Jeg spinder som en kat.
Det har været en rigtig dejlig weekend!
Fredagstosomhedshygge med ham den skønne, dejlig mad og en lang og dyb samtale over et rigtig godt glas rødvin.
Lørdagsbrunch med gode venner, opklaring til middag og en god, lang løbetur. Jeg løb 15 km på 1 time og 36 minutter, og havde det fortræffentligt hele vejen rundt. Begynder for alvor at tro på den halvmaraton!
Lørdagsaftenshygge på besøg hos en god veninde og hendes kæreste - og i dag kunne vi bare slappe af og fede den i sengen indtil vi gad stå op.
God tid over kaffen, og så ud i det gode vejr. Vi har gået en dejlig tur ude på Trelde Næs i solskin og vindstille - så bliver livet altså ikke meget bedre. Nu sidder vi med ristet hotdog i mavsen og drikker en cola, og lige om lidt kaster vi os ud i at forårsklargøre vores frimærkestore have ...
Det har været lige den slags weekend som vi trængte til! Og der er stadig lidt tilbage af den...
søndag, marts 29, 2009
torsdag, marts 26, 2009
I aften vandt fornuften!
Pyh hvor jeg ikke gad idag.
Der stod 10 km på planen, men jeg havde 117 overspringshandlinger og undskyldninger.
Det regnede og var koldt.
Jeg skulle jo også lige..
..og gjorde det ikke lidt ondt et sted??
Men nej. Den gik ikke. Jeg kunne ikke skyde til i morgen, for så ville jeg også udskyde min weekendløber til søndag, og så ville jeg være i bekneb - for tirsdag får jeg ikke løbet, for der holder vinklubben generalforsamling, og jeg har andre ting at se til. Og jeg løber aldrig to dage i træk.
Så efter aftensmaden blev jeg træt af at høre mig selv klynke, og så fandt jeg løbetøjet frem.
10 km i stille regn, rimeligt stille vejr, ikke så koldt som jeg havde frygtet. Faktisk en god tur, ind gennem byen på regnvåde gader.
Altså lige bortset fra ham fjolset i bil, som inde på 6. juli vej syntes at han skulle hælde en vandpyt i min venstre sko - hvad skete der for ham?? Jeg indrømmer at jeg råbte lidt af ham ... det er sq da for dumt, sådan noget.
Nu er jeg træt rent fysisk, men føler mig meget mere oplagt og glad end før jeg løb.
Jeg har fået mit løbefix.
Der stod 10 km på planen, men jeg havde 117 overspringshandlinger og undskyldninger.
Det regnede og var koldt.
Jeg skulle jo også lige..
..og gjorde det ikke lidt ondt et sted??
Men nej. Den gik ikke. Jeg kunne ikke skyde til i morgen, for så ville jeg også udskyde min weekendløber til søndag, og så ville jeg være i bekneb - for tirsdag får jeg ikke løbet, for der holder vinklubben generalforsamling, og jeg har andre ting at se til. Og jeg løber aldrig to dage i træk.
Så efter aftensmaden blev jeg træt af at høre mig selv klynke, og så fandt jeg løbetøjet frem.
10 km i stille regn, rimeligt stille vejr, ikke så koldt som jeg havde frygtet. Faktisk en god tur, ind gennem byen på regnvåde gader.
Altså lige bortset fra ham fjolset i bil, som inde på 6. juli vej syntes at han skulle hælde en vandpyt i min venstre sko - hvad skete der for ham?? Jeg indrømmer at jeg råbte lidt af ham ... det er sq da for dumt, sådan noget.
Nu er jeg træt rent fysisk, men føler mig meget mere oplagt og glad end før jeg løb.
Jeg har fået mit løbefix.
tirsdag, marts 24, 2009
En gammel drøm
Jeg har i mange år været lidt fascineret af mavedans.
Sensuelt, smukt, og imponerende kontrolleret. Gratiøst og feminint ... kort sagt det modsatte af, hvordan jeg opfatter mig selv.
For skal jeg være ærlig, er jeg nok mere kraftfuld end elegant. Jeg er lidt af en no-bullshit drengepige, og jeg har altid forsaget ting som jazzballet, aerobic og step, fordi der var ..... *GYS* ... KOREOGRAFI!
