktion, og finde det.
MEN NEJ ... for søgefunktionen duer ikke mere :-(
En google-søgning på "Flamberet livsnyder" fik dog denne post frem... ahaaaaaa.... nu skal jeg bare have gravet opskriften frem, så skal opskriften da genoplives!
Men hvad SKER der for blogger og dens søgefunktion ... :-(
tirsdag, oktober 27, 2009
Côtes du Sdr. Vilstrup
Igår smagte jeg vin lavet af druer fra det smukke trekantområde, brygget på vingården "Lindely".
Vinklubben var nemlig til smagning på en af MODAVI's to vingårde.
Og mand, det var hyggeligt!
Rundvisning blandt de smukt bakkede vinmarker, og en tur ind i selve vingårdens hjerte, hvor et par tanke rødvin stod og andengærede. Fremvisning af MODAVI's imponerende aftapningsanlæg (der vel kan rumme 5 liter vin, og har tre tappehaner til at sætte flasker på) og en tur ind igennem det rum, hvor de vine, som er tappet og endnu ikke solgt - og hvor der også ligger en del importerede vine.
Og det var lidt af begge dele vi skulle smage. For herefter gik turen ind i festsalen, som var fantastisk hyggelig. Chefoenologen (som i øvrigt også besidder alle øvrige positioner på vingården, pånær dem hans kone tager sig af) forvandlede sig her til fransk vinbonde, komplet med baskerhue, forklæde og skolefransk, og serverede diverse lækre vine for os.
En af vinene var husets egen - "Trekanten" - som er brygget på 90% Rondo. Særdeles drikkelig, men naturligvis lidt let sammenlignet med de andre vine, vi smagte.
Sammen med vinene fik vi lækkert brød og et udvalg af pølser og oste, som var ren nam-nam. Vi fik også masser af snak og sjove historier, og tiden fløj afsted.
Jeg glemte at spytte ud - for vinene smagte rigtig godt - så jeg var lidt træt i morges (og glad for at jeg drak behersket).
Et helt igennem godt arrangement - fedt at møde sådanne ildsjæle i så hyggelige rammer. Står du overfor at skulle lave et lidt anderledes firmaarrangement, er her den perfekte opskrift: kontakt MODAVI, og få dem til at holde en smagning for jer.
Vinklubben var nemlig til smagning på en af MODAVI's to vingårde.
Og mand, det var hyggeligt!
Rundvisning blandt de smukt bakkede vinmarker, og en tur ind i selve vingårdens hjerte, hvor et par tanke rødvin stod og andengærede. Fremvisning af MODAVI's imponerende aftapningsanlæg (der vel kan rumme 5 liter vin, og har tre tappehaner til at sætte flasker på) og en tur ind igennem det rum, hvor de vine, som er tappet og endnu ikke solgt - og hvor der også ligger en del importerede vine.
Og det var lidt af begge dele vi skulle smage. For herefter gik turen ind i festsalen, som var fantastisk hyggelig. Chefoenologen (som i øvrigt også besidder alle øvrige positioner på vingården, pånær dem hans kone tager sig af) forvandlede sig her til fransk vinbonde, komplet med baskerhue, forklæde og skolefransk, og serverede diverse lækre vine for os.
En af vinene var husets egen - "Trekanten" - som er brygget på 90% Rondo. Særdeles drikkelig, men naturligvis lidt let sammenlignet med de andre vine, vi smagte.
Sammen med vinene fik vi lækkert brød og et udvalg af pølser og oste, som var ren nam-nam. Vi fik også masser af snak og sjove historier, og tiden fløj afsted.
Jeg glemte at spytte ud - for vinene smagte rigtig godt - så jeg var lidt træt i morges (og glad for at jeg drak behersket).
Et helt igennem godt arrangement - fedt at møde sådanne ildsjæle i så hyggelige rammer. Står du overfor at skulle lave et lidt anderledes firmaarrangement, er her den perfekte opskrift: kontakt MODAVI, og få dem til at holde en smagning for jer.
søndag, oktober 25, 2009
Den bedste slags weekend
...er den slags, hvor der ikke er noget planlagt.
Midt i en travl hverdag har vi som familie behov for den type weekender - det er bare et must, at der er åndehuller.
Sådan en weekend har vi lige haft. Vi har hygget og daset og ordnet lidt vasketøj ... nogen af os (Bruno og jeg) har været ude at motionere lidt, men ingen gæster, rengøring, planer .... skønt!