Kort sagt ... man skulle gøre en ting med benene og noget andet med armene.
Men alligevel har jeg altid syntes, at det der mavedans var sejt. Sexet, sensuelt, subtilt.
En msn-snak med en ligesindet veninde fik skubbet til mig. Jeg fik vækket min slumrende lyst til at lære at bevæge mig på den der skønne og erotiske måde. Hvorfor ikke?? Og vupti - så var jeg meldt til et mavedans-kursus. Bodil ville også gerne med, så det kom hun.
Nu har vi været der nogle gange. Jeg var hooked fra dag 1. Det skyldes ikke mindst vores danselærer, som er en varm, kurvet, smuk og dejlig kvinde ved navn Dorrit. Havde jeg været en mand, ville jeg nok have gokket hende i nødden med en kølle og slæbt hende med hjem ved håret. Nu ER jeg jo så en kvinde, så jeg nøjes med at beundre hendes søde smil og hendes ekvilibristiske hoftesving. Damn, hvor den kvinde kan!
Hun har sin egen lille mavedanser-virksomhed, Fahrida Oriental Dance.
Jeg håber jeg en dag bliver bare HALVT så god som hun er. Men indtil da vil jeg forbeholde mig ret til at have det rigtig sjovt sammen med de andre søde og hyggelige kursister, mens jeg forsøger at lære lidt.
Bare mine drenge i projektet så kan klare, hvis jeg kommer til at stå og øve lidt ottetal mens jeg arbejder ;D
Sensuelt, smukt, og imponerende kontrolleret. Gratiøst og feminint ... kort sagt det modsatte af, hvordan jeg opfatter mig selv.
For skal jeg være ærlig, er jeg nok mere kraftfuld end elegant. Jeg er lidt af en no-bullshit drengepige, og jeg har altid forsaget ting som jazzballet, aerobic og step, fordi der var ..... *GYS* ... KOREOGRAFI!
Kort sagt ... man skulle gøre en ting med benene og noget andet med armene.
Men alligevel har jeg altid syntes, at det der mavedans var sejt. Sexet, sensuelt, subtilt.
En msn-snak med en ligesindet veninde fik skubbet til mig. Jeg fik vækket min slumrende lyst til at lære at bevæge mig på den der skønne og erotiske måde. Hvorfor ikke?? Og vupti - så var jeg meldt til et mavedans-kursus. Bodil ville også gerne med, så det kom hun.
Nu har vi været der nogle gange. Jeg var hooked fra dag 1. Det skyldes ikke mindst vores danselærer, som er en varm, kurvet, smuk og dejlig kvinde ved navn Dorrit. Havde jeg været en mand, ville jeg nok have gokket hende i nødden med en kølle og slæbt hende med hjem ved håret. Nu ER jeg jo så en kvinde, så jeg nøjes med at beundre hendes søde smil og hendes ekvilibristiske hoftesving. Damn, hvor den kvinde kan!
Hun har sin egen lille mavedanser-virksomhed, Fahrida Oriental Dance.
Jeg håber jeg en dag bliver bare HALVT så god som hun er. Men indtil da vil jeg forbeholde mig ret til at have det rigtig sjovt sammen med de andre søde og hyggelige kursister, mens jeg forsøger at lære lidt.
Bare mine drenge i projektet så kan klare, hvis jeg kommer til at stå og øve lidt ottetal mens jeg arbejder ;D
søndag, marts 22, 2009
Nå ja... det var derfor ... (undertitel: JENSENS BØFHUS SUCKS!)
Vi har haft en rigtig hyggelig, men travl weekend.
I dag stod den på motion for både Bruno og mig ... Bruno kørte en laaaang tur med en flok baghjulere på sin mtb, og jeg løb 13 km. Det gik rigtig godt! Baglår, knæ og skinneben var trætte, men godt tilpas ... ingenting gjorde ondt, og jeg følte mig rigtig godt tilpas og godt løbende, helt til det sidste. Kunne godt have snuppet et par km mere, hvis det skulle have været.
Jo ... jeg er tilbage på sporet igen rent løbemæssigt .. og det er dejligt.
Efter motion (og en weekendens aktiviteter ... først børnefødselsdag fredag, og derefter hyggeligt besøg fra min søster og svoger og deres datter Stine fra lørdag til søndag) faldt vi lidt om i sofaen og stenede ... eller, RESTITUEREDE, hedder det vist!
Vi restituerede så meget, at vi blev enige om at vi ikke gad lave aftensmad - og så var det vi bestemte os for at gå på Jensens Bøfhus, lige her 5 minutters gang væk.
Det er vist for længe siden vi har været derinde, for jeg havde LIDT glemt hvorfor de med jævne mellemrum er blevet streget fra vores liste over steder, vi gider at spise i Fredericia.
I aften mindede de os så grundigt om det, at jeg tvivler på at vi nogensinde sætter vores fødder der igen.
Jeg forventer ikke det store, når jeg går på Jensens. I min bog er det bøf-versionen af McDonalds ... hurtig mad med en ensartet standard. Jeg ved af erfaring, at jeg skal bestille bøffen rød, for så er der chance for at den ikke er stegt til uigenkaldelighed.
Men i aften gik alt bare galt :(
Det startede med, at de spurgte os: hvordan vil I have bøffen stegt? Og hvorfor spørger de, hvis de alligevel bare steger dem allesammen igennem????? For naturligvis kom både Brunos og mine bøffer stegt, så man med lidt god vilje kunne kalde dem svagt rosa. Og vi havde jo sagt RØD, da de spurgte.
Tilbage røg de, for de skal altså ikke slippe godt fra det der med
1) spørge hvordan bøffen skal steges
2) glemme alt om hvad man har svaret og servere alt næsten-gennemstegt
Så ventede vi rigtig, rigtig længe på at få vores bøffer igen.
Min var så rigtig fin, da den kom - rød og lækker. Brunos var medium (men han gad ikke brokke sig igen), og fuld af sener.
Vi spiste, og så ventede og ventede og ventede vi igen.
Ungerne ville gerne have dessert, men det var utroligt svært at komme i kontakt med tjeneren. Forstår egentlig ikke hvad de havde så travlt med, for der var ret tyndt besat, og så få var de altså ikke.
Da vi endelig fik bestilt 3 belgiske vafler med softice og en ta' selv softice, var der gået pænt længe. Bodil gik op for at tage softice ... og så løb maskinen tør.
Personalet fik den til at virke, og så fik Bodil en softice. Der gik nok et kvarter - mindst - så så vi dem komme ud med vores vafler, for at lægge softice på. Splat. så ville maskinen ikke.
Og i stedet for at give os besked, gav de sig til at makke med maskinen. I mellemtiden fik vi lunken kaffe der skulle være tilbehør til desserten. Christ. Vi ventede IGEN et kvarters tid - så tog jeg fat i en tjener og sagde, at vi gerne ville skippe vores dessert, for vi syntes faktisk ikke vi gad vente mere.
Så kom der en 3. tjener, og han lovede storsindet at fjerne de 3 belgiske vafler fra vores regning. Jeg bad ham lige om at fjerne Bodils ta'selv softice ... for man kan vel næppe kalde en forkølet, halvsmeltet gang softice for "all you can eat".
For det ikke skal være løgn, måtte vi høre tjeneren sige "det var jo ikke vores skyld" (who gives a damn??) og DEREFTER vente 10 minutter for at få lov til at betale.....
Normalt er jeg ret tempereret og høflig, men min grænse var ved at være nået. Da fjolset sagde "Hav en fortsat god aften", tænkte jeg at DET var da et point blank skud lige i foden, og jeg svarede muntert, at "fortsat" nok lige var så meget sagt...
TRE EN HALV TIME, tog det at indtage en hovedret, og VENTE VENTE VENTE ..... og på den forkerte side af 700 kr. Det er sq ikke engang billigt!
Næste gang går vi på Katias ... ingen tvivl om det!!
I dag stod den på motion for både Bruno og mig ... Bruno kørte en laaaang tur med en flok baghjulere på sin mtb, og jeg løb 13 km. Det gik rigtig godt! Baglår, knæ og skinneben var trætte, men godt tilpas ... ingenting gjorde ondt, og jeg følte mig rigtig godt tilpas og godt løbende, helt til det sidste. Kunne godt have snuppet et par km mere, hvis det skulle have været.