Nu er der benzin på igen. Næste weekend skal Bodil og Kristian være hos deres far - og vi har heller ingen planer der. Dejligt!
Midt i en travl hverdag har vi som familie behov for den type weekender - det er bare et must, at der er åndehuller.
Sådan en weekend har vi lige haft. Vi har hygget og daset og ordnet lidt vasketøj ... nogen af os (Bruno og jeg) har været ude at motionere lidt, men ingen gæster, rengøring, planer .... skønt!
Nu er der benzin på igen. Næste weekend skal Bodil og Kristian være hos deres far - og vi har heller ingen planer der. Dejligt!
lørdag, oktober 24, 2009
Tab
Når jeg ser at endnu en ung mand er død i Afghanistan, forholder jeg mig egentlig ikke umiddelbart til om det er rigtigt eller forkert, at de danske soldater er udsendt - om de vitterlig kæmper for demokrati eller om det er utidig indblanding og spild af liv.
Jeg ser en ung mand - denne gang en 23-årig sergent fra Livgarden - som er revet væk fra familie, venner ... måske en kæreste. Jeg tænker på hans mor, som har set sin søn blive voksen og glædet sig over at være forælder til dette storartede unge menneske, og måske haft drømme om hvordan det ville være, når han skulle have familie, børn.
Jeg bliver ramt i MIT moderhjerte, for det kunne lige så godt have været min søn.
Og jeg håber - HÅBER - at de vitterlig GØR en blivende forskel dernede. For ellers er prisen alt for høj.
Jeg ser en ung mand - denne gang en 23-årig sergent fra Livgarden - som er revet væk fra familie, venner ... måske en kæreste. Jeg tænker på hans mor, som har set sin søn blive voksen og glædet sig over at være forælder til dette storartede unge menneske, og måske haft drømme om hvordan det ville være, når han skulle have familie, børn.
Jeg bliver ramt i MIT moderhjerte, for det kunne lige så godt have været min søn.
Og jeg håber - HÅBER - at de vitterlig GØR en blivende forskel dernede. For ellers er prisen alt for høj.
onsdag, oktober 21, 2009
Livsnyderens cykelven
Jeg har en cykelven ... jaah ihvertfald sådan næsten!
Min cykeltur på arbejde er ikke særligt naturskøn. Hvis jeg er heldig og strækker hals, kan jeg måske se et lille glimt af Lillebælt på vej ud af Strandvejen, og jeg kan da også nyde træerne langs banen, nu hvor de skifter farve.
Men det ER mest by, og ikke af den charmerende slags. Der er noget havn og noget industri, men kønt er det ikke. Det er dog mestendels på cykelsti, og det er jo lækkert.
En morgen her i sommer fræsede jeg afsted (5 km kedelig vej skal bare overståes!) på vej til arbejde, da jeg foran mig så en rimeligt sund og rask og intelligent udseende mandebagdel i cykelbukser. Det skader jo ikke at have noget at se på, så jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at hænge på... og for dem der nu tror, at jeg alene var drevet af min hang til pæne mandenumser, må jeg indrømme, at jeg også har et ikke helt underudviklet konkurrencegen.
Han kørte pænt stærkt, og på vej op af Sandalbakken måtte jeg slippe hans baghjul. Da jeg (ret forpustet) kom op på det flade stykke, kunne jeg dog se, at han holdt for rødt henne ved bytorvet. At han også havde smidt tshirten, bekræftede bare at han VAR sund og rask og intelligent at se på.
Og - hahaaaa! - det passede lige, så lyset skiftede da jeg kom, så jeg med pæn fart kunne fræse forbi ham og få et godt forspring op af bakken mod Burger King. (Se så ... dermed bevist at jeg ikke KUN var ude på at se lækker-numse).
Cirka to tredjedele oppe af bakken hentede han mig. Men i stedet for at køre forbi mig, kørte han ved siden af mig, og sagde "Det var ligegodt pokkers ... der er ikke mange kvindelige cyklister der kan hænge på, og endda overhale mig."
Så vi fik en hyggelig snak et kort stykke, indtil jeg skulle op af Snaremosevej. Vel på arbejde underholdt jeg visse af mine kvindelige kolleger med historien om den nydelige mand på cyklen, og så glemte jeg alt om det, indtil igår.