Jo ... jeg er tilbage på sporet igen rent løbemæssigt .. og det er dejligt.
Efter motion (og en weekendens aktiviteter ... først børnefødselsdag fredag, og derefter hyggeligt besøg fra min søster og svoger og deres datter Stine fra lørdag til søndag) faldt vi lidt om i sofaen og stenede ... eller, RESTITUEREDE, hedder det vist!
Vi restituerede så meget, at vi blev enige om at vi ikke gad lave aftensmad - og så var det vi bestemte os for at gå på Jensens Bøfhus, lige her 5 minutters gang væk.
Det er vist for længe siden vi har været derinde, for jeg havde LIDT glemt hvorfor de med jævne mellemrum er blevet streget fra vores liste over steder, vi gider at spise i Fredericia.
I aften mindede de os så grundigt om det, at jeg tvivler på at vi nogensinde sætter vores fødder der igen.
Jeg forventer ikke det store, når jeg går på Jensens. I min bog er det bøf-versionen af McDonalds ... hurtig mad med en ensartet standard. Jeg ved af erfaring, at jeg skal bestille bøffen rød, for så er der chance for at den ikke er stegt til uigenkaldelighed.
Men i aften gik alt bare galt :(
Det startede med, at de spurgte os: hvordan vil I have bøffen stegt? Og hvorfor spørger de, hvis de alligevel bare steger dem allesammen igennem????? For naturligvis kom både Brunos og mine bøffer stegt, så man med lidt god vilje kunne kalde dem svagt rosa. Og vi havde jo sagt RØD, da de spurgte.
Tilbage røg de, for de skal altså ikke slippe godt fra det der med
1) spørge hvordan bøffen skal steges
2) glemme alt om hvad man har svaret og servere alt næsten-gennemstegt
Så ventede vi rigtig, rigtig længe på at få vores bøffer igen.
Min var så rigtig fin, da den kom - rød og lækker. Brunos var medium (men han gad ikke brokke sig igen), og fuld af sener.
Vi spiste, og så ventede og ventede og ventede vi igen.
Ungerne ville gerne have dessert, men det var utroligt svært at komme i kontakt med tjeneren. Forstår egentlig ikke hvad de havde så travlt med, for der var ret tyndt besat, og så få var de altså ikke.
Da vi endelig fik bestilt 3 belgiske vafler med softice og en ta' selv softice, var der gået pænt længe. Bodil gik op for at tage softice ... og så løb maskinen tør.
Personalet fik den til at virke, og så fik Bodil en softice. Der gik nok et kvarter - mindst - så så vi dem komme ud med vores vafler, for at lægge softice på. Splat. så ville maskinen ikke.
Og i stedet for at give os besked, gav de sig til at makke med maskinen. I mellemtiden fik vi lunken kaffe der skulle være tilbehør til desserten. Christ. Vi ventede IGEN et kvarters tid - så tog jeg fat i en tjener og sagde, at vi gerne ville skippe vores dessert, for vi syntes faktisk ikke vi gad vente mere.
Så kom der en 3. tjener, og han lovede storsindet at fjerne de 3 belgiske vafler fra vores regning. Jeg bad ham lige om at fjerne Bodils ta'selv softice ... for man kan vel næppe kalde en forkølet, halvsmeltet gang softice for "all you can eat".
For det ikke skal være løgn, måtte vi høre tjeneren sige "det var jo ikke vores skyld" (who gives a damn??) og DEREFTER vente 10 minutter for at få lov til at betale.....
Normalt er jeg ret tempereret og høflig, men min grænse var ved at være nået. Da fjolset sagde "Hav en fortsat god aften", tænkte jeg at DET var da et point blank skud lige i foden, og jeg svarede muntert, at "fortsat" nok lige var så meget sagt...
TRE EN HALV TIME, tog det at indtage en hovedret, og VENTE VENTE VENTE ..... og på den forkerte side af 700 kr. Det er sq ikke engang billigt!
Næste gang går vi på Katias ... ingen tvivl om det!!
fredag, marts 20, 2009
Hallo .. gad vide om her stadig er nogen?
Hvor har jeg været en sløv blogger.
Men der er nogen ting der tager energien i mit liv, og så er det jo bloggen, der hænger yderst.