Hvor jeg som sædvanlig kørte meget hurtigere end jeg egentlig burde, ned af Sandalbakken på vej hjem - og i højeste gear og med rygvind gav den max gas for at holde farten oppe på det flade stykke. Med ca. 30 km/t overhalede jeg et par cykler, men måtte stoppe ved lyset ved havnen. Kort efter jeg satte igang igen, kom en cyklist op ved siden af mig og sagde med et stort smil: "Jeg tænkte nok, at det var dig!"
Ganske rigtigt - min flinke ven fra i sommer.
Vi fik os en hyggelig snak på vej ind mod banegården, og han var flink nok til ikke at ræse fra mig op ad bakken op mod Vesterbrogade. Og jeg tror næsten ikke han lagde mærke til, at jeg var MEGA forpustet af at holde farten :-)
Det var lidt sjovt - og havde det været en ugebladsnovelle var det sikkert endt med både det ene og det andet. Det er det heldigvis ikke - jeg er jo fantastisk godt gift, men det er nu skægt at have sig sådan en cykelven, man møder engang imellem ...
(Jeg lod være med at spørge om jeg måtte få hans telefonnummer til min singleveninde. Tænk hvis nu han misforstod det. Eller ikke er single.)
Min cykeltur på arbejde er ikke særligt naturskøn. Hvis jeg er heldig og strækker hals, kan jeg måske se et lille glimt af Lillebælt på vej ud af Strandvejen, og jeg kan da også nyde træerne langs banen, nu hvor de skifter farve.
Men det ER mest by, og ikke af den charmerende slags. Der er noget havn og noget industri, men kønt er det ikke. Det er dog mestendels på cykelsti, og det er jo lækkert.
En morgen her i sommer fræsede jeg afsted (5 km kedelig vej skal bare overståes!) på vej til arbejde, da jeg foran mig så en rimeligt sund og rask og intelligent udseende mandebagdel i cykelbukser. Det skader jo ikke at have noget at se på, så jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at hænge på... og for dem der nu tror, at jeg alene var drevet af min hang til pæne mandenumser, må jeg indrømme, at jeg også har et ikke helt underudviklet konkurrencegen.
Han kørte pænt stærkt, og på vej op af Sandalbakken måtte jeg slippe hans baghjul. Da jeg (ret forpustet) kom op på det flade stykke, kunne jeg dog se, at han holdt for rødt henne ved bytorvet. At han også havde smidt tshirten, bekræftede bare at han VAR sund og rask og intelligent at se på.
Og - hahaaaa! - det passede lige, så lyset skiftede da jeg kom, så jeg med pæn fart kunne fræse forbi ham og få et godt forspring op af bakken mod Burger King. (Se så ... dermed bevist at jeg ikke KUN var ude på at se lækker-numse).
Cirka to tredjedele oppe af bakken hentede han mig. Men i stedet for at køre forbi mig, kørte han ved siden af mig, og sagde "Det var ligegodt pokkers ... der er ikke mange kvindelige cyklister der kan hænge på, og endda overhale mig."
Så vi fik en hyggelig snak et kort stykke, indtil jeg skulle op af Snaremosevej. Vel på arbejde underholdt jeg visse af mine kvindelige kolleger med historien om den nydelige mand på cyklen, og så glemte jeg alt om det, indtil igår.
Hvor jeg som sædvanlig kørte meget hurtigere end jeg egentlig burde, ned af Sandalbakken på vej hjem - og i højeste gear og med rygvind gav den max gas for at holde farten oppe på det flade stykke. Med ca. 30 km/t overhalede jeg et par cykler, men måtte stoppe ved lyset ved havnen. Kort efter jeg satte igang igen, kom en cyklist op ved siden af mig og sagde med et stort smil: "Jeg tænkte nok, at det var dig!"
Ganske rigtigt - min flinke ven fra i sommer.
Vi fik os en hyggelig snak på vej ind mod banegården, og han var flink nok til ikke at ræse fra mig op ad bakken op mod Vesterbrogade. Og jeg tror næsten ikke han lagde mærke til, at jeg var MEGA forpustet af at holde farten :-)
Det var lidt sjovt - og havde det været en ugebladsnovelle var det sikkert endt med både det ene og det andet. Det er det heldigvis ikke - jeg er jo fantastisk godt gift, men det er nu skægt at have sig sådan en cykelven, man møder engang imellem ...
(Jeg lod være med at spørge om jeg måtte få hans telefonnummer til min singleveninde. Tænk hvis nu han misforstod det. Eller ikke er single.)
mandag, oktober 19, 2009
Kommunalpolitikere - ut av min fjæsbog!