Bare lige så i ved det ... jeg er her endnu. Lige i aften er jeg lukket inde i mit karnapværelse med min mand, min pc, en flaske god rødvin og lidt slik ... mens 20 unger på omkring 13 raserer mit hus :D
Ganske rigtigt .. Kristian fylder 13 på tirsdag, og han har sin klasse på besøg. Lige nu er jeg bare glad for at alle 28 ikke kom, for hvor søren skulle de have siddet og spist?
De har været nede og bowle, og så har de spist en uhyggelig mængde pizza, og rå mængder frikadeller og kartoffelsalat. De har spist is og guffet chips. De har indtaget mit gæsteværelse ... der sidder en flok tøser og leger S, P eller K. På Kristians værelse sidder han selv og et par stykker mere og ser Simpsons, og så sidder der en flok drenge i stuen. De har set Disney Sjov, og guderne må vide, hvad de laver nu.
Men de hygger sig. Og Kristian synes det er en fed fødselsdag. Og ingen har ødelagt noget, og ingen er kede af det.
Så er jeg sådan set tilfreds...
Men der er nogen ting der tager energien i mit liv, og så er det jo bloggen, der hænger yderst.
Bare lige så i ved det ... jeg er her endnu. Lige i aften er jeg lukket inde i mit karnapværelse med min mand, min pc, en flaske god rødvin og lidt slik ... mens 20 unger på omkring 13 raserer mit hus :D
Ganske rigtigt .. Kristian fylder 13 på tirsdag, og han har sin klasse på besøg. Lige nu er jeg bare glad for at alle 28 ikke kom, for hvor søren skulle de have siddet og spist?
De har været nede og bowle, og så har de spist en uhyggelig mængde pizza, og rå mængder frikadeller og kartoffelsalat. De har spist is og guffet chips. De har indtaget mit gæsteværelse ... der sidder en flok tøser og leger S, P eller K. På Kristians værelse sidder han selv og et par stykker mere og ser Simpsons, og så sidder der en flok drenge i stuen. De har set Disney Sjov, og guderne må vide, hvad de laver nu.
Men de hygger sig. Og Kristian synes det er en fed fødselsdag. Og ingen har ødelagt noget, og ingen er kede af det.
Så er jeg sådan set tilfreds...
torsdag, marts 12, 2009
Løbestatus...
Nåja ... og jeg løb jo lige 7 km igår, og det gik faktisk såååå godt. Jeg løb ikke ret hurtigt, men det var heller ikke meningen.
Har fået massage på baglåret idag, og så må jeg løbe igen ... regner med at snuppe 10 på lørdag :D og så kan jeg smutte lige så stille ind i mit løbeprogram igen...
Har fået massage på baglåret idag, og så må jeg løbe igen ... regner med at snuppe 10 på lørdag :D og så kan jeg smutte lige så stille ind i mit løbeprogram igen...
Smukke X-tøser
Normalt er jeg ikke tilhænger af at kalde voksne kvinder for "tøser" eller "piger". Men det er langt og tungt at sige "Kvinderne i X-tetten" eller noget i den stil - så mit kælenavn til dem ... eller os ... er "X-tøserne".
Nok også fordi vi hurtigt bliver lidt tøsede, når vi går igang ...
Nå, men ... Michala, vores talentfulde formand, har taget billeder af os, og hun er ved at bygge en flot hjemmeside op for X-tetten.
Kik ind på X-tetten.dk og se og hør mere om os!
Nok også fordi vi hurtigt bliver lidt tøsede, når vi går igang ...
Nå, men ... Michala, vores talentfulde formand, har taget billeder af os, og hun er ved at bygge en flot hjemmeside op for X-tetten.
Kik ind på X-tetten.dk og se og hør mere om os!
mandag, marts 09, 2009
En mild dom
Jeg var til fysioterapeut i morges, og heldigvis var dommen ikke særligt hård.
Jeg havde faktisk opført mig ligesom jeg skal ... for en gangs skyld :)
Mit baglårsproblem kommer af, at jeg har fået for meget fart på ... som i hastighed. Min kondition er blevet god, og mine muskler har ikke helt kunnet følge med. Jeg har ikke kunnet modstå fristelsen til at forsøge at slå min egen fartrekord HVER gang ... at bruge det der ekstra gear, der er vokset frem på mit løbe-dashboard.