Man kan sørme godt fornemme at kommunalvalget står for døren.
Og er det ikke lige som om de er LIDT mere fremme i skoene end de plejer? Måske er det bare her i Fredericia - her SKAL man have en eller anden kæphest-diskussion ... først var det lystbådehavnens placering, så var det navnet på det nye plejecenter, og lige pt. koger de stadig suppe på Frederica værft, sandsynligvis fordi der ikke er dukket noget nyt og spændende op...
Ihvertfald ser man kommunalpolitikere OVER ALT i disse dage.
En af mine yndlings-aversioner er Kent Hedemann Kristensen - LANGT hen ad vejen pga. det rædsomme billede, man ser af ham overalt, hvor han sidder med en eftertænksom finger på hagen ... eller ... er der andre end mig, der kommer til at tænke på Dr. Evil i Austin Powers??
Selv på Facebook bliver jeg stopfodret med irriterende reklamer for kommunalpolitikere ... overvejende borgerlige, og hvorfor det?? Overvejer at skrive "kommunist" i min politiske overbevisning i FB, i håbet om at slippe for at blive foreslået "fornyelse" i form af en meeget friskt-udseende venstrequinde som hedder noget så små-konstrueret som Pernelle... (får mig til at tænke at hendes mor ikke kan stave, eller at præsten skrev forkert)
Også i gågaden vælter de rundt. Venstre her i byen forsøger at lave kampvalg mod sig selv, og nogen af "de unge løver" i oprørsgruppen så man fedte rundt i gågaden og gøre reklame for sig selv i fredags. Gæt hvem der kastede sig sidelæns ind i en butik?? Gu vil jeg EJ høre deres pladder! De er sq lige så spændende at snakke med som ham i den ANDEN gågade, som ville sælge mig et telefonabonnement, og begik den fatale fejl at starte med at tiltale mig "Hej, frøken!" - - - den går bare SLET ikke når man er 20 år yngre end mig og stadig gnider sit skæg ind i plantegødning en gang om ugen for at få det til at vokse.
I avisen optræder de lidt mere afbalanceret ... der er repræsentanter for alle partier, og der udtaler de sig dog om noget konkret.
Men ellers er det primært de borgerlige, der er HELT oppe og ringe og stikker deres halvdårlige studiefotos op i snotten på mig ved enhver lejlighed i håb om at jeg skal stemme på dem.
Den eneste socialdemokrat jeg så i lørdags, var vores borgmester, Uffe, som kom trillende i sin lille bil - han var vist på vej ind på rådhuset. Men de skal nok komme ... den formildende omstændighed ved socialdemokraterne er, at de uddeler nydelige røde roser. Og Uffe kan jeg jo egentlig godt lide, selvom jeg ikke er medlem af partiet ... heller ikke af det parti :-)
Nøjj jeg glæder mig til at kommunalvalget er overstået, så jeg kan få min facebook og gågaden i fred for politikere igen - - al den der kasten om sig med løfter og blomster og plidderpladder ændrer altså ikke mine politiske holdninger alligevel.
Livsnyderen ... nu med politikerlede og nyslebet kant.
Og er det ikke lige som om de er LIDT mere fremme i skoene end de plejer? Måske er det bare her i Fredericia - her SKAL man have en eller anden kæphest-diskussion ... først var det lystbådehavnens placering, så var det navnet på det nye plejecenter, og lige pt. koger de stadig suppe på Frederica værft, sandsynligvis fordi der ikke er dukket noget nyt og spændende op...
Ihvertfald ser man kommunalpolitikere OVER ALT i disse dage.
En af mine yndlings-aversioner er Kent Hedemann Kristensen - LANGT hen ad vejen pga. det rædsomme billede, man ser af ham overalt, hvor han sidder med en eftertænksom finger på hagen ... eller ... er der andre end mig, der kommer til at tænke på Dr. Evil i Austin Powers??
Selv på Facebook bliver jeg stopfodret med irriterende reklamer for kommunalpolitikere ... overvejende borgerlige, og hvorfor det?? Overvejer at skrive "kommunist" i min politiske overbevisning i FB, i håbet om at slippe for at blive foreslået "fornyelse" i form af en meeget friskt-udseende venstrequinde som hedder noget så små-konstrueret som Pernelle... (får mig til at tænke at hendes mor ikke kan stave, eller at præsten skrev forkert)
Også i gågaden vælter de rundt. Venstre her i byen forsøger at lave kampvalg mod sig selv, og nogen af "de unge løver" i oprørsgruppen så man fedte rundt i gågaden og gøre reklame for sig selv i fredags. Gæt hvem der kastede sig sidelæns ind i en butik?? Gu vil jeg EJ høre deres pladder! De er sq lige så spændende at snakke med som ham i den ANDEN gågade, som ville sælge mig et telefonabonnement, og begik den fatale fejl at starte med at tiltale mig "Hej, frøken!" - - - den går bare SLET ikke når man er 20 år yngre end mig og stadig gnider sit skæg ind i plantegødning en gang om ugen for at få det til at vokse.
I avisen optræder de lidt mere afbalanceret ... der er repræsentanter for alle partier, og der udtaler de sig dog om noget konkret.
Men ellers er det primært de borgerlige, der er HELT oppe og ringe og stikker deres halvdårlige studiefotos op i snotten på mig ved enhver lejlighed i håb om at jeg skal stemme på dem.
Den eneste socialdemokrat jeg så i lørdags, var vores borgmester, Uffe, som kom trillende i sin lille bil - han var vist på vej ind på rådhuset. Men de skal nok komme ... den formildende omstændighed ved socialdemokraterne er, at de uddeler nydelige røde roser. Og Uffe kan jeg jo egentlig godt lide, selvom jeg ikke er medlem af partiet ... heller ikke af det parti :-)
Nøjj jeg glæder mig til at kommunalvalget er overstået, så jeg kan få min facebook og gågaden i fred for politikere igen - - al den der kasten om sig med løfter og blomster og plidderpladder ændrer altså ikke mine politiske holdninger alligevel.
Livsnyderen ... nu med politikerlede og nyslebet kant.
fredag, oktober 16, 2009
Du bestemmer selv ...
Igennem efterhånden mange år har jeg været på kurser og læst bøger om selvledelse, selvudvikling og lignende ting. Og jo, der er meget pop.
Men der er også nogle sandheder, og nogle ting, som går igen i mange af de bedre koncepter.
En af de ting, som også Stephen Covey er inde på, er evnen til at gøre noget ved det, man har indflydelse på, og leve med det, der ligger uden for ens indflydelsessfære. En sandhed som jeg tidligere har hørt præsenteret i en lidt anden indpakning af Lisbeth Christensen (en foredragsholder som tidligere var sygeplejerske, og som har arbejdet med sundhed på amts/regionsplan), og en foredragsholder jeg ikke husker navnet på, men som på en Bankdata-dag fortalte os, at vi skal starte dagen med at vælge vores tilstand.
Og rigtig langt hen ad vejen er det altså rigtigt.
Man kan vælge at fokusere på, at vejret er dårligt, chefen er dum, ægtefællen trykker midt på tandpastatuben, benzinpriserne er for høje ... you name it, der er MASSER af ting du ikke kan ændre på ... og lade det ødelægge din dag.
Du kan også tænke:
Men der er også nogle sandheder, og nogle ting, som går igen i mange af de bedre koncepter.
En af de ting, som også Stephen Covey er inde på, er evnen til at gøre noget ved det, man har indflydelse på, og leve med det, der ligger uden for ens indflydelsessfære. En sandhed som jeg tidligere har hørt præsenteret i en lidt anden indpakning af Lisbeth Christensen (en foredragsholder som tidligere var sygeplejerske, og som har arbejdet med sundhed på amts/regionsplan), og en foredragsholder jeg ikke husker navnet på, men som på en Bankdata-dag fortalte os, at vi skal starte dagen med at vælge vores tilstand.
Og rigtig langt hen ad vejen er det altså rigtigt.
Man kan vælge at fokusere på, at vejret er dårligt, chefen er dum, ægtefællen trykker midt på tandpastatuben, benzinpriserne er for høje ... you name it, der er MASSER af ting du ikke kan ændre på ... og lade det ødelægge din dag.
Du kan også tænke:
- Vejret. Jeg kan ikke gøre noget, men jeg kan flytte et andet sted hen, hvor der er et andet klima. Vil jeg det? Neeej ... jeg foretrækker at bo i Danmark, hvor vejret godtnok er lidt koldt og blæsende, men hvor min familie bor, og hvor vi har et godt socialt system.
- Chefen. Han er dum - jeg skifter job. Eller ... måske er mit job så godt, at jeg vælger at leve med, at jeg ikke elsker min chef.