Så min biceps femoris (stor muskel, der hæfter indvendigt på knæet og oppe i ballen) er overbelastet. Hvis jeg havde ignoreret den og var løbet videre, havde jeg risikeret en fibersprængning. Men jeg lyttede pænt, og løb forsigtigt, og med den hvile, jeg har fået, og noget massage, må jeg løbe en tur igen på onsdag - 7 forsigtige kilometer. Torsdag står den på lidt massage igen, og så løber jeg en tur igen fredag - igen 7. Hvis det stadig går godt, må jeg snuppe en 10'er søndag eller mandag.
Og så kan jeg ease ind i mit løbeprogram igen, lige så stille.
Jeg skal nok blive klar til maj, siger coach Lars. Og når han siger det, så tror jeg på ham.
Jeg havde faktisk opført mig ligesom jeg skal ... for en gangs skyld :)
Mit baglårsproblem kommer af, at jeg har fået for meget fart på ... som i hastighed. Min kondition er blevet god, og mine muskler har ikke helt kunnet følge med. Jeg har ikke kunnet modstå fristelsen til at forsøge at slå min egen fartrekord HVER gang ... at bruge det der ekstra gear, der er vokset frem på mit løbe-dashboard.
Så min biceps femoris (stor muskel, der hæfter indvendigt på knæet og oppe i ballen) er overbelastet. Hvis jeg havde ignoreret den og var løbet videre, havde jeg risikeret en fibersprængning. Men jeg lyttede pænt, og løb forsigtigt, og med den hvile, jeg har fået, og noget massage, må jeg løbe en tur igen på onsdag - 7 forsigtige kilometer. Torsdag står den på lidt massage igen, og så løber jeg en tur igen fredag - igen 7. Hvis det stadig går godt, må jeg snuppe en 10'er søndag eller mandag.
Og så kan jeg ease ind i mit løbeprogram igen, lige så stille.
Jeg skal nok blive klar til maj, siger coach Lars. Og når han siger det, så tror jeg på ham.
søndag, marts 08, 2009
Rejsedrømme
Kan godt være min løbekarriere ikke lige går så fantastisk lige nu.
Så er det godt at jeg kan se frem til nogle dejlige ferier her i 2009.
Bortset fra den kæreste-forlængede-getaway-smuttur til Barcelona, som min elskede og jeg har på planen her i foråret, har vi lige booket sommerferie. Kan I gætte hvor hen?
NIX - snydt! Vi skal IKKE til Provence i år!! Vi har nemlig lige booket en bådferie i England - en uge i Norfolk Broads.
Det bringer minder frem! I 1981 var jeg med mine 4 søskende (ja, okay, så ... mine 3 søskende og min næsten-bror, svoger Carsten) på bådferie i Norfolk Broads i den fantastiske båd Tideway II. Tideway II er dog for længst pensioneret, så vi har booket en lidt mere nutidig model.
Jeg mindes dog stadig turen i 1981, som stadig bringes op .. og historierne bliver ikke dårligere med årene. Der var bådshagen, som forsøgte at ombringe min bror Kim ved flere lejligheder (ved bl.a. at filtre sig ind i kystbevoksning og forsøge at hive ham overbord - og den knækkede vist også til sidst). Der var Kurt, der tiltede på Captains Chair, og den aften, hvor Carsten påstod, at motoren lå i den forkerte ende af båden (han havde sat sig på den modsatte side af bordet af hvad han plejede), der var "Doktordansen" som foregik en våd nat på bådens dæk, og det var vist også den aften jeg fik indtaget Pernod og Cola i mængder, som gjorde at jeg ikke drak cola i flere uger bagefter - og først er begyndt at drikke Pernod indenfor de sidste par år!
Men ikke mindst var der de smukke omgivelser, naturområder med skov og sivklædte bredder, småbitte åer og idylliske engelske landsbyer ... jeg har længtes tilbage til Norfolk Broads lige siden.
I 1999 var jeg på en kort visit - min daværende mand og vores børn ferierede i Sydengland, og han gav efter for mine lønlige bønner og gik med til at tage et smut forbi Norfolk. Der var vi på en 2-timers tur ude på the Broads, og det var præcist lige så smukt, lækkert og idyllisk som jeg huskede det. Selv så mange år efter.