- Ægtefællen. Vi tager en snak om den tandpastatube, eller jeg vælger at fokusere på, at min ægtefælle jo er ganske vidunderlig på alle mulige andre punkter...
- Og så videre.....
Det er lidt det samme ... at vælge om glasset skal være halvt fuldt eller halvt tømt ... som når du vælger at tro på, at din dag sikkert bliver god. At gå den i møde med et smil. At regne med, at det du møder, er godt. At have valgt, at din dag skal være god.
Det er faktisk ikke pop, men bare sund fornuft. Ikke altid let, men muligt på langt de fleste dage.
Man skal bare øve sig.
søndag, oktober 11, 2009
Slatten søndag
Hvad søren - klokken er blevet næsten halv fem, og jeg stener rundt i joggingbukser, tshirt og hjemmesko - samt morgenhår. Jeg er simpelthen bare ikke nået længere.
Sådan kan man også få en søndag til at gå. Lidt vasketøj, en film i sofaen med knægten (Ice Age 3), frokost, lidt læsning.
Jeg er igang med "7 gode vaner" af Stephen Covey. Den har jeg fået for efterhånden temmelig længe siden, men første gang jeg startede på den, gik jeg død.
Nu har jeg rå-slugt de første 100 sider, eller noget i den stil. Det er meget interessant læsning, og jeg tror på at hvis man vil, er det en bog der kan ændre mit liv og mit syn på verden - og ikke mindst mit overskud og min forståelse af sammenhænge.
Jeg har tvunget mig selv til en lille fordøjelsespause, så nu læser jeg ikke mere idag. Det, jeg har læst skal synke ned.
Så i det mindste har min hjerne ikke været slatten - kun resten af mig :-)
Sådan kan man også få en søndag til at gå. Lidt vasketøj, en film i sofaen med knægten (Ice Age 3), frokost, lidt læsning.
Jeg er igang med "7 gode vaner" af Stephen Covey. Den har jeg fået for efterhånden temmelig længe siden, men første gang jeg startede på den, gik jeg død.
Nu har jeg rå-slugt de første 100 sider, eller noget i den stil. Det er meget interessant læsning, og jeg tror på at hvis man vil, er det en bog der kan ændre mit liv og mit syn på verden - og ikke mindst mit overskud og min forståelse af sammenhænge.
Jeg har tvunget mig selv til en lille fordøjelsespause, så nu læser jeg ikke mere idag. Det, jeg har læst skal synke ned.
Så i det mindste har min hjerne ikke været slatten - kun resten af mig :-)
lørdag, oktober 10, 2009
Turkise touches
Jeg er blevet tagget af Susling - til at finde 7 turkise ting i mit hjem. Det var ikke ret svært, for jeg er vild med alle afskygninger af blåt og grønt.
Og lad nu VÆRE med at sige "men den er da ikke turkis". Diskussionen om noget er blåt, grønt eller turkis stopper ALDRIG - og den starter ikke engang på den her blog. Det her er den farve JEG mener er turkis ... såååååh det!! ;-)
Først fandt jeg en ung mand med en turkis sweatshirt siddende i min sofa.
Så kikkede jeg ud på mit gæstetoilet. Der hænger nemlig det spejl, vi havde med hjem fra Provence for 1½ år siden... jeg forelskede mig pladask i det, og fliserne har turkise elementer - se selv:
Så kikkede jeg ud på mit gæstetoilet. Der hænger nemlig det spejl, vi havde med hjem fra Provence for 1½ år siden... jeg forelskede mig pladask i det, og fliserne har turkise elementer - se selv:
Næste stop var lige der på reolen, hvor Bruno havde hængt sin camelbag (drikkerygsæk) til tørre: voila - en turkis plasticslange:
Og så var der jo den pude, jeg i et anfald af håndarbejdsvanvid hæklede ... 
I sommer forærede jeg mig selv et pandora-armbånd. Blåt og turkis, naturligvis:
Det passer helt vildt godt sammen med min sommerlige skjorte fra H&M:
Skal billedet fuldendes, skulle jeg sidde på toilettet med min skjorte og mit armbånd på. Lige ved siden af tronen finder man nemlig denne skraldespand:
Jeg vil dog forskåne jer for det billede - det må I nøjes med at forestille jer.
Afslutningsvis synes jeg, at følgende bloggere bør tage en runde i hjemmet med fotoapperat og lede efter RØDE ting... Tina, Lene og Fisker.
Have fun... :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)