Nu er der gået 28 år (WHAT!! Kan det passe!!!!) og nu vender jeg endelig tilbage. Sådan rigtigt.
Jeg glæder mig!!
Så er det godt at jeg kan se frem til nogle dejlige ferier her i 2009.
Bortset fra den kæreste-forlængede-getaway-smuttur til Barcelona, som min elskede og jeg har på planen her i foråret, har vi lige booket sommerferie. Kan I gætte hvor hen?
NIX - snydt! Vi skal IKKE til Provence i år!! Vi har nemlig lige booket en bådferie i England - en uge i Norfolk Broads.
Det bringer minder frem! I 1981 var jeg med mine 4 søskende (ja, okay, så ... mine 3 søskende og min næsten-bror, svoger Carsten) på bådferie i Norfolk Broads i den fantastiske båd Tideway II. Tideway II er dog for længst pensioneret, så vi har booket en lidt mere nutidig model.
Jeg mindes dog stadig turen i 1981, som stadig bringes op .. og historierne bliver ikke dårligere med årene. Der var bådshagen, som forsøgte at ombringe min bror Kim ved flere lejligheder (ved bl.a. at filtre sig ind i kystbevoksning og forsøge at hive ham overbord - og den knækkede vist også til sidst). Der var Kurt, der tiltede på Captains Chair, og den aften, hvor Carsten påstod, at motoren lå i den forkerte ende af båden (han havde sat sig på den modsatte side af bordet af hvad han plejede), der var "Doktordansen" som foregik en våd nat på bådens dæk, og det var vist også den aften jeg fik indtaget Pernod og Cola i mængder, som gjorde at jeg ikke drak cola i flere uger bagefter - og først er begyndt at drikke Pernod indenfor de sidste par år!
Men ikke mindst var der de smukke omgivelser, naturområder med skov og sivklædte bredder, småbitte åer og idylliske engelske landsbyer ... jeg har længtes tilbage til Norfolk Broads lige siden.
I 1999 var jeg på en kort visit - min daværende mand og vores børn ferierede i Sydengland, og han gav efter for mine lønlige bønner og gik med til at tage et smut forbi Norfolk. Der var vi på en 2-timers tur ude på the Broads, og det var præcist lige så smukt, lækkert og idyllisk som jeg huskede det. Selv så mange år efter.
Nu er der gået 28 år (WHAT!! Kan det passe!!!!) og nu vender jeg endelig tilbage. Sådan rigtigt.
Jeg glæder mig!!
onsdag, marts 04, 2009
Jeg fattes ord...
...så derfor vælter de ikke ud over min blog lige nu.
Jeg har passet lidt på mit højre baglår i denne uge ... min tirsdagstur skulle have været 10 km, men blev skåret ned til 7 i lunte-tempo pga. ømhed i baglår, balle og lænd.
Nu ser jeg tiden an til i morgen. Måske er benet løbeklar, måske ikke. Jeg har en massørtid - måske kan vores massør løsne lidt op for sagerne. Mandag har jeg tigget mig til en tid hos min ellers ret ombejlede fysioterapeut... hvis han ikke kan hjælpe mig, er der ingen der kan! Om ikke andet vil jeg bare gerne have at vide, om det er i orden at løbe, selvom ømheden er der.
Det ville være SÅ surt at blive skadet nu. Så jeg passer godt på mig selv og mit bentøj.
Jeg har passet lidt på mit højre baglår i denne uge ... min tirsdagstur skulle have været 10 km, men blev skåret ned til 7 i lunte-tempo pga. ømhed i baglår, balle og lænd.
Nu ser jeg tiden an til i morgen. Måske er benet løbeklar, måske ikke. Jeg har en massørtid - måske kan vores massør løsne lidt op for sagerne. Mandag har jeg tigget mig til en tid hos min ellers ret ombejlede fysioterapeut... hvis han ikke kan hjælpe mig, er der ingen der kan! Om ikke andet vil jeg bare gerne have at vide, om det er i orden at løbe, selvom ømheden er der.
Det ville være SÅ surt at blive skadet nu. Så jeg passer godt på mig selv og mit bentøj.
Abonner på:
Opslag (Atom)